En rejse til det fantastiske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2017
  • Opdateret: 8 mar. 2017
  • Status: Færdig
jeg er lige flyttet til Norge med min mor og min kat, og skal starte på skolen i Trofors, hvor jeg møder de 2 kendisser: Marcus og Martinus. Vil jeg blive venner med dem, vil jeg blive kæreste med Martinus - den dreng mit hjerte er faldet for, eller er de bare 2 spassere uden følelser?

6Likes
0Kommentarer
531Visninger
AA

2. (Sidste halvdel)

Vi kommer ind og jeg råber med det samme “Hej Mor!” for på en eller anden måde kan jeg godt lide at lade hende vide med det samme at det er mig, og ikke en eller anden fremmed. Jeg begynder at snakke med Camilla om skolen og mor kommer ud for at se hvem jeg snakker med. da hun ser Camilla begynder hun med det samme at smile stort, rækker hånden frem og prøver med sit skralde norsk at sige “Hej, jeg hedder Dorthe og jeg er Katrines mor” Camilla smiler, giver hånd og siger “Jeg hedder Camilla. Jeg går i Katrines klasse” Så bliver der stille, og jeg spørger om vi ik skal gå op på mit værelse og kigge lidt på lektierne. Hun nikker og tager sin taske på skulderen. Vi går ovenpå og jeg går ind på mit værelse “ja, jeg valgte så at få det her værelse” Hun begynder at grine lidt og jeg ser mega underlig ud i hovedet “hvad?” spørger jeg og hun svarer “Det her er Tinus gamle værelse” Jeg begynder at grine. Hvad er chancen. Jeg flytter ind i hans hus og tager hans værelse. Camilla tager sin telefon op og spørger “Må jeg godt sende en video af værelset til Tinus? Han vil sikkert synes det er skidesjovt at det er her du bor” Jeg griner, siger det er en skide sjov idé og lægger mig op i sengen for at læse lidt matematik. Jeg lægger mig på maven med bogen foran mig. Hun stiller sig i midten af rummet og begynder at skrive. Da der bipper et svar ind siger hun “Jeg skrev og spurgte om han vile se noget grineren, og han svarede “altid”” Så tager hun sin telefon op, og begynder at gå rundt i ring mens hun siger “Ser det her bekendt ud for dig?” Og så filmer hun mig mens jeg ligger der på maven med benene i vejret, skærer en grimasse og siger “Sup, Tinus?” Så stopper hun med at filme, sætter sig på sengen, og jeg sætter mig op. Sammen venter vi på at han ville svare. Der sker ingenting i et par minutter men så skriver han “Hvad er chancen, det godt du kan holde mit værelse varmt Katrine. Spørgsmål - Hvad har du gjort ved Marcus værelse?” Jeg tager min telefon, filmer gulvet og går ind på hans værelse. Der er kasser, et klædeskab og en masse rod. Jeg siger så “Sig lige undskyld til ham for mig, jeg følte bare at dit værelse var det bedste” Jeg sender. Jeg lægger min telefon fra mig, og vi begynder at lave lektier. Pludselig kommer min mor op og siger “Der er mad nu. Hvis Camilla må for sin mor må hun godt blive og spise” Hun skynder sig at tage sin telefon og ringe til sin mor da hun lægger på siger hun “Det vil jeg meget gerne, tak” vi går nedenunder og jeg kan se at min mor har lavet lasagne og vi sætter os. Min mor på den ene side, og mig og Camilla på den anden side. Vi siger ikke så meget men da jeg kan høre at en telefon ringer ovenpå spørger jeg min mor om jeg må hente vores telefoner. Det må jeg godt, og jeg spurter op ad trappen for at der ikke skal være alt for pinligt mellem min mor og Camilla. Det var mig der fik en SMS, og jeg kan se den både er fra Marcus og Martinus. Jeg tjekker først den fra Marcus. Han sendte et halvtrist selfie og skriver “Det sq nice at du bor i vores hus, og jeg tænker at min bror´synes det er lidt fedt at du bor i hans værelse. But why not mine?” Og så en emoji der græder af grin. Jeg svarer “Jeg startede faktisk med at vælge dit værelse, men min mor ville have mig til at se alle værelserne før jeg besluttede mig, og jeg kunne bare mærke på Tinus værelse at det var til mig” Så tjekker jeg den SMS fra Tinus “Jeg ved ik hvad jeg skal sige… Det pisse sjovt du har mit værelse og på en måde gør det mig stolt. Det lyder sikkert pisse mærkeligt, men det er i sidste ende også sandheden” Jeg tænker lidt og begynder at svare, men jeg havde glemt alt om min mor og Camilla. Jeg kommer først i tanke om et da jeg kan høre min mor råbe på mig. Jeg skynder mig nedenunder med min telefon i hånden. Da jeg sætter mig, lægger jeg den ved siden af min telefon og begynder at spise. Min mor spørger “Hvad lavede du siden det tog så lang tid?” Jeg skynder mig at tygge min mad og svarer “Jeg fik en SMS fra tvillingerne og jeg skulle lige svare dem” Hun ryster på hovedet og vi spiser videre. Da vi da vi er færdige er klokken cirka halv syv, og Camilla skal først hjem kl otte så vi har stadig en lille smule tid at være sammen i. Jeg skynder mig at svare Tinus da jeg kommer op, og jeg skriver “Det lyder slet ikke mærkeligt i mit hoved, for da jeg trådte herind første gang blev jeg fyldt med en slags lykke, og det var derfor jeg valgte dette værelse. Macs værelse gav mig på en måde en slags energi, og det var derfor jeg valgte at lave det om til et walk in closet - Jeg kan blive energisk om morgenen. Det lyder sikkert mærkeligt i dit hoved, men jeg er ik helt normal :P” han sender en emoji tilbage men jeg ved ik hvad jeg skal svare. Da Camilla er gået havde vi færdiggjort alle vores lektier, så jeg har tid til at slappe af resten af aftenen. Jeg beslutter mig for at tjekke Marcus og Martinus ud, så jeg går ind på deres youtube kanal og ser nogle af deres videoer - jeg finder der whisper challenge og den er simpelthen så sjov, at jeg ender med at se begge parter 2 gange. I den første del skal Martinus på et tidspunkt gætte “Ryggsekk” ligesom i skolen. De ruller begge på R’erne og jeg bliver helt varm i knæene, så jeg sætter mig ned så jeg ikke risikerer at falde. Jeg får en SMS fra Camila der spørger “Har du musically? Hvis du godt kan lide Mac og Tinus skal du have appen, for der har de lavet 180. Jeg tror godt du vil kunne lide det.” Jeg går ind og tjekker appen ud, den ser fed ud så jeg går ned til min mor og spørger om jeg må få den - Jeg har ikke mit eget apple ID, så hvis jeg skal have en app skal jeg spørge min mor om hun vil downloade den for mig. Hun siger ja, så efter et par minutter er jeg oprættet. Jeg skriver til Camilla “Nu har jeg fået den - Hvad hedder de?” Hun svarer med de samme “De hedder marcusandmartinus. Der er en lille krone ved deres PB, og det er fordi de er featured. De har mega mange fans” Jeg finder deres profil og begynder at se dem. Der går en halv time før jeg er færdig, og jeg føler mig helt glad. Især den musically hvor Marcus er iført en hvid hættetrøje og mimer til et remix af starving, eller hvad den nu hedder. Jeg tror jeg er ved at blive vild med Martinus, men jeg ved det ikke. Jeg kender hverken ham eller Marcus, men der er bare noget fortryllende ved ham. Jeg går ned og koger suppehorn, for jeg vil ha tomatsuppe med i skole imorgen. Jeg går ud og børster tænder, og renser min bøjle for noget kød jeg ikke kunne børste ud - meget charmerende! jeg går i seng og ligger og tænker. Jeg ved ikke hvad jeg tænker på, der er bare så meget der kører rundt i hovedet på mig. Jeg kan ikke sove så jeg lægger mig til at høre musik, det hjælper nemlig engang imellem. Jeg ender med at høre Marcus og Martinus. Det er faktisk meget god musik de laver, men jeg har ikke lyst til at blive en typisk MM’er - Skriger når de rører på sig og beder om 170 billeder og autografer. Jeg er nødt til at beherske mig, men hvordan kan jeg det? De er så dejlige, og Martinus er faktisk ret pæn. Jeg når ikke at tænke mere for jeg falder i søvn. Jeg vågner ved at min mor vækker mig. klokken er kvart over 8 og skolen starter klokken 9. Jeg skal både i bad, i tøjet, kyle noget morgenmad i fjæset og så tager det også cirka 10 minutter at gå i skole. Jeg burde anskaffe mig en cykel - jeg solgte den anden og det kan jeg se nu er en dum idé for det ville jo tage den halve tid hvis jeg ikke var på linje 11. Jeg tager min musik i ørene og siger farvel til min mor. Jeg kan godt nå det, men ikke hvis jeg glemmer noget. Jeg tager min musik i ørene og går i rask tempo. Jeg beslutter mig for at lave en playliste med deres musik i det første frikvarter, eller hvornår jeg nu har tid. Jeg sætter mig ind i klassen. Jeg nåede det lige inden klokken ringede. Nogle af pigerne, og nogle af drengene siger godmorgen, og jeg smiler og siger godmorgen til dem. Det er ret akavet at sidde ved siden af Martinus, fordi jeg så hans videoer, musicallys igår + Camilla viste ham mit værelse. Han kigger på mig og smiler og jeg kigger på ham og spørger “Hvad så?” Han trækker på skuldrene og siger “Jeg kan bare ikke helt forstå at du har mit gamle værelse. Det ret sjovt” Jeg griner og giver ham ret. Så ringer klokken og vi går i gang med første time. Da jeg kommer hjem efter en helt okay dag siger min mor “Der kom en pakke med posten til dig idag. Jeg har lagt den på køkkenbordet” Jeg skynder mig derud og ganske rigtigt - der ligger en stor pakke på bordet. Jeg åbner den og der ligger et kort og 2 ting. Jeg læser kortet først og der står

Kære Katrine

Som vi lovede dig inden du flyttede har vi sendt dig din gave. Men der er en ting ekstra, for Denise var i en butik og købte noget til dig. Jeg kan ligeså godt sige hvad det er - Billedrammen. Hun siger at de norske drenge som regel ikke er særlig grimme, så det burde være muligt for dig at score minimum 1. Vi håber du har det godt, og vores telefoner er altid tændte hvis du nu fik lyst til at skrive. Bare du lover os at du ikke udskifter os med dine nye klassekammerater<3

Kærlig Hilsen

Amanda & Denise

Jeg smiler for mig selv og kigger hvad det er for nogle ting de har givet mig. Den ene er rigtig nok en billedramme, men den er hjerteformet, så jeg gætter på at den ikke er til et billede af mig og min mor. Den anden ting er en USB stick. Jeg går ovenpå og sætter den i min computer for at tjekke om de har givet mig en, eller om gaven ligger på den. Da jeg åbner dokumentet er der et slideshow. Jeg tænder det og der er en masse billeder af enten mig eller os alle 3 sammen. Jeg blir lidt rørt, og beslutter mig for at skrive til dem og sige tak. Jeg begynder så at skrive om mine klassekammerater, og selvfølgelig spørger Denise med det samme om jeg har øje på nogen. Jeg tænker lidt på tvillingerne men svarer nej. Så lægger jeg min telefon fra mig og begynder at lave mine lektier. Der sker ikke noget specielt de følgende uger. jeg går i skole, laver mine lektier og er sammen med dem fra klassen ind imellem. Pludselig en dag spørger tvillingerne om jeg kunne have lyst til at hænge ud med dem efter skole. Jeg ved ikke om de joker, eller om de mener det, og jeg siger jeg vil tænke over det fordi jeg ville spørge pigerne om jeg kan stole på dem. Det kunne jeg sjældent på min gamle skole. I frikvarteret tænker jeg over om jeg skal spørge Camilla om jeg kan stole på dem. De virker mega søde, og den ene af dem er ret nuttet. Jeg går hen til hende, for jeg skal vide i dag om jeg kan og skal være sammen med dem. Selvfølgelig er det i dag - det spurgte jo om det kunne være efter skole. “Camilla, vil du hjælpe mig med noget?” spørger jeg og hun siger med det samme ja. Jeg trækker hende lidt væk fra de andre for jeg har ikke lyst til at de skal høre det. “Hva så?” spørger hun. Der er ingen rundt om os men alligevel hvisker jeg “Marcus og Martinus har spurgt om jeg ville hænge ud med dem efter skole. Men jeg ved ikke om jeg kan stole på dem - Laver de sjov, eller mener de det?” Hun begynder at grine, lægger sin hånd på min skulder og siger “Du kan godt stole på at de vil være sammen med dem. De er meget søde og laver ikke sjov med sådan noget. Husk detaljerne og fortæl mig dem når du kommer hjem” Siger hun, blinker med det ene øje og går tilbage i klassen. Da vi har fri går jeg langsomt ud, for jeg vil ikke virke for ivrig efter at være sammen med dem. Jeg er halvvejs ude af skolens område da jeg hører nogen kalde på mig “Katrine, vent på os!” Jeg stopper op og vender mig om. Tvillingerne kommer løbende hen mod mig, og jeg føler mig lykkelig indeni. Da de er nået helt hen til mig puster de lidt, men så siger Marcus “Skulle vi ikke være sammen? Hvis det er kan vi godt tage hjem til os. Hvis du altså har lyst selvfølgelig” Jeg prøver at undertrykke et stort smil og siger så “Jeg vil meget gerne være sammen. Jeg skriver lige til min mor” og så tager jeg min telefon op for at skrive. drengene træder om på hver sin side af mig og vi begynder at gå hjem til dem. Jeg siger ikke så meget, for jeg er ret genert. På halvvejen bliver vi stoppet af en pige der spørger om hun må få et billede med drengene. Det må hun godt og jeg går lidt væk for ikke at være i vejen. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal, så jeg stiller mig bare med ryggen til og kigger ned i min telefon. Da hun er færdig kommer drengene hen til mig og Martinus siger “Det må du undskylde. Det sker næsten hver dag og vi kan ikke afvise vores fans med mindre at vi har meget travlt” Jeg kigger på ham. Jeg kan næsten svømme i hans brune øjne men prøver at bevare koncentrationen og siger “Det okay. Det jo en del af jeres job og det kan jeg ikke stå i vejen for” Jeg lyder meget skuffet og en lille smule ked af det, men jeg håber ikke de lægger mærke til det. De lægger begge en arm om mine skuldre og så går vi hjem til dem. De fjerner ikke deres arme, og det gør mig meget tryg. Da vi kommer til deres hus giver jeg begge deres hånlede et venligt klem. Jeg ved ikke hvorfor, jeg gør det bare. Vi kommer indenfor og jeg forsøger ikke at vække opsigt. Det ret akavet at der er mig der ikke rigtig kender nogen, og så 2 der blev født sammen og kender hele deres familie ud og ind. Der kommer en dame ud til os, og da hun ser mig ser hun glad ud, rækker hånden frem og præsenterer sig som Gerd Anne - Drengenes mor. Jeg giver hendes hånd et klem og præsenterer mig som Katrine - den nyeste klassekammerat. Der bliver en pinlig tavshed mens drengene og jeg tager vores overtøj af og stiller det pænt ind til kanten. Drengene tager deres tasker på skuldrene og spørger om jeg vil med ovenpå. Det vil jeg gerne og jeg skynder mig efter dem. Deres hus er næsten ligeså stort som det jeg bor i nu og de har hver deres værelse. De går ind på hver sit og jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen - Ind til Marcus, eller ind til Martinus. Jeg står der i et lille stykke tid så kommer Martinus u og spørger om jeg vil med ind til ham. Jeg siger okay og jeg sætter mig på en skammel der står i et hjørne. Jeg kigger mig lidt omkring og ved ikke hvad jeg skal sige. Marcus kommer ind og spørger om vi skal kigge på vores lektier. Jeg nikker og hiver min taske hen til mig. Mens jeg sidder med min computer for at kigge på den stil vi har for i engelsk fortæller Marcus og de regeler de har her i huset i forhold til skole “Når vi kommer hjem SKAL vi lave alle vores lektier før vi må lave noget andet. Vi må ikke bruge vores telefoner men det går som regel lidt hurtigere når vi har venner på besøg, eller ikke særlig mange lektier” Jeg nikker og begynder at læse opgaven igennem. Det er en fristil for vi skal vurderes i vores engelsk. Jeg har ikke lyst til at sige noget, og jeg får heller ikke lavet så meget - jeg kigger på drengene ud ad øjenkrogen. De er så nuttede når de sidder der fordybet i lektier, og efter ca en times tid er vi færdige med matematik og norsk. Deres far kom op midt i matematikken og sagde at de ikke behøvede at lave hele stilen nu, fordi vi har 2 uger til den. Der er stille og pludselig kommer jeg til at synge “Marcus er rød på næsen” for det sang Marcus i deres Thailand v-log. Først kigger de på mig, og jeg fortryder jeg sagde det, men så begynder Martinus at grine mega højt, og jeg kan ikke lade være med at grine med. Marcus ender med at grine med mens han prøver at sige “Jeg gætter på du har set vores Thailand vlog del 1” Jeg nikker, og det føles som om resten af eftermiddagen går lidt lettere. Klokken 5 kommer deres lillesøster Emma hjem efter at have været sammen med en veninde. Hun er 8 år og mega sød. Martinus går hen til hende siger hej og giver hende et kram. Marcus gør det samme men hun afviser hans kram. Jeg står og tænker lidt over hvad han mon har gjort siden han ikke må kramme hende. Hun går ind på sit værelse for at lave lektier og jeg går tilbage på Martinus værelse. Da vi alle 3 er på plads igen siger Marcus “Jeg ville ønske jeg havde en lillesøster jeg kunne få lov til at kramme og kysse på, men jeg må ik” Jeg kigger lidt underligt på ham og spørger hvorfor. Det er Martinus der svarer, og han siger “Vi ved det faktisk ikke. jeg må godt engang imellem men det sikkert fordi jeg har lidt mere tålmodighed med hende, og ville gerne lege med hende” Jeg bliver helt glad over søskende kærligheden, og så spørger Marcus “Skal vi gå ind til mig og spille PS?” både Martinus og jeg nikker og vi tager de 4 skridt der kræves for at komme ind på det andet værelse. marcus finder en kontroller frem og spørger om jeg ville spille med. Jeg ryster på hovedet og ved ikke hvor jeg skal sætte mig. Martinus opdager at jeg bare står i et hjørne og pynter og han siger “Du må altså godt tage hjem hvis du ikke vil være her” Jeg bliver helt forbavset og siger “Jeg vil meget gerne være her, jeg er bare ret genert for jeg ved ikke hvad jeg må og ikke må. Det lyder mærkeligt men jeg ved ikke engang hvor jeg må sætte mig” Martinus griner lidt og siger at jeg altså godt må sidde hvor der er plads, og bare være mig selv” Det gør mig lidt roligere at få at vide, så jeg sætter mig på sengen bag ved dem så jeg kan se hvad de laver. På et tidspunkt kommer deres far op og siger “Drenge I skal over i studiet og indspille den nye sang inden fodboldtræning. Og jeres tante kommer på tirsdag til jeres fødselsdag” De nikker og siger “Tak far” pludselig rejser Martinus sig op og spørger “Har du ikke lyst til at komme med i studiet imorgen? Vi tager altid nogle venner med, og nu hvor du er ny og sådan… Du kan altid spørge en af de andre piger om de ville med” det vil jeg mega gerne, så jeg skriver til Camilla og spørger om hun vil med. Det vil hun godt. Pludselig er klokken 6 og min mor ringer og spørger om jeg bliver og spiser eller om jeg kommer hjem med det samme. Jeg er ikke blevet tilbudt at blive og spise men jeg tror drengene kunne høre min mor, for Marcus løber nedenunder og kommer efter et par sekunder op og spørger om jeg ville blive og spise. Jeg takker ja og min mor siger jeg skal være hjemme senest klokken halv 9. Da vi sidder og spiser er jeg blevet placeret ved siden af Martinus. Marcus sidder på den anden side af bordet ved siden af sin søster Emma, og så sidder deres forældre ved hver sin bord ende. Vi siger ikke så meget, så deres far spørger om vi skal se hvor mange views “Hey You” har lige pt. Det gør vi, men da jeg ser musikvideoen reagerer jeg på en helt vildt underlig måde. Jeg ser de grædende fans og jeg reagerer bare - Jeg hvæser. Det lyder i hvert fald sådan, men det var ikke så højt så jeg håber ikke de lagde mærke til det. Det gjorde de desværre og de kigger bare på mig og jeg kigger ned  i min tallerken og siger undskyld. Hvor var det pinligt. De må sikkert tænke at jeg er mærkelig. Efter 5 minutter mærker jeg at jeg skal tisse, så jeg spørger om det er okay at jeg går på toilettet. Det må jeg selvfølgelig så Emma viser mig hvor det ligger. Da jeg kommer tilbage kan jeg høre at de snakker, så jeg gemmer mig bag en væg i håb om at jeg kan høre dem. Jeg kan høre at deres far taler om mig “Gad vide hvorfor hun nærmest hvæsede som en kat da vi så musikvideoen?” Så hører jeg Emma “Måske er hun forelsket i marcus eller Martinus” Jeg kigger på dem uden at de kan se mig og Marcus nusser Emma i håret mens hun beder ham om at lade være med det. Så siger Martinus “Det kan sagtens være at hun er det. Men det kan jo være det er hendes måde at reagere når hun føler sig truet. Det er der sikkert mange piger der føler sig når de ser andre fans” Deres mor lukker diskussionen ved at sige “Jeg synes hun er en flink og pæn pige, og vi kan jo ikke lave om på hende” Jeg beslutter mig for at gå hen til bordet, sætte mig og undskylde min opførsel tidligere. Gerd Anne smiler og siger “Det gør slet ingenting. Det var en reaktion og sådan en har vi alle sammen” Jeg smiler og spiser videre. Da alle er færdige siger jeg tak for mad og spørger om jeg skal hjælpe med opvasken. Det behøves jeg ikke så jeg går med drengene ovenpå igen. Vi sidder og ser tv og lige inden jeg går siger Marcus “Der er overnatning på skolen her på fredag. Vi mødes kl 4 og tager hjem igen lørdag morgen. Hvis du vil må du selvfølgelig gerne komme med. Det var noget vi aftalte for en uges tid siden, men du var vist ikke i klassen på det tidspunkt” Jeg smiler og siger “Jeg vil meget gerne med” Så kommer Martinus om bag ved Marcus for at sige farvel. Jeg får først et kram af Marcus og bagefter et af Martinus. Det var dejligt og varmt, og jeg følte mig tryg. Så kommer Emma løbende og råber “Ogs mig!” Så jeg slipper Martinus for at give hende et kram. På vejen hjem tænker jeg over hvor heldig jeg egentlig har været siden jeg flyttede fra min første skole for snart 3 år siden - Jeg havde ingen venner der og jeg gik altid alene rundt i frikvarterene. Så flyttede jeg til Aalykke og der fik jeg en masse venner, jeg stadig skriver en lille smule med ind imellem. Så flyttede jeg herover fordi Norge er mit ynglingsland og jeg gerne ville lære mere om det, hvilket også har givet mig en masse nye venner. Jeg skriver til min mor at jeg snart er halvvejs hjemme. Det er en lille smule mørkt for det er februar. Jeg kommer i tanke om det deres far sagde til dem i dag - Noget med deres fødselsdag på tirsdag. Jeg beslutter at jeg vil købe en gave til dem hver men jeg ved bare ikke hvad det skulle være. Da jeg kommer hjem bliver jeg mødt af en sulten kat og min mor der råber “Hej skat! Vil du ikke lige give din kat noget mad - han har råbt og skreget de sidste 5 minutter og jeg er blevet taget til fange af sofaen” Jeg griner, hænger mit overtøj på plads og går ud i køkkenet for at fodre min kat. Så sætter jeg mig i sofaen ved siden af min mor og hun giver mig et kram. Jeg fortæller hende om hvad vi har lavet, om det var hyggeligt, at de har inviteret mig og en veninde med i studiet imorgen og om overnatningen på fredag. Hun bliver helt forbavset over alle de venner jeg lige pludselig har fået. Hun siger at jeg må lave hvad jeg vil så længe jeg senest er hjemme halv 8. Selvfølgelig må jeg ikke på ud og blive tusset eller tage stoffer, men jeg behøves ikke fortælle hvis jeg tager hjem til nogen, så længe jeg fortæller hvem det er når jeg kommer hjem. jeg går ud og laver madpakke og gør klar til at gå i seng. Det har været en dejlig dag, og jeg fortryder ikke at jeg valgte at flytte. Jeg kommer i tanke om at jeg vil købe en gave til tvillingerne og går ned for at spørge min mor om jeg må bruge lidt penge på det. Det må jeg godt og hun hæver 200 kr for mig. Så kan jeg tage ned i byen på et tidspunkt inden tirsdag og finde ud af hvad jeg vil købe. Det er lidt for risikabelt at købe over internettet når der nu ikke er så mange dage til den skal være hjemme. Jeg børster tænder og lægger mig til at skrive med nogle andre piger fra min gamle klasse. de er meget glade for at høre fra mig, og jeg spørger dem om de vil hjælpe mig med at prøve at gøre de andre i klassen misundelige - vise dem at jeg går i klasse med nogle kendte drenge. Pigerne synes det er vildt underligt at tænke på og de spørger om jeg har snakket med dem. Jeg fortæller at jeg var hjemme ved dem i dag, jeg skal ind og se dem indspille en sang i morgen og at jeg køber en fødselsdagsgave til dem i løbet af ugen. Det skal helst være inden mandag, så jeg tænker at det enten bliver på lørdag eller imorgen - torsdag. Klokken 22 kommer min mor op og siger godnat, jeg sørger for at sætte min alarm til så jeg ikke står sent op imorgen og så ryger telefonen til opladning ovre på skrivebordet. Hvis min telefon ligger ved siden af mig behøver jeg ikke vække hele kroppen for at slukke alarmen, og jeg falder derfor nemt i søvn igen. Der sker ikke noget specielt i skolen i dag, vi får vores gamle engelsk stile tilbage, jeg fik 5 hvilket er en meget go karakter. Martinus fik også 5 og vi giver hinanden high five og griner. Da skolen er slut står mig og Camilla og snakker ude for skolens område. Vi venter på drengene, for de ved hvor studiet ligger. Camilla ved det ogs, men vi skal ikke gå i forvejen. Da de kommer begynder vi at gå i retningen mod drengenes hus, bortset fra at vi drejer til højre efter 5 minutter. Camilla og jeg går i mellem drengene, Marcus ved siden af hende og Martinus ved siden af mig. Jeg kommer til at svinge lidt med min ene arm så vores hænder rører hinanden. Det var pinligt og jeg håber ikke at han

tager det som en hentydning til at jeg ville holde i hånd for det var absolut ikke det jeg prøvede på. Vi går indenfor i studiet og der kommer nogle mænd hen for at sige hej. Nogle krammer drengene på den der mandige måde og andre giver high five. Så kommer et par stykker hen til mig og Camilla og bukker mens de siger “Vær hilset de damer” Camilla griner og siger “Hej Torben og Mads” Hun må have været her før, og ved at det er useriøst. Drengene begynder at gå ind i et andet rum og Camilla siger at vi godt må være med så længe vi er stille mens de optager. Jeg følger efter hende og drengene og vi sætter os i en sofa. Det tager nok omkring 3 timer at få indspillet sangen, for der er meget fjol, pjat og drengene er ved at være trætte. På et tidspunkt får de 5 minutters pause, så de sætter sig i en sofa overfor mig og Camilla. Jeg tror hun vil drille mig lidt for hun spørger drengene “Hvem er jeres drømmepige” med det samme har Martinus et svar. Det plejer ellers at være Marcus der svarer. “Hun skal være sød klog og sjov, men hun må ikke være misundelig når vi møder så mange fans” Jeg tror han kigger på mig, eller også prøver han at tale til os begge for at jeg ikke skal føle mig udenfor. vi nikker bege to og jeg spørger “Hvad handler jeres sang om?” og Marcus siger “Den handler om vores forhold til hinanden. kort og godt” Jeg nikker og kommer til at sige “Hvor er det sødt” og Martinus begynder at grine. De skal videre med indspilningen men de har pludselig fået en “fornyet energi” Jeg kan især mærke det på Martinus for han brokker sig mindre og synger mere til. Der går kun 20 minutter derfra til de er færdige, og deres far kommer og henter em for de skal til fodboldtræning. Han tilbyder at køre mig og Camilla hjem og hun siger med det samme ja. Jeg tænker lidt og takker også ja. Da jeg kommer hjem siger min mor at jeg skal pakke tøj til i morgen for der er jo overnatning på skolen. Jeg havde helt glemt det, men det er måske også meget godt for ellers ville jeg ikke have kunnet koncentrere mig. Jeg beslutter mig for at jeg skal have lidt sjov i morgen og smide alle mine fordomme væk, så jeg pakker min kjole der næsten ikke har nogen ærmer for den er meget festlig. Så pakker jeg selvfølgelig også mig nattøj for piger og drenge skal vist sove i samme klasselokale. Jeg ved ikke om jeg skal pakke en bamse og tage den med. Chancen for at de andre gør det er lig nul, men jeg har lovet mig selv at smide alle fordomme væk, så jeg finder min brune build a bear der er opkaldt efter min far frem, og lægger ham frem. Han skal pakkes ind i min dyne så han ikke vækker så meget opsigt. Hvis de andre nu ikke gør det og jeg bliver bange for hvad de vil sige kan jeg nemt få ham væk uden at vække opsigt. Jeg føler mig træt så jeg går i seng. Jeg gider ikke lave madpakke, for jeg har planer om at varme noget suppe i morgen tidlig og tage med. Jeg falder hurtigt i søvn, og jeg har en underlig drøm. Marcus og Martinus går sammen på et fortorv da de stopper op for at kramme. I det samme de er låst fast i et kram bliver Marcus forvandlet til mig. Jeg åbner øjnene og de bliver helt røde. jeg sætter mine læber ind til hans skulder og han bliver suget ind i gennem min mund. Da han er væk rækker jeg tunge og den er blevet helt tynd og delt i to - en slags slangetunge. Jeg vågner ved at min alarm ringer. Jeg skynder mig at stå op og gå i bad så jeg ikke ender med at falde i søvn igen. Da jeg er kommet ind i klassen er det mega underligt at se Martinus efter min drøm. Jeg beslutter mig for at sætte skolen i første række i dag undtagen frikvarterene selvfølgelig. Jeg sidder og snakker med Camilla mens vi spiser vores 12’er mad. Pludselig kommer jeg til at tænke på i aften, og hun glæder sig også mega meget. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilket tidspunkt det startede på, men heldigvis kan hun huske det - halv 5. Jeg glæder mig og der er kun 1 lektion til vi har fri i dag så det går meget hurtigt. Jeg skynder mig hjem for at lave lektier for jeg ville ikke komme for sent. Da klokken er 4 skynder jeg mig at tjekke om jeg har det hele. Jeg pakker også en bog hvis jeg nu ikke kan sove, og opdager at jeg ikke har pakket min toilettaske, så det skynder jeg mig ud og gøre. Da klokken er kvart over 4 modtager jeg en besked fra Camilla som skriver “Katrine, du må virkelig undskylde men jeg gav dig det forkerte tidspunkt - Det startede for et kvarter siden og ikke om et kvarter. Det må du altså undskylde!” I starten tænker jeg “shit” Men på den anden side står jeg alligevel med det ene ben ude af døren. Jeg tjekker igen om jeg har det hele - Toilettaske, tøj, nattøj, dyne, pude, madras Jan, bog. Jeg har vist det hele. Jeg siger farvel til min mor, og hun fortæller at hun vil komme og hente mig i morgen når vi skal til og hjemad. Jeg sætter endnu en gang min musik i ørene og trasker afsted mod skolen i højt humør. Det blir mega pinligt at komme dumpende mens de andre sidder og snakker eller sådan noget og har pakket deres ting ud. Da jeg når skolen prøver jeg at komme ind, men begge indgange er låste, så jeg tager min telefon frem og skriver inde på klassegruppen må messenger “Jeg står udenfor, men dørene er låste. Er der ik en der vil komme og lukke mig ind til festlighederne :’D” Der går ikke mere end et par sekunder, så kan jeg se at Martinus har set beskeden og han skriver “Jeg kommer ned med det samme” Der er mange vinduer på skolen, og da jeg kigger op mod klassens vindue kan jeg efterhånden se Martinus løbe så hurtigt han kan hen ad gangen, ned ad trappen og hen til døren. Da han åbner døren er han helt forpustet og noget af hans hår er faldet ned i panden. Han ser så nuttet ud, og jeg går hen og vi krammer. Han lader mig gå indenfor først, og jeg synes det er så pinligt at jeg er kommet en halv time for sent. Jeg får ikke eftersidning for det, jeg kan bare ikke lide at alle kigger på mig når jeg dukker op. Jeg siger ikke noget til Martinus for jeg ved ikke hvad jeg skla sige. Pludselig, helt uden at tænke spørger jeg “Er det egentlig okay at jeg kalder dig Tinus?” Det var sådan lidt et halvdump spørgsmål, men det eneste han gør er at slå sin ene arm om mine skuldre og give den ene et venligt klem, og han siger “Ja, selvfølgelig” Jeg kigger op på ham og han smiler. Han ser så sød ud når han smiler. Men det gør han også når han ikke smiler, for så ser han sådan lidt mystisk og uskyldig ud. Da vi kommer ind i klassen sker det jeg frygtede - Hele klassen kiggede på mig. Så pinligt, men heldigvis så siger nogle af dem “Hej Katrine. Fedt du kunne komme. Kom herned og snak med os” Det hjælper lidt. Jeg går ned med mine ting og skynder mig at pakke ud. VI sidder og snakker i en 20 minutter, og så kommer nogle af forældrene op og siger at der er pizza. Vi skynder os ned og så sidder vi og spiser, snakker og griner så cola er ved at ryge ud af næsen på os. Da vi er færdige og har stillet vores tallerkener og glas i opvaskemaskinen, går vi tilbage til klassen. En af drengene hiver en flaske frem og råber “Den som flasken peger på skal…” en anden dreng råber “kysse den anden person der bliver valgt” Og alle sætter sig i en cirkel. Inden vi går i gang siger jeg “ej kan vi ikke vente til jeg lige har tisset? Jeg vil mega gerne være med” Nogle af drengene griner, mens nogle af pigerne siger “jaja selvfølgelig” Jeg går hen til min taske og finder min toilettaske og mit nattøj frem. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan at få skiftet, og mens jeg børster mine tænder går jeg ind og lægger mit tøj i min taske. Da jeg er færdig tager jeg min dyne rundt om mig og sætter mig i hullet i rundkredsen. En af drengene, Theodor, gør klar til at dreje flasken men så siger Camilla “Skal vi ikke sidde dreng-pige? Det ville være meget sjovere” vi skynder os at rykke rundt så vi sidder dreng pige. Jeg ender med at sidde med Marcus på den ene side og Theodor på den anden. Han drejer og den første er en af pigerne, Mille, Vi siger alle “Uhh” og “Hvem bliver den heldige person” og alt sådan noget. Theodor drejer igen og det bliver drengen Mads der skal have et kys på kinden. Det får han, og jeg håber ikke ligefrem at jeg bliver valgt til at kysse nogen eller blive kysset før de bliver trætte af legen. Theodor drejer, og flasken kører langsommere og langsommere indtil den står ud for Marcus. Jeg er så lettet for vi sidder meget tæt i cirklen. Marcus tager flasken og siger “Nåh, hvem bliver den heldige?” og han giver flasken alt hvad han kan. Igen drejer den langsommere og langsommere og standser ud for mig. Jeg bliver helt svedig, og ved ikke hvor jeg skal kigge hen. Jeg kigger på Marcus, og han laver et flirtende ansigt for sjov. Jeg begynder at grine og gemmer hovedet nede i dynen, men så siger nogle fra klassen “Kys hende Marcus. I kan ikke lave det om” Jeg løfter hovedet, kigger på Marcus igen og han kommer tættere på mig indtil hans læber rører min kind. Kysset varer kun en brøkdel af et sekund og jeg gemmer endnu engang mit hoved. Det er så flovt, og da jeg kigger op, kigger jeg på Martinus. Han ser lidt trist og fornærmet ud. VI bliver ved i cirka 10 minutter, for efterhånden bliver det mindre og mindre sjovt. Der bliver helt stille da flasken bliver lagt væk og så siger Camilla “Skal vi ikke have et dance party?” Alle råber ja og hun skynder sig hen for at tænde for vores tavle. Jeg bliver siddende for jeg er ikke så vild med at danse spontant. Jeg ser så dum ud, for jeg ved ikke hvad jeg skal lave og trinene bliver mikset sammen i kombinationer der slet ikke passer sammen. Musikken bliver tændt og folk begynder at danse derudaf. Jeg sætter mig på en stol der er stillet ud til siden. Da den første sang er færdig gør Marcus noget som drengene ellers aldrig gør: Han vælger en af deres sange. De plejer ikke at lytte til deres eget musik med mindre de lige skal tjekke hvor mange views der er. Sangen hedder “Go Where You go” og folk danser lidt mere stille. Jeg kigger rundt på dem, og pludselig kommer jeg til at kigge på Martinus. Han griner og kigger rundt, og så mødes vores øjne. Jeg skynder mig at kigge væk, og prøver at lade som om at det var en ren tilfældighed vi kom til at kigge på hinanden. Jeg går hen til min madras bare for at lave noget. Jeg tager min dyne og reder sengen så den er klar til når jeg på et tidspunkt bliver træt. Mens jeg ordner min dyne lytter jeg til sangen som faktisk er ret god. “ teksten er ret sød, og pludselig står Martinus ved siden af mig. “jeg vil gerne vise dig noget” Jeg siger okay han helt diskret går vi ud af klassen så de andre ikke opdager at vi smutter. Han tager mig med ind i grupperummet og vi sætter os nede ved bagvæggen. “Katrine” siger han og jeg sætter mig så vi sidder ansigt til ansigt. Hans øjne er så smukke, så brune. Jeg kunne svømme i dem. Han tager mine hænder, kigger ned og siger ingenting. Da han kigger op igen kigger vi hinanden dybt i øjnene. Hans ansigt kommer tættere på mit og det føles som om jeg er ved at dykke ned i hans øjne. Hans læber rører mine, og jeg lukker øjnene. Jeg bliver varm indeni, og tager fat i hans hænder. Jeg føler at jeg bliver fyldt med en slags lykke. Noget kærlighed af en eller anden art. Ikke bare af en eller anden art. Jeg bliver lykkelig. Kysset holder op og vi kigger på hinanden igen. Jeg svor på at hvis vi var i en tegnefilm havde jeg hjerteformede øjne nu. Vi sætter os med ryggen op ad væggen. “Undskyld” siger han. Jeg tager hans hånd igen og fletter mine fingre imellem hans. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og siger “Der er intet at undskylde” Lige pludselig falder jeg i søvn og vågner ved at mit navn bliver råbt. Jeg åbner øjnene en lille smule, og lader som om jeg stadig sover. Resten af klassen har opdaget at vi er væk, og er begyndt at lede efter os. Martinus sover, og jeg føler mig så tryg ved at han er så tæt på. Døren bliver åbnet og jeg kan lige se at en fra klassen kigger ind og siger “De er herinde” resten af klassen kommer ind og iagttager Martinus og mig. Sovende op og ned af hinanden med flettede fingre. Denne flytning var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...