Det sorte føl

Sofie har ikke rigtig nogle venner i sin klasse, men det er hun ligeglad med for hende er det kun hestene der betyder noget. En dag bliver et lille sort føl født, og den vil komme til at ændre hendes liv for altid.

0Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

2. Det lille føl

Sofie drejede ind af stien som førte op til stalden. På begge sider af vejen var der store grønne bøgetræer, og bag dem kæmpe folde. Foran hende kunne man nu se den store hovedbygning og de to stalde. Duften af hest ramte hende, og et lille smil bredte sig på hendes læber. Det bedste hun vidste var at være i stalden. En dag når Sofie blev stor, ville hun selv købe en gård, hvor hun kunne have en masse heste. “Sofie!” Annemettes stemme brød hendes tanker. Sofie kiggede forvirret over mod privatstalden, hvor Annemette stod i døren og vinkede. Det var Annemette der ejede gården, og som underviste i elev undervisningen. Hun havde langt lyst hår og blå øjne.  “Kom lige herhen,” råbte Annemette smilende og forsatte: “Jessica follede i nat”. Sofie skyndte sig at stille cyklen op af muren, og småløb hen mod stalden. Små sommerfugle begyndte at blafre i hendes mave. Hun havde ventet så længe på at det føl skulle komme til verdenen. Gruset knagede mod hendes støvler. Hun stoppede op foran stalddøren og gik langsomt ind. Jessica kiggede nysgerrigt over boksdøren, og gav tilmed et lille vrinsk fra sig. “Kom her hen” sagde Annemette igen. Sofie tog fat i boksdøren og kiggede ind over. Solenes stråler skinnede ind gennem det lille støvede boksvindue og landede på det lille føl, som lå og gemte sig i halmen. Han var det sødeste Sofie nogensinde havde set. Han var kulsort og havde en smal blis ned langs næseryggen. Deres øjne mødtes et kort øjeblik, og Sofie fik et lille stik i hjertet af glæde. “Er han ikke fin?” sagde Annemette og kiggede på Sofie, som nikkede. “Jo, han er virkelig fin. Hvad hedder han?” spurgte hun. “Ja, det er jo lige det jeg ikke helt kan finde ud af,” svarede Annemette, og begyndte at klø Jessica under den hvide pandelok. “Blaze” mumlede Sofie, og kiggede på det lille føl. “Gud ja, det er da et fint navn,” sagde Annemette og smilte endnu mere. “Det skal han da hedde,” fortsatte hun og gav Sofies skulder et lille klem. Blaze rejste sig lidt kluntet op, så han var lige ved at vælte. Jessica gav ham et lille puf med mulen, og Blaze luntede om i sikkerhed bag sin mor.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...