Into The Woods | Niall Horan

En telttur i sommerferien med ens storebror og hans venner, er ikke noget man normalt siger ja til, men hvis din bror nu var Louis Tomlinson, ville du heller ikke have sagt nej.
Lisa og Louis har et godt forhold, og de har savnet hinanden, derfor tager hun med. Louis' bedste venner er drengene fra hans band Harry, Niall, Liam og Zayn. Gnister, flirtende blikke og kærlige ord bliver sagt mellem Niall og Lisa, men kun når de andre ikke hører det, og når de er inde i deres teltsammen. Hvordan kommer teltturen til at foregå, når de to deler telt og ingen må vide, at der måske er en lille flirt mellem dem? | Foregår i 2014 |

80Likes
126Kommentarer
35200Visninger
AA

18. Jeg er forelsket i Niall

 

Jeg vågnede ved, at jeg kunne høre nogle lyde nedenunder. Så jeg åbnede øjnene og kunne med det samme se og mærke, at jeg var hjemme i min egen seng igen. Jeg havde ikke lyst til at rejse mig op, men det begyndte pludselig at presse på min blære, så jeg havde ikke rigtig noget valg. Jeg måtte stå ud af sengen, så jeg kunne komme ud at tisse.

Jeg rejste mig fra sengen og kiggede ned af mig. Jeg havde haft det så varmt i nat, at jeg havde taget min T-shirt af, som jeg hurtigt fandt på gulvet. Jeg tog den over mig og gik derefter ud på badeværelset, hvor jeg fik tisset og vasket hænder. Jeg var så træt, men da jeg kiggede i spejlet og så på mig selv, fik jeg nærmest et chok. Jeg havde morgenhår og mascararester under øjnene. Hurtigt fandt jeg noget makeupfjerner i skabet og min mors børste, jeg skulle ikke ligne et monster, selvom jeg havde sovet godt i nat.

Selvom jeg havde sovet i et telt og i en sommerhytte, så var jeg glad for at komme hjem i min egen seng. Godt nok havde jeg sovet ekstra godt med Niall ved min side, når hans arm var over mig, men jeg havde sovet næsten endnu bedre i nat, men det var kun fordi, jeg lå i min egen seng igen.

Jeg fik fjernet resterne fra mascaraen og mit hår under kontrol, så kunne jeg gå igen. Da jeg kom ud af badeværelset, hørte jeg noget musik nedenunder, og min nysgerrighed tog over, så jeg gik ned af trapperne og ud i køkkenet.

Synet overraskede mig, da jeg så Louis stå og lave pandekager. Det var efterhånden længe siden, jeg havde set ham stå i et køkken, så jeg kunne ikke lade vær med at grine over synet, hvilket fik hans opmærksomhed.

”Hey sovetryne, har du sovet godt?” spurgte han, hvorefter han hurtigt kiggede ned på panden foran ham, hvor han vendte en pandekage.

”Ja! Gud hvor har jeg savnet min seng,” sagde jeg og gik hen mod ham. ”Hvorfor laver du pandekager?” jeg satte mig på en ad stolene rundt om køkkenøen.

”Jeg kunne bare godt bruge noget godt mad, i forhold til det vi har fået de andre morgener,” sagde han og fik puttet noget nyt dej på panden, inden han kiggede på mig. Lidt som om han vurderede mig, om der var noget, jeg ville sige eller ej. Der var noget, jeg ville sige til ham, men jeg var ikke sikker på, at det var nu, jeg skulle gøre det.

”Det lyder rart, er der nok til mig?” jeg spurgte forsigtigt. Jeg vidste ikke, hvordan han havde det i dag efter at have sovet på det, Niall fortalte ham i går.

”Selvfølgelig,” han sendte mig et smil, hvorefter blikket røg ned på pandekagen, som skulle vendes. Jeg kiggede lidt på ham, men han lignede en, der var i godt humør. En der var helt sikker på, at der ikke ville ske noget mellem Niall og jeg. Han var vel sikker på, at jeg ikke havde det sådan.

Louis og jeg har sådan en tæt forhold, at vi gerne fortæller hinanden om vores kærlighedsliv, men der var ikke så meget at fortælle for tiden. Eller det var der nu fra min side af, da jeg havde fundet Niall, men det vidste Louis ikke, og det var det, jeg var bange for at fortælle ham. Det burde ikke svært at fortælle det, for han var min bror, ikke min far.

”Hvor er mor og Dan?” spurgte jeg, da jeg lagde mærke til stilheden. Det kunne kun høres sitren fra panden og vores snak. Ikke noget tv, radio eller andre der snakkede, så de måtte være et sted.

”De skulle vidst til lægen eller sådan noget. De ville tage ud at spise bagefter og dernæst ud at handle ind eller omvendt, jeg ved det ikke, men de er først hjemme i eftermiddag,” sagde han. Jeg nikkede og kiggede på uret, som hang på væggen henne ved køleskabet. Klokken var lidt over tolv.

”Har du nogen planer for i dag?” spurgte jeg for at få en samtale i gang. Her var en akavet stilhed, for jeg kunne ikke tænke på andet end, hvad jeg skulle fortælle ha, og jeg var bange for, at han kunne læse mine tanker. Det vidste jeg selvfølgelig, at han ikke kunne, men det føltes det som.

”Næ,” svarede han kort. ”Det har du måske?” jeg rystede på hovedet.

”Jeg skal ikke lave andet end at sidde herhjemme med min bog,”

”Åh nej ikke mere Edward og Jacob,” stønnede han beklagende. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Han vidste godt, hvem de var, for jeg havde fortalt ham om dem, og måske tvunget ham til at se alle filmene sammen med mig, men bøgerne var nu bedst.

Louis blev færdig med pandekagerne og vi fik dem spist, mens vi snakkede om forskellige ting. Vi snakkede om, hvad der skulle ske, når han skulle tilbage til London. Vi snakkede om mit sidste skoleår og teater endnu engang. Vi snakkede dog ikke så meget om teltturen, for den havde vi fået snakket om i går sammen med de andre drenge, fordi mor gerne ville høre om den. Så vi fortalte selvfølgelig. Jeg lod dog de andre fortælle, jeg sad egentlig bare og nød, at Niall sad ved min side, hvor han forsigtigt havde lagt en hånd på mit lår, så ingen så det.

”Du blev pludselig så stille,” sagde Louis. Det var lige før, jeg var busted. Jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle fortælle til Louis, at jeg var forelsket i han bedsteven. Jeg sendte Louis et smil, og spiste videre. Hvad jeg skulle sige?

”Jeg var bare sulten,” mumlede jeg og tog en tår mælk, som jeg havde hældt op i mit glas.

”Lisa, jeg er din storebror. Jeg kender dig. Du har noget på hjertet, du gerne vil sige,” jeg nikkede og kiggede forsigtigt på Louis. Jeg ville se, om han allerede vidste det, men det gjorde han ikke. Han troede ikke, at jeg havde det på sammen måde som Niall, og det gjorde næsten helt ondt at fortælle ham det, men det skulle gøres. ”Lisa,” sagde han næsten advarende. Han ville gerne vide det.

”Øhm okay,” mumlede jeg og skubbede min tallerken lidt længere ind på bordet. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte, men jeg skal vel bare sige det,”

”Nu lyder du fuldstændig som Niall,” grinede han kort, hvorefter han stoppede og kiggede alvorligt på mig. Jeg smilte forsigtigt.

”Jeg er forelsket i ham Louis,” sagde jeg. ”Det slår ligesom bare gnister, der er noget mellem os, jeg ikke har følt med nogen andre. Det er specielt,”

”Lisa,” var det eneste han sagde. Jeg ventede på, at han ville sige mere, men det gjorde han ikke, og det gjorde mig urolig.

”Du ved vel godt, at vi slet ikke burde fortælle dig det på den måde, vi gør. Du burde bare acceptere det, for han er din ven og jeg er din lillesøster. Du ved, hvordan Niall er, han ville aldrig knuse mit hjerte, og jeg ville aldrig knuse hans. Du kender os jo,”

”Det er præcis derfor, jeg ikke syntes, I skal være sammen Lisa. Min lillesøster og min bedsteven!” han var ikke rasende, han var bare lidt sur. Han lignede en, der prøvede at beherske sig.

”Du kender os bedre end andre Louis,”

”Lisa, det har slet ikke noget med det at gøre, det ved du godt,” sagde han. ”Hvordan ville du have, hvis jeg var sammen med Izzy?” spurgte han.

”Det ville du jo slet ikke. Du går ikke efter piger på min alder,”

”Det er slet ikke pointen Lisa! Hvordan ville du have det, hvis jeg var sammen med din bedsteveninde, du vil have det præcis på samme måde som mig!” udbrød han og rejste sig op fra bordet.

”Det ved du jo ikke noget om Louis. Hvorfor kan du ikke bare acceptere, at der endelig er en, der kan lide mig for mig, og ikke pga. dig?!” udbrød jeg hårdere end meningen var. Niall ville være sammen med mig, fordi han kunne lide mig, mens jeg havde prøvet, at jeg var sammen med en, fordi han syntes det var sejt at være kæreste med en der var i familie med en verdenskendt, og det var ikke en rar følelse.

Jeg rejste mig også op og lod både det hele stå. Jeg gad slet ikke at være her mere, når Louis skulle være sådan. Hvorfor kunne han ikke acceptere det? Jeg skyndte mig op ovenpå, hvor jeg låste min dør. Jeg ville ikke risikere, at Louis kom brasende ind og begyndte at snakke om, at det ikke skulle være Niall og jeg.

Louis skulle ikke bestemme, hvem jeg forelskede mig i, og da slet ikke, om jeg skulle være sammen med ham eller ej. Louis skulle ikke give mig sin tilladelse og det skulle han nok finde ud af. 

Hvad ville Izzy overhovedet sige til det hele? Jeg måtte ringe til hende og fortælle det hele. Jeg vidste slet ikke, hvordan hun ville se på det. Ville hun have de samme tanker som Louis, eller ville hun tænke det samme som jeg? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...