Changed Lives

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2017
  • Opdateret: 22 maj 2017
  • Status: Igang
Han er verdensberømt sanger. Hun er amatør sanger. Han er ensom. Hun er Deprimeret. Han vil ændre hendes liv. Hun har ikke lyst til at leve.
Harry Styles har alt. Eller det er i hvert fald, hvad folk tror. I virkeligheden er han ensom. Efter One Direction gik på pause, og han mistede kontakten til drengene, flyttede han til en lille by i det sydlige England, hvor han kunne lave sin egen musik uden at blive forstyrret. En aften på byens lokale pub støder han, i mest bogstavlige forstånd, ind i den smukke og mystiske Emily Anderson. Men Emily er ikke bare et kønt ansigt, hendes glitrende blå øjne gemmer på en hemmelig, som hun ikke vil fortælle nogen. Emily har for nyligt fundet ud af, at hun lider at en meget svær depression, og hun føler ikke længere hun hører til i denne verden.
Hvordan vil Harry kunne komme tættere på den generte og afvisende pige, og vil han kunne hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

38Likes
22Kommentarer
8171Visninger
AA

15. Kapitel 13. "Sign Of The Times"-Harry Styles- ft. Emily Anderson

Emily

Harry kommer ud af lydboksen og sender mig et blændende smil.

”Det lød fantastisk, ” siger jeg, og hans blik møder mit.

”Det er en fantastisk sang, du er så talentfuld, ” sangen, Harry lige har indspillet, har jeg skrevet, og det bliver hans første single som soloartist.

”Jeg har haft verdens bedste mentor, ” siger jeg bare, og Harry ruller øjne af mig.

”Vi ved begge to godt, at du skrev den sang helt selv, og at du skrev den fra dine følelser og dit hjerte, jeg havde intet med den at gøre, før du bad mig indspille den, ” det han siger passer faktisk. Jeg skrev sangen for cirka en måned siden, lige da vi havde flyttet mine ting ud fra lejligheden. Den måned er gået stærk, og der er en hel masse ting, der har ændret sig. Harrys solokarriere har taget fart, og hans pladeselskab vil allerede udgive hans første single i morgen. Jeg har hjulpet ham med at færdiggøre hans album, som skal udgives om få uger.

”Det er bare en ære for mig at have skrevet Harry Styles første single, ” smiler jeg, og Harry lægger blidt armene om min talje.

”Du ved, jeg hader, når du siger mit fulde navn, som om det er vigtigt, hvem jeg er, ” Harrys grønne øjne kigger fulde af kærlighed ind i mine.

”Det ved jeg, det er derfor jeg gør det, ” smiler jeg, og han lader øjenrullende vores læber mødes. Harrys telefon ringer højlydt og forstyrrer vores øjeblik. Han trækker sig irriteret fra kysset og samler telefonen op.

I mens han snakker roder jeg lidt med nogle ting på mit eget solotrack. Det er den samme sang som Harrys, vi har bare optaget min først, fordi Harry hellere ville have mig til at udgive sangen. Jeg nægtede selvfølgelig, og hans pladeselskab havde også allerede købt sangen til ham, så der var intet han kunne gøre. Desuden kan min version af sangen slet ikke leve op til hans version på nogen måde. Jeg lader hørerbøfferne glide på plads omkring mine ører og hører min egen stemme strømme gennem højtalerne. Hurtigt bliver jeg dog træt af at lytte til min egen stemme, så jeg sætter det track på, hvor vi synger den sammen. Lyden af Harrys hæse stemme blander sig med min egen og harmonier flyder rundt i mit hoved.

”Det var pladeselskabet, ” siger Harry, da han igen træder ind i studiet. Han har et mærkeligt udtryk i øjnene, som jeg prøver at tyde, men må opgive.

 ”Hvad sagde de? ” med undren i blikket betragter jeg hans nervøse bevægelser, mens han svarer.

”De har skaffet mig ind som et optrædende i et kendt talkshow på lørdag, dagen efter at sangen er kommet ud, ” der er nervøsitet at sporer i Harrys stemme, og jeg tager blidt hans hånd.

”Det er da godt, ikke?” spørger jeg og giver hans hånd et blidt klem.

”Jo, det er meget godt, men jeg ved ikke, om jeg kan? ” hans blik møder mit, og jeg sender ham et undrende smil.

”Selvfølgelig kan du det? Hvor mange gange har du lige stået på en scene? ”spørger jeg, men hans blik forbliver nervøst.

”Det her er noget andet,” siger han. ”Jeg har altid haft andre omkring mig på scenen, jeg er slet ikke klar til at stå deroppe alene,” hans stemme er hæs, og han snakker meget hurtigt, så jeg giver igen hans hånd et blidt klem for at berolige ham lidt.

”Undskyld,” siger jeg. ”Det havde jeg ikke tænkt over, ” han trækker mig ind til sig, og jeg lægger armene om hans hals.

”Det er okay, jeg opfører mig fjollet. Jeg burde være taknemlig for, at min første single kommer ud klokken tolv i nat, ” siger han og trækker mig tættere på.

”Jeg er nervøs på dine vegne, ” hvisker jeg ind mod hans skulder.

 ”Er du sikker på, at du ikke er nervøs på dine egne vegne? ” Harry trækker mig ud af krammet, så han kan kigge mig i øjnene. ”Det er din sang, ” fortsætter han.

Som om tanken ikke har kørt igennem mit hoved de sidste par dage. I virkeligheden er jeg rædselsslagen for, hvad folk vil sige om sangen, men det har jeg selvfølgelig ikke delt med Harry. Jeg er sikker på, at fansene vil elske, at Harry nu laver sin egen musik, men hvis de hører, at han ikke selv har skrevet sangen, ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Ingen af dem har hørt om Harry og jeg endnu, for ingen medier har set os sammen, da vi aldrig bevæger os uden for den lille by. Faktisk har ingen medier opdaget, at Harry bor i byen, da de få indbyggere er ret ligeglade med, at en verdensstjerne bor lige rundt om hjørnet. Selvom der endda er blevet delt nogle få videoer af os på pubben, er vi endnu ikke støt ind i en eneste journalist eller reporter.

Hen på aftenen går Harry og jeg hånd i hånd ned ad den mennesketomme gade, der leder hen til lejligheden. Snakken flyder mellem os, og jeg mærker glade bobler i min mave. Lige siden jeg flyttede ud af lejligheden, har jeg intet mærket til depressionen. Harrys selskab har på mange måder hjulpet mig til bedring, og jeg har aldrig været så lykkelig i mit liv.

”Hvorfor smiler du? ” Harry kigger spørgende på mig, og jeg sender ham et blændende smil.

”Fordi jeg tænker på, hvor meget jeg elsker dig,” svarer jeg og smiler endnu mere.

Da vi kommer hjem til lejligheden, låser jeg os ind, med den nøgle Harry har givet mig, og vi træder ind i den mørket lejlighed. Jeg famler efter lyskontakten på væggen og trykker den ned.

”Surprice!” råbet fylder lejligheden, da jeg tænder lyset. Lejligheden er fyldt til randen med smilende ansigter, og det første jeg genkender er Wendys. Hun er den første rigtige veninde, jeg har haft i lang tid. Siden den aften, hvor hende og Louis hjalp mig med at flytte, har vi set hinanden rigtig meget.

”Wendy, hvad er det her?” spørger jeg hende forvirret.

”Det er en udgivelsesfest, fordi jeres single kommer ud i nat! ” Wendy sender mig et blændende smil, og hendes øjne stråler som to diamanter. Harry og jeg står stadig helt paf i døren, mens de mange mennesker forsøger at komme til at hilse på os. Hele bandet er der, Louis, Niall og Liam, og jeg ser, hvordan Harrys øjne lyser op.

”Hey Hazza!” råber de i kor, og så kaster de sig alle sammen ind i et kram. Jeg trækker mig lidt væk for at se, om nogen jeg kender gemmer sig i mængden. Det overrasker mig ikke, at jeg ikke kan få øje på nogen, jeg kender, da jeg ikke rigtig har en stor omgangskreds. Alligevel får jeg øje på Ellen, og jeg går over til hende.

”Emily! Det er længe siden, ” siger hun og lægger armene om mig.

”Alt for længe siden,” smiler jeg og nyder hendes omfavnelse.

”Vi savner dig i opgangen, din mor er ikke en fryd at være omkring, ” Ellen smiler, hun ved godt, at min mor og jeg har et strengt forhold, og jeg griner af hendes ord.

”Nej, tro mig, jeg ved det,” smiler jeg.

Efter et stykke tid søger jeg tilbage til Harry, der hurtigt præsenterer mig for bandet.

”Drenge, det her Emily. Emily, det her er Niall, Liam og Louis kender du jo,” Harry peger på drengene efter tur, og jeg smiler til dem alle.

”Det er rart endelig at møde jer, Harry snakker så meget om jer, ” siger jeg smilende, og drengene griner.

”Det har han bedt dig om at sige, ikke?” griner Niall, og jeg ser Harry rulle øjne af ham. Jeg tøver lidt med at svare, så Harry kommer mig til undsætning.

”Hvis jeg havde bedt hende om det, havde hun ikke gjort det,” smiler han, og jeg giver ham en albue i siden.

”Det passer ikke! ” siger jeg.

”Gør det ikke? ” spørger Harry med et blik, der fortæller mig, at han kan komme med en masse eksempler, og jeg overgiver mig.

”Jo måske,” siger jeg. ”Men det er kun fordi, at du beder mig om nogle helt urealistiske ting en gang i mellem,”

”Som hvad?” Harry kigger undrende på mig.

”Som at udgive min egen musik? ” jeg kigger triumferende på ham, men han lader mig ikke få ret.

”Det er ikke urealistisk overhovedet,” Louis bryder ind i samtalen. ”Jeg har hørt dig spille flere gange, Emily, og du er meget talentfuld,”

Nu kigger Harry triumferende på mig, og jeg slår opgivende ud med armene.

”Fair nok, du vinder Harry! ” siger jeg, og Harry kysser mit blidt som svar.

I løbet af aftenen får jeg snakket meget med drengene og Wendy, og jeg har det faktisk sjovt, selvom jeg ikke altid har det godt i situationer med mange mennesker, som jeg ikke kender. Da klokken nærmer sig tolv, samler Wendy os alle sammen foran fjernsynet, hvor hun har sat en nedtælling i gang. 5 minutter og 13 sekunder står der på skærmen, og jeg mærker Harry lægge armene om mig bagfra.

”Er du nervøs? ” spørger jeg ham, og hans greb om mig strammes lidt.

”Meget, er du ikke det? ” hvisker han i mit ører, og jeg mærker kuldegysninger strømme gennem mig. Nervøsiteten har jeg ikke mærket meget til, mens jeg bare har snakke og hygget mig, men nu da Harry nævner det, mærker jeg den igen komme krybende.

”Jo, selvfølgelig på dine vegne,” jeg holder fast ved, at jeg ikke er nervøs for mig selv, men Harry tror ikke på mig.

”Indrøm nu bare, at du er nervøs for, hvad folk vil synes om sangen og ikke mig, der synger den,” han lægger sit hoved på min skulder.

”Fint, jeg er måske en smule nervøs,” en smule meget, har jeg lyst til at tilføje, men jeg gør det ikke.

Jeg bliver endnu mere nervøs, da hele forsamlingen begynder at tælle ned fra ti. Det føles som om numrene på skærmen ændrer sig i slowmotion, og så lander nedtællingen på nul. På skærmen kommer coveret til sangen op, en tekst breder sig, og sangen begynder at spille. Harry Styles: Sign of the times -ft. Emily Anderson står der på skærmen. Mit hjerte går næsten i stå, og jeg river mig ud af Harrys arme for at kigge ham i øjnene.

”Hvad har du gjort?” spørger jeg med rystende stemme, mens folk omkring os jubler og lykønsker os.

”Jeg overtalte pladeselskabet til at udgive den version, vi indspillede sammen,” Harrys øjne skinner, mens jeg mærker frygten krybe igennem mig.

”Det gjorde du ikke!” jeg kigger seriøst på ham, og jeg ser hans glæde svinde en del.

”Jeg troede du ville blive glad? ” han kigger undersøgende på mig. Lige nu kan jeg ikke se igennem chokket overhovedet, men er jeg inderst inde glad?

”Det ved jeg ikke om jeg er,” siger jeg.

Wendy kommer hen og giver mig et kæmpe kram.

”Jeg kan ikke tro, at Harry fik dig overtalt til det, ” siger hun og hendes øjne er fyldt med glæde og stolthed.

”Det gjorde han ik-” jeg når ikke at afslutte sætningen, før Louis og de andre drenge kommer hen til os.

”Det lyder godt, Emily! Hvorfor har du ikke ville udgive det? ” spørger Liam og kigger spørgende på mig. Endnu engang når jeg ikke at svare.

”Du sagde, at du udgav den som dig selv,” Louis vender sig mod Harry, der bare trækker på skuldrene.

”Det skulle være en overraskelse,” siger han.

”Det var det også! ” endelig får jeg mulighed for at få indført et ord, og alles øjne vendes mod mig.

”Hvad mener du?” spørger Louis.

”Jeg mener, at det også var en overraskelse for mig,” min stemme ryster ikke længere, og jeg kan igen mærke andre følelser end chok. Sangen spiller stadig i stuen, og folk lytter smilende til den.

”Udgav han den bare? ” Wendy kigger spørgende på mig, og jeg nikker. ”Hvor romantisk,” siger hun så, og så går hun over til nogen, der kalder på hende.

Da Harry og jeg endelig får et øjeblik alene, kigger han mig dybt i øjnene.

”Hvis du virkelig gerne vil have det, kan jeg få dem til at trække sangen tilbage og udgive den anden version,” siger han. Jeg tænker mig om og svarer ham så.

”Nej, jeg stoler på dig, og hvis du synes, at det var den her version, der skulle udgives, så er det sådan,” Harrys blik bliver kærligt og lettelsen flyder også ind over det.

”Mener du det? ” spørger han, og jeg griner af, at han lyder så overrasket.

”Ja, det mener jeg,” mit smil går fra øre til øre, og jeg kan slet ikke holde op med at smile.

”Jeg elsker dig virkelig højt, ” siger Harry så og trækker mig ind til sig

”Jeg elsker også dig,” siger jeg, og vores læber mødes.

______________________________________________________

Så er jeg tilbage med et nyt kapitel. Jeg har arbejdet virkelig hårdt for at få mit layout til at virke, så jeg håber, at det nu er lettere at læse. Har I hørt Harrys album? Og hvad synes I om det? Jeg vil virkelig gerne høre jeres mening.

-Emilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...