Into The Woods | Niall Horan

En telttur i sommerferien med ens storebror og hans venner, er ikke noget man normalt siger ja til, men hvis din bror nu var Louis Tomlinson, ville du heller ikke have sagt nej.
Lisa og Louis har et godt forhold, og de har savnet hinanden, derfor tager hun med. Louis' bedste venner er drengene fra hans band Harry, Niall, Liam og Zayn. Gnister, flirtende blikke og kærlige ord bliver sagt mellem Niall og Lisa, men kun når de andre ikke hører det, og når de er inde i deres teltsammen. Hvordan kommer teltturen til at foregå, når de to deler telt og ingen må vide, at der måske er en lille flirt mellem dem? | Foregår i 2014 |

61Likes
53Kommentarer
11466Visninger
AA

3. En telttur? - Nej tak

 

Jeg sad ude i haven i det gode vejr med en bog i hænderne. Sommeren var over os, hvilket jeg var glad for. Jeg havde virkelig brug for en ferie, og jeg elskede sommer. Jeg havde haft et hårdt skoleår med vores musical på Doncaster College. Det var svært at få det hele til at passe sammen med lektier, afleveringer, musicalen og alt muligt andet.

Min bedste veninde Isabella var ude at rejse, hun var vidst taget til Italien, og så skulle hun videre til et andet land. Jeg kunne ikke helt huske det, men jeg vidste, at hun hyggede sig. Hun havde faktisk spurgt, om jeg ikke ville med, men mit budget sagde nej, hvilket min mor også gjorde. Det gjorde hun fordi, min elskede storebror, Louis, kom og besøgte os et par dage. Jeg havde ikke set ham i lang tid, selvom vi facetimer, så tit vi kunne, men det var ikke det samme. Jeg glædede mig til at se ham.

Vi havde et specielt bånd, men det var fordi vi ikke havde andre søskende end hinanden. Eller det vil sige, at vi snart fik nogle søskende, for vores mor havde fortalt, at hun var gravid med tvillinger, hvilket vi sagtens kunne se nu. Hendes mave var gigantisk, men hun skulle først føde i september, så det var okay.

”Lisa!” lød en stemme, jeg efterhånden ikke havde hørt længe. Jeg kiggede op fra min bog og så Louis stå i døren til stuen med et kæmpe smil i det ansigt, som ikke lignede mit på nogen måde Jeg lagde min bog fra mig og skyndte mig over til ham.

”Louis!” Jeg var virkelig glad for at se ham. Jeg var hurtigt i hans favn, jeg var virkelig glad for at se ham. ”Jeg troede først du kom om et par dage,” sagde jeg i hans skulder. Han holdte mig tæt ind til sig, for vi havde virkelig savnet hinanden. 

”Det var også meningen, men jeg tog bilen og sagde til drengene, at vi tog afsted i morgen,” sagde han, hvilket fik mig til at rynke panden. Jeg forstod ikke noget.

”Tager du afsted igen i morgen? Jeg troede, du sagde, at du ville tilbringe sommeren med os,” sagde jeg og trak mig lidt fra ham, så jeg kunne ligge armene over kors. Jeg var skuffet.

”Ikke mig, men os to,” sagde han og pegede på os begge to.  ”Vi har planlagt en telttur, og du skal med,” han smilte så stort, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at gengælde, men jeg skulle ikke med på telttur.

”Ej..-” Han afbrød mig hurtigt.

”Jeg ved du ingen planer har, og de andre har sagt ja, og mor og Dan har sagt ja, så du kan ikke sige noget, der kan holde dig hjemme,” Jeg tænkte og tænkte, jeg måtte finde på en løgn. Jeg skulle bare ikke med på telttur.

”Jeg skal være sammen med Izzy,” sagde jeg. Izzy var et kælenavn til Isabella.

”Nej, hun er ude at rejse. Tror du jeg er dum Lisa, mor og Dan har fortalt mig alt. Du har ikke lavet andet end at sidde herude og læse Twilight igen,” sagde han med en rynket næse og pegede ned på ’Breaking dawn’, som jeg var i gang med. Han skulle ikke stå der og disse mine bøger.

”Du kan for resten ikke tvinge mig til at tage med”

”Oh jo jeg kan,” sagde han med et lusket smil.

”Vel kan du ej”

”Du tager med ellers…” truede han, og jeg vidste, at når han truede mig på den måde, ville det ikke blive kønt. Han truede engang med, at han ville læse min dagbog foran en fyr, jeg engang havde et crush på, hvis jeg ikke valgte at tage til prom. Min mor og far havde brugt mange penge på en promkjole, som var så flot, men da jeg ikke fik en date, ville jeg ikke med. På selve dagen dukkede Louis og Harry op, og Louis stod med min dagbog i hånden og begyndte stille og rolig at læse den op for Harry. Jeg tog med til prom alligevel og så fandens godt ud.

Jeg sukkede dybt og meget overdramatisk, og hurtigt havde Louis sin mobil i hånden. Han tastede et nummer, hvorefter han tog den op til øret.

”Haz, hun tager med!”

”Yes! Jeg sover i telt med hende!” hørte jeg Harry råbe. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. 

”Nej du gør ej, det finder vi ud af. Hvad med Gemma?”

”Hun kunne ikke, så jeg må hellere sove i telt med hende,” Jeg rystede på hovedet og grinte af Harry. Jeg var blevet rigtig gode venner med Harry, fra dengang Louis og Harry boede sammen. Vi havde aldrig haft noget kørende, men vi havde flirtet en del, indtil Louis blandede sig og sagde, at jeg ikke skulle være sammen med hans venner og hans venner skulle ikke være sammen med hans lillesøster. Så fra dengang af, har det hele bare været sjovt.

”Det her bliver min død,” mumlede jeg og satte mig ned igen og tog min bog og begyndte at læse videre, mens Louis snakkede videre med Harry. Jeg var nået til det øjeblik, hvor Bella opdagede, at hun var gravid og Edward helt var i chok. Jeg var ikke nået så langt ind i bogen, for jeg startede på den i går aftes.

Der gik ret længe, før Louis lagde røret på og så på mig, men jeg ignorerede hans blik, eller det prøvede jeg på, men han kiggede meget intenst på mig, og det gjorde det meget irriterende.

”Lad os gå ud og få en is, jeg giver,” sagde han og rakte ud efter bogen, men jeg var heldigvis hurtigere. Jeg lagde mit bogmærke i, hvor jeg var nået til. Jeg tog den med ind indenfor og lagde den på bordet ude i køkkenet, hvor jeg fandt mine solbriller. Mine ting lå tit og flød lidt over det hele, men sådan var jeg bare.

”Er du klar tykke?” spurgte Louis og stod allerede med sine solbriller på, som han ikke havde på lige før. Jeg rullede med øjnene, da jeg tog mine solbriller på. Jeg havde min mobil i baglommen på mine shorts.

”Så tyk er jeg heller ikke grimme,” sagde jeg og slog til hans mave. Vi vidste godt, at hvis der var nogen der skulle kaldes tyk, var det mig. Louis trænede, hvilket jeg ikke gjorde. Jeg holdte meget af at spise is og kage, og det eneste træning jeg fik, var, når jeg gik ned for at købe is.

”Nej, men du er altid så langsom, og når jeg så kalder dig tykke, skynder du dig altid,” sagde han med et grin, hvilket fik mig til at stoppe op og kigge på ham. ”Det er rigtigt, se selv, du er nu klar til at gå,” han lagde sine hænder på mine skuldre, vendte mig om og skubbede mig hen mod døren, og fordi jeg ikke var opmærksom, gik jeg rent faktisk ind i døren.

”Helt ærlig Louis,” brokkede jeg mig, men han skraldgrinede som altid. Han havde ikke ændret sig spor, men hvorfor skulle han også det. ”Nogen gange fortryder jeg, at jeg har savnet dig,” jeg mumlede det og gik ud af hoveddøren. Louis fulgte heldigvis efter.

”Selvfølgelig gør du ikke det,” han fik lukket døren. Han lagde en arm omkring min nakke og holdte mig tæt ind til sig, mens vi gik ned mod parken, hvor vi altid købte is.

Vi gik og snakkede om alt muligt på vej ned til parken. Jeg fik fortalt om musicalen, vi spillede på Doncaster College, fordi han nåede ikke at komme at se den. Han havde købt billetter, men han nåede det aldrig. Han havde slet ikke fortalt mig det, fordi han ville ikke have, jeg blev skuffet, og det skulle have været en overraskelse. Jeg elskede at spille teater, og jeg var så heldig, at jeg kom med i begge musicals, som blev sat op både sidste år og i år. Skolen havde sagt, at det kunne være, at der ikke var nok i budgettet til at lave en musical næste år, og det fortalte jeg Louis.

”Så der er ikke nogen musical næste år? Dit afgangs år?” Han lød helt rystet, nærmest i chok.

”Det gør ikke noget, så kan jeg fokusere på mine afleveringer og eksemerne,” sagde jeg blot og prøvede at slå det hen. Selvfølgelig ville jeg elske at være med, men hvis de lavede en, gjorde det heller ikke noget. Jeg skulle nok finde en måde at spille teater på alligevel. ”Du skal ikke tage dig af det Louis, jeg finder på noget,” jeg stoppede op, da der kom en bil.

”Nej Lisa,” han sagde det, som om det var min skyld. ”Jeg vil da ikke have, at du går glip af at spille musical dit sidste år på college, når du så gerne vil noget med teater,”

”Slap af Louis, jeg skal nok klare mig. Bare kryds fingre for, at jeg kommer ind, men jeg skal jo først søge lige omkring november,” jeg gik over vejen og lod Louis stå. Det var som om, han var gået lidt i chok. ”Louis!” råbte jeg efter ham, da jeg var kommet over på den anden side. Han havde stadig ikke rykket sig. Der gik et stykke tid, før han rystede på hovedet og gik så over vejen.

”Hvad fanden?” spurgte jeg og skubbede til ham. ”Hvad havde du lige gang i?”

”Jeg tænkte bare,” mumlede han. Vi snakkede ikke videre om det, men jeg vidste, at han ikke ville lade det ligge. Han ville sikkert bringe det op senere i dag eller om et par dage. Det skulle lige køre rundt i hovedet på ham, inden han foretog sig noget.

Vi fik købt vores is, og fik sat os på en bænk. Vi plejede altid at sidde på lige præcis denne her bænk, når vi spiste is sammen. Den lå lidt for sig selv, men tæt på søen, så vi kunne sidde og kigge ud over den. Vi spiste lidt i stilhed, indtil jeg ikke kunne klare stilheden mere.

”Hvorfor lige en telttur? I er sammen hele tiden,” det var det første, der kom frem i min hjerne, så det var det første, der røg ud af munden på mig. ”Og hvorfor skal jeg med?” Jeg havde ikke noget i mod hans venner, jeg var bare ikke så vild med at sove i naturen. Så hellere på gulvet hjemme i køkkenet.

”Vi kan godt lide at bringe tid sammen,” kom det stille fra Louis, men det lignede ham slet ikke. ”Vi havde brug for at lave noget, hvor det bare var os og ikke alle mulige mennesker, og så fik Liam den idé, at vi kunne tage på telttur. Jeg spurgte om du måtte komme og det måtte du selvfølgelig godt. Harry tænkte, at det kunne være Gemma ville med, hvis han nu sagde, at du skulle med, men hun skal ud at rejse eller noget, så du er den eneste pige, der skal med,” sagde han, men han svarede stadig ikke på, hvorfor jeg skulle med.

”Men hvorfor mig?”

”Fordi jeg savner dig, og jeg vil gerne tilbringe mere tid med dig,” indrømmede han. Jeg savnede også Louis, og jeg elskede at tilbringe tid sammen med ham, også selvom hans venner var der, for de var sjove nok. ”Vi skal jo nok ud at rejse igen, så jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til at være sammen med dig igen,”

”Det er sødt tænkt Louis,” sagde jeg og lagde mit hoved på hans skulder. Jeg følte mig altid som en lille bitte pige, når han indrømmede, at han savnede mig. Jeg havde bare sådan lyst til at slå armene om ham og ikke lade min storebror gå igen. Jeg så ham jo så sjældent.

”Hvad skal vi finde på at lave i aften?” spurgte Louis pludselig med en masse energi i stemmen. Han havde fået spist det sidste af sin is. ”Sker der ikke noget spændende?”

”Ved du ikke hvad dato det er i dag?” spurgte jeg så. Han var lidt dum, hvis han havde glemt, hvad der skete i aften. Det skete hvert eneste år, lige præcis på denne her dag. Den 5 juli.

”Det er den 5.” sagde han og så på mig. Jeg løftede øjenbrynene og håbede, at han kunne huske det, hvis jeg bare blev ved med at stirre på ham, men det så ud til, at han fuldstændig havde glemt det.

”Kan du ikke huske, hvad der sker den 5 juli?” Han så forvirret på mig. Han havde glemt det. Var han overhovedet min storebror. ”Louis, det er den 5 juli, hvad sker der om aftenen nede på stranden?” Han sad og tænkte, indtil hans ansigt lyst op.

”Hey!” Jeg grinede, da han kom i tanke om det. ”Det havde jeg fuldstændig glemt! Gud hvor er jeg dum. Vi skal på stranden. Jeg ringer lige til Harry,” sagde han og tog sin telefon op af lommen. Han trykkede nummeret ind, men det lod ikke til, at han tog den. ”Typisk,” mumlede han, og skrev en besked til ham.

”Vil du så have Harry til at køre i næsten fire timer for at være med til bål nede på stranden?” spurgte jeg om. Jeg havde ikke noget i mod Harry, men det var da synd, hvis han skulle køre med det samme. De tændte bålet klokken seks, hvilket var om fire timer.

”Nej, han skal kun køre i to timer, for han er hjemme hos sin mor,”

”Skulle han så ikke have lov til at være hos hans mor?” Louis trak på skulderen.

”Jo, du har nok ret” sagde han og lagde sin mobil ned i lommen igen.

”Nu har jeg ikke gjort dig ked af det, vel?” spurgte jeg og lagde en hånd på hans arm. ”Du ser ham jo alligevel i morgen,”

”Jeg er ikke ked af det Lisa, jeg havde bare ikke lige tænkt på, at han skulle have lov til at være sammen med sin mor,” sagde han med et grin. Nogen gange brugte han virkelig ikke den hjerne, han blev født med, hvis han havde en. Ha. Vi rejste os og begyndte at gå hjemad igen. Vi havde fået vores is, og nu skulle vi bare have tiden til at gå, indtil vi skulle ned på stranden. Mon ikke jeg havde lidt alkohol på værelset, vi kunne tage og hygge os med. Det skulle nok blive en hyggelig aften, bare ham og jeg. Indtil i morgen, hvor vi skulle på telttur. 

________________________________

Så startede den og jeg har glædet mig :) 

For tiden er jeg med i en musical, som havde præmiere i fredags, og har sidste forestilling på lørdag, så først efter der, begynder der at komme kapitler. 

Jeg håber, I vil følge med og efterlade en kommentar :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...