Frihed

En utopi kærligheds novelle, der handler om Nora, Jax, og deres venner der lever i et samfund hvor næsten alt der kan forstyrre ens skole arbejde er ulovligt.

Hvis du har læst novellen og har lyst til at lave en bedre ''bagside'' (tror jeg det hedder), så er du velkommen :D

0Likes
0Kommentarer
143Visninger
AA

2. Jackson

Jackson

’’Du er ikke fri, den eneste måde man kan være fri er døden’’ hviskede farfar i hans øre. ’’hvad mener du farfar’’? spurgte den 7 årige dreng. ’’Lov mig du vil huske det Jackson’’ sagde farfar med tåre i øjnene. Jackson hørte sin mor kalde på ham. Han ville ønske mormor var her. Men mor sagde at hun er et bedre sted. ’’Farvel farfar’’ sagde Jackson med et stort smil. ’’Farvel Jackson’’ sagde farfar lavt. Jackson løb ud til mor og far som venter i bilen. ’’Virkede han ikke trist’’? Spurgte mor. ’’Det synes jeg ikke’’ sagde far forundret. Kort efter hørte de et bang fra farfars hus.

 

Han står på kanten af bygningen. Vinden suser forbi hans ører. Han kigger ud på den mørke nattehimmel. Han husker tilbage til de gange hans far tog ham med op på taget for at kigge på stjerner. Han savner de dage hvor hans forældre var glade. Han savner de dage hvor hans forældre havde tid. Tid til at snakke med ham som de plejede.  Men efter den nye lov, ændrede alt sig. Arbejd, arbejd, arbejd det er det eneste der betyder noget. Han savner dengang man var fri. Fri til at leve sit liv som man ville. Fri til at have det sjovt uden at få en bøde, fri til at feste. En tåre løber ned af hans kind, da farfars ord løber gennem hans tanker. ’’Den eneste måde man kan være fri er døden’’ hvisker han. Han spreder sine arme og gør sig klar til at flyve. Men lyden af døren stopper ham. ’’Undskyld’’ siger en lys stemme nervøst. ’’Jeg troede ikke der ville være nogen heroppe’’ siger stemmen. Han slipper et langt suk ud og sætter sig ned på kanten. Han hører stemmen komme nærmere, ’’Hvad laver du’’ spørger stemmen lavt. Han vender sig om og kigger pigen dybt ind i hendes smaragd grønne øjne. Han vender sig om igen og beundrer udsigten af den mørke by. ’’Jeg tænker’’ siger han. Pigen sætter sig op ad kanten ved siden af ham, med ryggen til udsigten. ’’Hvad tænker du på’’ spørger hun, mens vinden suser gennem hendes kastanje brune hår. ’’jeg tænker på de dage hvor vi var fri’’ siger han lavt. Hun kigger på ham forvirret, ’’hvad mener du’’? spørger hun. ’’De dage hvor træerne var ægte og det første man hørte om morgenen var fuglenes sang. De dage hvor et 7 tal og 4 tal var acceptabelt og frihed var….’’ Han kigger ned på politi bilen under dem og sukker. ’’Og frihed var fri’’. Siger han lavt. Farfars ord gentager sig i hans tanker. ’’Den eneste måde man kan være fri er døden’’ hvisker han.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...