Changed Lives

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2017
  • Opdateret: 22 maj 2017
  • Status: Igang
Han er verdensberømt sanger. Hun er amatør sanger. Han er ensom. Hun er Deprimeret. Han vil ændre hendes liv. Hun har ikke lyst til at leve.
Harry Styles har alt. Eller det er i hvert fald, hvad folk tror. I virkeligheden er han ensom. Efter One Direction gik på pause, og han mistede kontakten til drengene, flyttede han til en lille by i det sydlige England, hvor han kunne lave sin egen musik uden at blive forstyrret. En aften på byens lokale pub støder han, i mest bogstavlige forstånd, ind i den smukke og mystiske Emily Anderson. Men Emily er ikke bare et kønt ansigt, hendes glitrende blå øjne gemmer på en hemmelig, som hun ikke vil fortælle nogen. Emily har for nyligt fundet ud af, at hun lider at en meget svær depression, og hun føler ikke længere hun hører til i denne verden.
Hvordan vil Harry kunne komme tættere på den generte og afvisende pige, og vil han kunne hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

38Likes
22Kommentarer
8009Visninger
AA

9. Kapitel 7. "You Are Not Alone" -Michael Jackson

De salte tårer triller stadig ned af mine kinder, og Harry lægger blidt hånden på min kind. Tusindvis af følelser løber gennem mig ved hans berøring, og jeg kigger op i hans krystalgrønne øjne. Pludselig læner hans sig ned og lader vores læber mødes. Min første tanke er, at det forkert, men den måde hans læber passer perfekt til mine, får mig på andre tanker. Jeg kysser ham blidt tilbage og mærker, at han føler sig lettet. Hans læber smager af honning, den sødest honning nogensinde, og i dette øjeblik føler jeg mig hjemme. Jeg er ikke syg, jeg græder stadig, men glæden bobler i min mave. Jeg fanger mig selv i at smile, skønt tårerne stadig løber. ”Emily! ” en stemme fra indgangen afbryder øjeblikket. En stemme jeg kender alt for godt. Jeg river mig hurtigt væk fra Harry og kigger op på Ethan. Hans øjne lyner. ”Ethan, hvad laver du her? ” min stemme er grådkvalt, men jeg tror, at han forstår, hvad jeg siger. ”Jeg kom for at sige undskyld for i går, ” jeg får øje på en buket i hans hånd, og dårlig samvittighed overfalder mig. ”Men jeg kan se, at du allerede har kastet din kærlighed på en anden! ” han hæver stemmen, og jeg krymper mig lidt. ”Ethan, det er ikke som det ser ud! ” jeg prøver at være rolig, men jeg er ved at gå i spåner. ”Jo Emily, det tror jeg så lige præcis det er! ” siger Ethan og stormer ud af studiet. Jeg rejser mig hurtigt og løber efter ham, Harry sidder alene tilbage. Jeg indhenter først Ethan udenfor studiet, hvor himlen har åbnet sig, og regnen styrter ned. Jeg tager fat i hans arm for at stoppe ham. ”Ethan! Vil du ikke nok lytte til mig? ” han vender sig langsomt om mod mig, og han har et skævt smil siddende i mundvigen. ”Nej, det vil jeg ikke, Emily. For nu ved jeg, at karma er en rigtig ting, ” hans øjne lyner stadig, og hans stemme er hård og vred. ”Jeg forstår ikke-” han afbryder mig. ”Jeg burde have set det komme,” han griner lidt, mens jeg bare bliver mere og mere forvirret. ”Vil du ikke nok forklare mig, hvad du mener? ” han kigger surt på mig, men svarer så alligevel. ”Det undrer mig, at du ikke fandt ud af det, du kunne næsten gætte dig til det!” jeg bliver endnu mere forvirret. ”Gætte mig til hvad?!” jeg råber af ham nu. ”Jenna! ” råber han mig i hovedet. ”Jenna og mig. Din bedste veninde og din kæreste! Kan du så gætte dig til resten?” hans stemme er hånlig nu. Han kunne lige så godt have givet mig en mavepumper. Alt luften forsvinder ud af mig, og jeg føler mig helt tom indeni. Regnen har gennemvædet mit tøj, og jeg ved ikke længere, om det er tårer, der triller ned af mine kinder. ”I…I har…” jeg kan ikke få ordne frem, hvilket ser ud til at fryde ham. ”Ja, Emily. Vi har været sammen bag din ryg! Og du var så naiv og tro, at det var på grund af depressionen Jenna forlod dig! ” endnu en mavepumper. ”Hvordan ved du-” han afbryder mig igen. ”At du er syg? Det passer skam, at Jenna fandt papirerne på dit skrivebord, og hun tænkte, at det var den bedste undskyldning for at forlade dig, ” siger han. ”Og så fortalte hun det selvfølgelig til mig, fordi Jenna holder ikke hemmeligheder for den, hun elsker! ”jeg er mundlam. Jenna forlod mig for flere måneder siden, har det virkelig stået på så længe? ”Elsker du ham, Emily?” han kigger endnu engang vredt på mig, og han hentyder til Harry. ”Elsker du ham så højt, at han fortjente at kende din hemmelighed? ” jeg kan ikke sige noget, jeg er helt tom indeni. Jeg… jeg…” ingen ord kommer ud af min mund, jeg er som frosset til stedet. ”Det er slut, Emily! Det har det været længe mellem os to! Jeg elsker Jenna, og du elsker Harry! ” jeg har lyst til at skrige, jeg har lyst til at nive mig selv, så jeg vågner fra det her mareridt. Men det er virkelighed, det er virkeligt det hele. ”Jeg hader dig! ” ordne har forladt min mund, før jeg har tænkt mig om. ”Du er ynkelig! Dig og Jenna er ynkelige! I tror, at I er hævet over os andre! At I kan gøre præcis, som det passer jer! Men i sidste ende er det mig, der ender med at grine, for som du selv siger, så er karma virkeligt, og er karma er en kælling mod folk, som også er det! ” jeg er vred, så vred som jeg aldrig har været før. Jeg vil såre ham! Jeg vil se smilet forlade hans mundvig. Han åbner munden for at svare, men jeg kommer ham i forkøbet. ”Og nu tror du, at jeg vil være helt knust, ikke? Jeg er lettet! Jeg behøver aldrig mere, at bekymre mig om, om jeg elsker dig eller ej? For nu har jeg svaret! Jeg har aldrig elsket dig! Du var bare min eneste billet tilbage til et lidt normalt liv! ” smilet har fuldstændig forladt hans ansigt, og der er kun vrede og noget jeg ikke kan tyde tilbage. ”Kælling! ” siger han, og før jeg ved af det, har jeg stukket ham en syngende lussing. ”Gid karma må bide dig hårdt i røven! ” siger jeg, og så vender jeg om på hælen og marcherer væk derfra. Allerede da jeg vender ryggen til, begynder den dårlige samvittighed at gnave i mig. Var det virkelig nødvendigt at gå sådan amok? Døren til studiet smækker efter mig, og Harry står med det samme i den lille gang. ”Emily, du er jo gennemblødt, skal jeg finde et håndklæde? ” vreden bobler stadig i mig, og på en eller anden måde får jeg givet Harry skylden for det hele. ”Bare lad mig være, okay?!” siger jeg og griber min jakke på stumtjeneren. Harry ser såret ud. ”Emily, du må ikke skubbe mig væk, ” hans stemme er rolig, og han går langsomt hen til mig. ”Lad mig nu bare være! ” siger jeg og stormer så igen ud af døren. Regnen styrter stadig ned fra den sorte himmel, og jeg løber hjem mod min lejelighed. ”Din bedste veninde og dine kæreste! ” Ethans ord strømmer rundt i mit hoved, sammen med tanken om Harrys læber. Smagen af honning. Jo længere tid regnen skyller ned over mig, jo mindre vred bliver jeg. Som om regnen skyller min vrede af, og jeg er tilbage med smerten.

Jeg roder i mine lommer efter min nøgle, men kan ikke finde den. Jeg står foran den låste dør, og bliver mere og mere fortvivlet. Min nabo, Ellen, kommer ud fra sin lejelighed. ”Emily, hvordan er det dog du ser ud? ” hun lyder meget bekymret, og det dulmer på en måde smerten lidt. ”Jeg… øhm, jeg har liget slået op med Ethan, ” Ellen kender godt Ethan. Hun er kun et par måneder ældre end mig, og vi plejede at være gode veninder. ”Det er jeg ked af at høre, men hvorfor står du her i opgangen? ” spørger hun. ”Jeg har tabt min nøgle, ” siger jeg mut. ”Du kan ringe til viceværten inde ved mig, og så kan du måske også få lidt tørt tøj på, ”

Da jeg endelig ha fået varmen igen, er viceværten stadig ikke kommet hjem. Men Ellen er varm og velkommende, og hun lader mig blive i sin lejelighed. Jeg fortæller hende og bruddet med Ethan, men udlader den del, hvor jeg kyssede med Harry Styles. Ellen bliver vred, og hun forstår godt, at jeg også blev vred. ”Det er helt normalt, Emily. Du skal ikke have dårlig samvittighed, han fortjente at få det at vide, alt det du sagde,” for første gang i lang tid, snakker jeg faktisk med nogen om mine problemer. Og jeg vil nødig indrømme det, men det føles godt. Ellen støtter mig fuldstædig, og hun lægger ikke skjul på hendes vrede mod Ethan. ”Du fortjener meget bedre end ham, Emily! ” siger hun. ”Tak, Ellen,” det banker på døren, og Ellen skynder sig ud og åbner. Hun kommer tilbage sammen med Beatrice, og jeg kigger overrasket på hende. ”Jeg passer Beatrice en gang i mellem, når hendes forældre arbejder, ” siger Ellen, da hun ser mit spørgende blik. ”Hvor hyggeligt. Hej Beatrice, det er længe siden ” sidst jeg talte med Beatrice var lige inden jeg blev syg. Hun har ikke ændret sig meget, hun har de samme røde æblekinder og det samme honning farvede hår. Med det samme tænker jeg på Harry, og jeg prøver at ryste tanken af mig. ”Hej Emily! ” hun kaster sig rundt om min hals, og jeg smiler lidt. Hun må være blevet ti år, siden sidst jeg så hende.

Resten af eftermiddagen bruger jeg sammen med Ellen og Beatrice. Vi lejer, drikker te, og jeg prøver så vidt muligt at glemme alt om Ethan og Harry. Det virker også til at gå godt, indtil der hen på aftenen bliver banket på døren. ”Nu er viceværten her nok endelig, ” siger Ellen, da hun går ud for at åbne. ”Hvorfor har du ikke været i butikken på det seneste? ” Beatrice kigger med store øjne op på mig. ”Jeg… øhm, jeg har været lidt syg på det seneste, ” siger jeg, selvom det er en underdrivelse. ”Har du det så bedre nu? ” hendes stemme er lille og spørgende. Jeg tænker lidt over, hvad jeg skal svare. ”Lige i dette øjeblik har jeg det fint, ” det er delvist sandt, men hele tiden tænker jeg på Ethan, på hans ord og vrede attitude. Ellen kommer ind i stuen igen. ”Det er til dig, Emily, ” siger hun. Hun har et mærkeligt udtryk i øjnene. ”Er det viceværten?” spørger jeg, og Ellen ryster på hoved. ”Nej, det er en, der siger, at han kender dig,” hun gør tegn til, at jeg skal følge med hende, så det gør jeg. I døren står Harry, og endnu engang vælter tusindvis af følelser og tanker ind over mig. Hans krøller er fugtige af regnen, og hans grønne øjne er triste. ”Kan vi ikke lige snakke alene, Emily? ” spørger han og kigger bedende på mig. De grønne øjne er ikke til at modstå, selvom en del af min vrede stadig er rettet mod ham. Vi går ud i opgangen, og der er akavet stilhed lidt. Så bryder Harry tavsheden. ”Øhm… du glemte dine nøgler i studiet,” siger han og rækker mig mit nøglebund. Jeg tager lettet i mod det. ”Tak,” siger jeg stille. Jeg låser døren til min lejelighed op, og vi går ind, så vi kan snakke mere privat. ”Hvordan vidste du hvilken lejelighed jeg var i? ” spørger jeg ham. ”Det stod på nøglen, hvor din lejelighed lå, og da du ikke åbnede døren, ville jeg spørger din nabo, om hun vidste, hvor du var, ” han lyder ikke som sig selv, og han har heller ikke længere et skævt smil siddende i mundvigen. ”Okay, ” siger jeg bare. ”Hør! Det var ikke min mening at ødelægge noget mellem Ethan og dig. Men jeg kan ikke benægte, at jeg har følelser for dig!” jeg mærker et stik i hjertet, da han siger det. ”Jeg vil heller ikke benægte, at det føltes rigtigt at kysse dig, for det gjorde det!” fortsætter han. ”Det er slut mellem Ethan og jeg, ” siger jeg koldt. ”Jeg er virkelig ked af det, Emily! Det var ikke meningen-” jeg afbryder ham. ”Han har været sammen med min bedste veninde i flere måneder bag min ryg, ” Harry ser helt paf ud nu, og jeg forstår ham godt. ”Sikke et svin! ” han lyder vildt vred nu. ”Jeg er heller ikke ligefrem glad for det,” siger jeg. Der er stille lidt, jeg kan høre menneskerne på gaden neden for altanen, og jeg længes efter at forsvinde i mængden. ”Hvad med os? ” spørger Harry så. ”Der er ikke noget os, Harry! ” siger jeg hårdt. ”Vil du virkelig sige, at det ikke føltes rigtigt, da vi kyssede? ” han er stædig, og jeg er forvirret. ”Det var forkert! ”råber jeg. ”Du svarede ikke på mit spørgsmål! ” jeg tænker mig om. Tanken om smagen af honning og hans bløde læber mod mine får sommerfuglene i min mave til at lette. ”Jeg ved det ikke! Okay?!” siger jeg så lavt. ”Så fortæl mig, om det her ikke føles rigtigt! ” han tager mit ansigt i sine hænder og lader så igen hans læber møde mine. Jeg bygger mine parade op, jeg vil ikke føle noget. Men smagen af honning og hans hænder på mine kinder vælter alle mine opsatte murer og parader. Jeg kysser ham tilbage. Alle mine barrikader ryger ned, og der er kun os. Jeg mærker hvordan han smiler, og jeg smiler også. Han trækker sig væk fra mig og spørger så igen: ”Føltes det ikke rigtigt? ” de grønne øjne har låst sig fast til mine og glæden stråler ud af dem, da jeg endelig siger noget. ”Jo, Harry. Det gør det, ” han læner sig ned og kysser mig igen, som ingen nogensinde har kysset mig før.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...