Det sorte føl

Sofie har ikke rigtig nogle venner i sin klasse, men det er hun ligeglad med for hende er det kun hestene der betyder noget. En dag bliver et lille sort føl født, og den vil komme til at ændre hendes liv for altid.

1Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

1. Skolestart

Det var mandag morgen lige efter sommerferien. Sofie havde sat sig på sin plads og fundet bøgerne frem. Egentlig ville hun hellere havde haft en dobbelt så lang sommerferie, men sådan hænger det jo desværre ikke sammen. Sofie havde brunt hår og brune øjne, og så var hun lige startet i 7. klasse. Hun kiggede rundt i klasselokalet, de sad to og to sammen. Sofie sad sammen med Kathrine, hendes gamle bedste veninde. For knap et år siden interesserede Kathrine sig mindst lige så meget for heste som Sofie, men efter en ferie var alt ændret. Kathrine var blevet gode veninder med klassens mest populære pige, Laura, og efter det ville Kathrine ikke ride mere. Hun stoppede også helt med at snakke med Sofie, hun svarede ikke engang på Sofies beskeder længere. Sofies blik landede over på en lille flok piger, som sad rundt om et bord. Kathrine sad der også, sammen med Laura, og nogle af de andre. De kiggede over mod Sofie og begyndte at fnise. Sofie var ligeglad, så længe hun havde hestene var hun lykkelig. Det første de havde i dag var matematik. Dagen sneglede sig afsted. I pausen havde hun siddet alene og spist sin mad som hun plejede. Hun kiggede hele tiden op mod uret. Klokken ringede. Endelig havde de fri. Sofie svingede skoletasken om på ryggen og løb ud mod busstoppestedet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...