Changed Lives

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2017
  • Opdateret: 22 maj 2017
  • Status: Igang
Han er verdensberømt sanger. Hun er amatør sanger. Han er ensom. Hun er Deprimeret. Han vil ændre hendes liv. Hun har ikke lyst til at leve.
Harry Styles har alt. Eller det er i hvert fald, hvad folk tror. I virkeligheden er han ensom. Efter One Direction gik på pause, og han mistede kontakten til drengene, flyttede han til en lille by i det sydlige England, hvor han kunne lave sin egen musik uden at blive forstyrret. En aften på byens lokale pub støder han, i mest bogstavlige forstånd, ind i den smukke og mystiske Emily Anderson. Men Emily er ikke bare et kønt ansigt, hendes glitrende blå øjne gemmer på en hemmelig, som hun ikke vil fortælle nogen. Emily har for nyligt fundet ud af, at hun lider at en meget svær depression, og hun føler ikke længere hun hører til i denne verden.
Hvordan vil Harry kunne komme tættere på den generte og afvisende pige, og vil han kunne hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

38Likes
22Kommentarer
8166Visninger
AA

10. Kapitel 8. "Hey Brother"- Avicii

Harry

Igen lyder hendes metalliske telefonsvarer, og jeg lægger opgivende på. Det er igen som om, Emily aldrig har eksisteret, og mine frustrationer er store. Jeg troede lige, at jeg var kommet igennem til hende, at jeg måske havde gjort en forskel for hende. Men jeg tog fejl, det var i det hele taget dumt af mig at tro, at jeg kunne ændre noget som helst. Der bliver stille banket på min dør, og mit hjerte hopper lidt, selvom jeg inderst inde godt ved, at det ikke er Emily, der står udenfor døren. Jeg slår med en knirkende lyd låsen fra og åbner døren. På den anden side står Gemma, min søster, som jeg ikke har set, siden hun hjalp mig med at flytte ind i lejligheden. Hendes lange kastanjefarvet hår er væk og er blevet erstattet af en kort platinblond pace. Men hendes store gyldengrønne øjne stirrer smilende, som de plejer, ind i mine. ”Hazza! ” siger hun og kaster sig ind til mig i en omfavnelse. ”Søs? Hvad laver du her? ” spørger jeg, da vi trækker os ud af krammet. Siden jeg flyttede, har både Gemma og jeg har meget travlt. Gemma med uddannelse, og jeg med musikken. ”Jeg kom da selvfølgelig for at se, hvordan min lillebror klarer sig, ” hun smiler til mig, men jeg genkender noget i smilet. ”Mor har sendt dig, ikke? ” spørger jeg i en opgivende tone. Mor har, lige siden jeg flyttede fra London, bedt til, at jeg ville flytte tilbage, og hun sender med jævne mellemrum en mail eller sms for at spørger, om jeg snart har fået nok. ”Nej, Harry. Jeg er her skam af egen fri vilje, men jeg har en besked med fra mor, ” hendes smil falmer lidt, da hun siger det. ”Jeg vil ikke høre den, Gemma. Jeg flytter ikke tilbage til London, før jeg er færdig med mit album, ”jeg har sagt det tusind gange, men jeg forstår det også godt. Mor havde regnet med, at nu hvor bandet er på pause, ville hun få meget mere tid med mig. Hun har ikke tid, på grund af sit arbejde, til at køre hele vejen hertil. ”Det ved jeg godt, men vi er vel nødt til at spørger, ” smiler hun. Jeg byder hende ind i lejligheden, og hun smider sine tasker ind på kontoret. ”Du har virkelig indrettet det flot, her ser meget bedre ud, end da jeg forlod det sidst, ” Gemma smiler drillende til mig, og jeg ruller øjne af hende. ”Og du troede ikke, at jeg kunne gøre det, ” siger jeg i en dømmende tone, men med et smil på læberne. ”Det sagde jeg aldrig, ” forsvarer hun sig. ”Jeg mener, at du sagde, og jeg citerer: Det her kommer aldrig til at ligne et hjem, Hazza,” jeg kigger triumferende på hende, og hun kyler en pude fra sofaen efter mig. Jeg griber den og kaster den tilbage ”Pas på puderne, de er antikke, ” griner jeg, og Gemma ruller øjne af mig. ”Lige så antikke som dit køleskab,” siger hun.

Gemma har inviteret sig selv til at blive her i tre dagen, og jeg giver mig bare, for jeg kan ikke rigtig sende min søster tilbage til London. Vi bruger eftermiddagen på at blive opdateret på hinandens liv. Hun fortæller mig om sin uddannelse og om den date, hun var på med en tjener fra hendes yndlings restaurant. Jeg fortæller hende om mine nye sange og om mit arbejde i studiet. Jeg prøver at undgå hele emnet omkring Emily, men jeg undgår det ikke, da Gemma hen på aftenen spørger: ”Hvem er så hende pigen fra videoen, Harry? ” jeg tager mig træt til hovedet og ønsker inderligt, at hun aldrig havde set videoen. ”Det er svært at forklare, ” siger jeg bare, men den godtager Gemma ikke. ”Du har tre hele dagen til at forklare det, så du kan lige så godt begynde nu,” hun sætter sig i sofaen og afventer min forklaring. Jeg grubler over, hvordan jeg kan forklare det uden at sige noget, jeg ikke burde sige, altså om hendes sygdom. ”Jeg mødte hende på pubben,” sådan starter jeg ud, og Gemma spidser ører. ”Hun optræder der tre gange om ugen, og hun har den mest fantastiske stemme. Jeg inviterede hende til at komme og indspille en af hendes sange, og det takkede hun ja til, ” jeg kigger på Gemma for at se, om hun er tilfreds nu, men hendes blik fortæller mig, at der skal mere til. ”Hun havde skadet sin hånd, derfor spillede jeg sammen med hende,” Gemma er stadig ikke tilfreds. ”Hvad vil have fra mig, Gemma? ” spørger jeg opgivende. ”Er du forelsket i hende? ” spørger hun, hendes smil er stift, og hun har øjnene knebet lidt sammen. ”Jeg…øhm, ” jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Jeg ved selvfølge, at jeg føler noget for Emily, men jeg ved ikke, om jeg er forelsket i hende. ”Har du kysset hende, Hazza?” Gemma kigger undersøgende på mig. ”Ja, eller jeg…øhm” jeg har svært at få ordne frem, da tanken, om hendes fantastiske læber mod mine, rammer mig. ”Det har du så meget! ” Gemma er helt vild. ”Hvornår må jeg møde hende? Er I officielt sammen? ” spørgsmålene flyver ud af hendes mund hurtigere, end jeg kan nå at besvare dem. ”Gemma, det er meget kompliceret, ” siger jeg bare, og hendes strøm af spørgsmål holder inde. ”Det er jeg ked af, ” siger hun så, da hun kan se, at jeg helst vil bevæge mig væk fra emnet. ”Kan man få noget godt mad her omkring?” spørger hun så, og mit humør letter en smule. ”Jeg kender et super sted, men vi kan også lave noget her? ” siger jeg, og hun begynder bare at grine. ”Ikke for noget, lillebror. Men jeg stoler stadig ikke helt på dine madlavningsevner, ikke efter din forfærdelige kylling, ” perlende latter forlader hendes mund, og den minder mig om Emily. ”Det var én gang, og vi kom os alle sammen igen,” griner jeg, men alligevel griber Gemma sin jakke, og jeg leder hende ud af lejligheden.

Emily

Det er længe siden, jeg har haft så kraftigt et tilbagefald, som jeg havde i går. Jeg fik ingen søvn, jeg spiste ingenting, jeg brugte hele min dag på at ligge i mørke og tænke på, hvor ringe livet er. I dag har jeg det en smule bedre, men det er stadig alvorligt. Søvn eller mad har der ikke været noget af, men jeg har været i okay nok humør til ikke at aflyse min optræden på pubben. Luften er klam og varm på grund af trængslen i pubben. Jeg lader mikrofonen glide på plads i stativet og trækker ledningen hen til forstærkeren. Smerten i mit hoved er næsten ikke til at bære, men alligevel sætter jeg mig foran mikrofonen og tager en dyb indånding. Folk klapper af mig, da jeg åbner munde. ”Jeg overvejede at aflyse her i aften, ” siger jeg, og en stille mumlen spreder sig blandt folk. ”Jeg har døjet med hovedpine og smerter i hånden, men her er jeg så, så hvis I lige vil bære over med mig, ” de klapper alle sammen, og det betyder nok, at de skal prøve. Jeg tager prøvende en akkord på guitaren, og en svigende smerte spreder sig i gennem min hånd. Jeg ignorerer det og begynder at spille. Sang flyder uforstyrret ud af min mund, og jeg lukker mig selv inde i den musikalske trance, hvor jeg kun føler musikken. Et grinende par træder ind af døren og forstyrrer mig i at forsvinde. Krøllerne og de grønne øjne er ikke til at tage fejl af, og min fingre stivner kort. Hans grønne øjne stirre også stift op på mig, som om han ikke havde forvente at se mig her. Jeg mærker en klump samle sig i min mave, da jeg ser pigen ved hans side. Hun er lav, meget lavere end mig, men hun er utroligt smuk med sit platinblonde hår og røde læber. Jeg ved ikke, hvem hun er, men den måde hun kigger på mig, får mit hoved til at dunke endnu kraftigere. Jeg vidste, det var for godt til at være sandt. Harry har aldrig haft følelser for mig, jeg var sikkert bare endnu en pige, og nu er han gået videre til den næste. Folk er efterhånden begyndt at undre sig over, at jeg sidder som frosset, og jeg skynder mig at sige. ”Undskyld, jeg kan ikke det her i aften,” så rejser jeg mig og pakker hurtigt mine ting sammen. Der er en grund til, at jeg ikke har svaret på Harrys opkald og beskeder, jeg er stadig ikke klar til, at han kan se mig på mit allerværste. Det har jeg nemlig kørt på de sidste par dage. Jeg svinger guitar tasken over skulderen og prøver at forsvinde i menneskemængden. Det lykkes næsten, men da jeg når hen til døren, hører jeg alligevel hans stemme lige bag mig. ”Emily? ” jeg vender mig og kigger ind i hans grønne øjne. ”Bare hold dig væk, Harry!”  siger jeg hårdt, hvorefter jeg vender om på hælen og forlader pubben.

Harry

Gemma kigger forvirret på mig, da Emilys smukke skikkelse forsvinder ud af døren. Følelser vælter rundt indeni mig, og jeg er så forvirret. Sidste gang jeg så hendes, kyssede jeg hende blidt farvel og lovede hende, at jeg ville ringe. Og det gjorde jeg, tusind gange. Jeg har ikke set hende siden, så hvad kan jeg have gjort, for at gøre hende så vred? ”Harry, hvad sker der? ” Gemma tager mig blidt i armen, da jeg har stået og stirret ud i luften et godt stykke tid. Da jeg ikke svarer, gør hun det selv. ”Det var hende, ikke? ” spørger hun og kigger på mig. Jeg nikker, ude af stand til at forbinde nogen begivenheder med Emilys nyfundne had til mig. ”Hun er vildt smuk, og du har ret, hun har virkelig talent. Men jeg forstår ikke? Jeg synes du sagde, at I var mere end venner? ” Gemma er bekymret for mig, det er tydeligt at høre i hendes stemme. ”Jeg ved det ikke, Gemz. Jeg troede virkelig, at jeg endelig var kommet igennem til hende, ” jeg slår blikket mod jorden, da vi går gennem pubben for at finde et bord. Vreden i hendes stemme, fik det til at stikke i mit bryst, og jeg gransker min hukommelse efter ting, der kan have gjort hende vred, men jeg finder ingenting. Gemma bestiller noget vand og en bakke pomfritter til os, og så kigger hun igen indgående på mig. ”Jeg forstår altså stadig ikke ret meget om det her, ” hun ser bedende på mig, og jeg åbner lidt op. ”Hun har det rigtig svært for tiden, og hun vil ikke rigtig åbne op til nogen. Så åbnede hun op til mig om det hele på en gang, måske blev det for meget for hende. Og så så hendes kæreste, da vi kyssede, ” det sidste ryger bare ud af mig, og Gemma åbner munden i overraskelse. ”Du kyssede hende vel ikke, mens hun havde en kæreste!?” hun kigger nu meget indgående på mig, og jeg krymper mig lidt i stolen. ”Drengen var et svin, han har været sammen med hendes bedste veninde i flere måneder bag hendes ryg,” jeg kan ikke tro, at jeg skal sidde og forsvare mig overfor min storesøster. ”Det gør det stadig ikke i orden, Harry, ” Gemma kigger opgivende på mig, og jeg ved, at hun har ret. ”Det ved jeg…” det var ikke i orden, det har jeg vidst hele tiden, men det er svært at indrømme for sig selv. ”Måske har hun bare brug for tid til at komme sig over sin gamle kæreste? ” siger Gemma og prøver at få øjenkontakt med mig. ”Du er nødt til at give hende plads, okay? ” jeg lader mit blik møde hendes, og jeg kan tydeligt se alvoren i hendes øjne. ”Okay, det gør jeg så,” siger jeg. ”Men jeg forstår stadig ikke, hvad der har gjort hende så sur? ” jeg kigger igen ned på bordet. ”Jeg ved det heller ikke, Hazza. Men prøv at tænk på noget andet lige nu, ikke? ” vores vand og en portion pomfritter kommer endelig, og Gemma tager for sig. Jeg sidder bare og kan ikke slippe Emilys vrede stemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...