Det sorte føl

Sofie har ikke rigtig nogle venner i sin klasse, men det er hun ligeglad med for hende er det kun hestene der betyder noget. En dag bliver et lille sort føl født, og den vil komme til at ændre hendes liv for altid.

0Likes
0Kommentarer
377Visninger
AA

4. Bedste venner

Der var nu gået et par dage, og der var kun tre dage til at Annemette kom hjem. Sofie var taget ud til stalden lige efter skole hver dag, og havde været der til sent på aftenen. Jessica var begyndt at stole så meget på Sofie, at hun lod hende røre sit føl. Sofie stod lænet op af hegnet og beundrede de to heste, der stod side om side, en hvid og en sort. Når hun var herude var alt andet omkring hende lige meget, især skolen. Sofie åbnede ledet og gik ud på folden. Blaze var blevet mere nysgerrig og var begyndt at udforske verdenen på egen hånd. Han kom galoperende imod hende, og stoppede så op lige foran hende. Hun lod sin hånd glide langs hans silkebløde pels. Hans mørke øjne lyste af liv og glæde. Jessica stod lidt derfra og gumlede på noget græs. Efter at blive nusset nok begyndte Blaze at trave langs hegnet. Efter et par runder vendte han hovedet og kiggede på Sofie, som om han sagde: “Kom, lad os lege.” Sofie begyndte at grine og løb efter ham. De farede rundt på folden i et stykke tid, indtil Sofie blev træt og satte sig ned i græsset. Græsset var lidt vådt af dug, men alligevel behageligt at sidde på. Solen var lige stået op og en let tåge lå hen over græsset. Der var stille og fredfyldt. Sofie lukkede øjnene, men åbnede dem igen da Blaze kom hen til hende, og begyndte at rode i hendes hår. Han elskede selskab, og Sofie var hans bedste ven. “Jeg elsker også dig,” grinte Sofie og kløede ham bag øret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...