Changed Lives

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2017
  • Opdateret: 22 maj 2017
  • Status: Igang
Han er verdensberømt sanger. Hun er amatør sanger. Han er ensom. Hun er Deprimeret. Han vil ændre hendes liv. Hun har ikke lyst til at leve.
Harry Styles har alt. Eller det er i hvert fald, hvad folk tror. I virkeligheden er han ensom. Efter One Direction gik på pause, og han mistede kontakten til drengene, flyttede han til en lille by i det sydlige England, hvor han kunne lave sin egen musik uden at blive forstyrret. En aften på byens lokale pub støder han, i mest bogstavlige forstånd, ind i den smukke og mystiske Emily Anderson. Men Emily er ikke bare et kønt ansigt, hendes glitrende blå øjne gemmer på en hemmelig, som hun ikke vil fortælle nogen. Emily har for nyligt fundet ud af, at hun lider at en meget svær depression, og hun føler ikke længere hun hører til i denne verden.
Hvordan vil Harry kunne komme tættere på den generte og afvisende pige, og vil han kunne hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

38Likes
22Kommentarer
8157Visninger
AA

13. Kapitel 11. "The Lazy Song"-Bruno Mars

Det føles som om, væggene klemmer sig sammen om mig, og jeg får besvær med at trække vejret. Panikken lægger sig omkring mig, jo mindre rummet føles. Jeg banker på den hårde metal dør, og smerte skyder gennem min hånd. ”Luk mig ud, ” min stemme er skinger af panik, og jeg forsøger endnu engang at banke på døren for at få kontakt med nogen på den anden side. Ingen kan hører mig, og panikken styrkes. Mit åndedræt er rallende og store tårer triller desperat ned ad mine kinder. Jeg glider opgivende ned af døren, mens jeg endnu engang hører mig selv råbe efter hjælp med min panikslagne stemme. Væggene rører nu begge min skuldre, og jeg mærker hvordan alt luften bliver trykket ud af mine lunger. Jeg gisper efter luft, mens jeg endnu engang skriger på hjælp. Loftet trykker nu mit hoved nedad, og væggene min skuldre indad. Smertes skrig forlader mine læber, mens stadig er der ingen, der hører mig. ”Emily? ” en stemme i det lille rum standser et kort øjeblik panikken. Så er der igen stille, ud over mine smertes skrig. ”Emily! ”

Jeg sætter mig op i sengen med et sæt og mærker hvordan koldsveden løber ned ad min ryg. Harrys bekymrede blik betragter mig, og jeg mærker hans hånd på min ryg. ”Er du okay? ” hans stemme er hæs og træt, men hans øjne ser lysvågne ud. ”Jeg… øhm, jeg har det fint, ” siger jeg og lader langsomt en hånd glide igennem håret. Jeg mærker våde tårer på min kind, og jeg tørrer dem irriteret væk. ”Du begyndte bare at skrige på hjælp, jeg troede her var nogen, ” Harry kigger endnu engang bekymret på mig. Min tårevædede øjne møder hans, og jeg forsøger forgæves at sende ham et lille smil. ”Det var bare et mareridt, jeg har det fint, ” forsikrer jeg ham og lægger mig igen ned. Mit hjerte hamrer stadig, og jeg kan stadig mærke enkelte tårer på mine kinder. Harry lægger sig også ned, og jeg putter mig ind til ham, mens han beskyttende lægger armen om mig. Jeg ligger lidt og stirrer fortvivlet ud i luften, mens jeg mærke den velkendte følelse af søvnløshed. Jeg vender lidt på mig, så jeg kan se Harry, hans øjne er også stadig åbne, og de betragter mig kærligt. ”Er du sikker på, at du er okay? ” spørger han mig stille. ”Ja, Harry, jeg havde bare en del tanker kørende rundt i hovedet, ” siger jeg. ”Vil du fortælle hvad drømmen handlede om? ” jeg kigger ind i hans grønne øjne og begynder igen at kunne mærke følelsen af at være hjemme. ”Jeg sad i et lille rum, og jeg kunne ikke komme ud, ” detaljerne omkring drømmen er tågede, men jeg fortæller Harry alt det, jeg husker tydeligt. ”Tror du, det har nogen med din mor at gøre? ” spørger Harry, da jeg er færdig med at fortælle. ”Det har det helt sikkert, ” siger jeg, og mærker en smule vrede brede sig i min krop. ”Det skal nok gå, vi skal nok finde på noget, jeg vil ikke lade hende indskrive dig et eller andet sted, ” Harry har også en smule vrede gemt bag den hæse stemme. ”Lover du det? ” jeg kigger bedende på ham, og frygten er tydelig i mine øjne. ”Jeg lovede dig, at jeg aldrig vil give op på dig, og jeg har tænkt mig at holde mit løfte, ” han kærtegner blidt min kind, mens han snakker, og jeg mærker endnu engang søvnen komme snigende. ”Prøv at få lidt søvn, ” siger Harry, og knap har han sagt det, før jeg atter forsvinder ind i søvnens bindende greb.

Solens blide morgenstråler strømmer ind af vinduet i Harrys soveværelse, og de kaster sig blidt på hans ansigt. Jeg stryger blidt en krøllet hårlok til side, så jeg bedre kan betragte hans smukke træk. Jeg lader fingrene glide over hans markerede kindben og lytter til hans jævne vejrtrækning. Panikken fra i går nat har lagt sig en smule, men tanken om at komme hjem til lejligheden, hvor mor sikkert allerede er gået i gang med at flytte, spøger stadig i mit hoved. Jeg tænker på, hvor meget mor plejede at rode, når hun lavede mad, eller når hun bare efterlod en masse ting de mærkeligste steder, og udmattelsen lægger sig allerede over mig. En hånd griber blidt om min, der stadig kærtegner Harrys kindben, og et par smilende grønne øjne møder mine. ”Godmorgen, Solskin, ” lyder hans hæse stemme, og et lille smil breder sig på mine læber ved lyden af mit nye kælenavn. ”Godmorgen, ” min stemme lyder mere frisk, end den gjorde i går, og jeg kan se, at det glæder Harry. ”Har du sovet godt? ” spørger han. ”Ja, eller det tror jeg, ” jeg ved det ikke helt, min sidste del af natten forløb meget godt, men mareridtet ligger stadig gemt i min hukommelse. ”Jeg har en aftale med Louis i dag, men hvis du gerne vil have det, kan jeg godt aflyse, ” Harry kigger spørgende på mig. ”Nej, du skal ikke aflyse for min skyld, ” jeg ved, at Harry ikke har set Louis i meget lang tid, og jeg vil ikke ødelægge det for ham, hvis de skal ses i dag. ”Er du sikker? ” han kigger indgående på mig, og jeg forsikrer ham om, at det er helt i orden.

Duften af bacon spreder sig i lejligheden, mens jeg træt sætter mit hår op i en uglet hestehale. Harrys T-shirt hænger stadig omkring min krop, den er alt for stor, men jeg nyder at have den på. Duften af ham hænger i stoffet, og jeg suger den til mig. Derefter åbner jeg stille badeværelsesdøren og træder ind i den duftende stue. Harry står i det åbne køkken, og han er i gang med at fylde røræg over på en tallerken. ”Jeg vidste ikke, hvad du ville have at spise, så jeg lavede bare noget. Jeg håber det er okay? ” Harry ser smilende på mig, og jeg kan heller ikke lade være med at smile. ”Det er helt perfekt, tak fordi du gider, ” siger jeg og sender ham et taknemligt blik. ”Selvfølgelig gider jeg, ” han kigger på mig og undrer sig nok over, hvordan jeg dog kunne tro andet. ”Hvornår kommer Louis? ” spørger jeg, mens Harry er i gang med at sætte de sidste ting på bordet. ”Jeg har faktisk ingen ide, ” svarer han smilende. ”Hvis jeg kender Louis ret, kommer han bare dumpende i løbet af dagen, ”Harry griner, og jeg sender ham et skævt smil. Jeg nyder at se ham så glad, han har snakket om, hvor meget han savner drengene og især Louis. Morgenmaden glider ned, mens snakken går livligt. ”Hvor er det flotteste sted, du har været på tour? ” spørger jeg Harry, mens vi vasker tallerkner op. ”Uh, det er svært, ” siger han. ”Nok Holland, for det var et af de eneste steder, hvor jeg rent faktisk fik chancen for at se bare en smule natur, ” fortsætter han, mens jeg lader en tallerken glide på plads i skabet. ”Fik I aldrig rigtig byerne at se? ” spørger jeg. ”Nej, ikke rigtig, det hele var meget planlagt. Vi ankommer til byen, scenen bliver sat op, vi laver lydprøve, og så bliver vi bedt om ikke at forlade bussen, før koncerten starter, da de ikke vil have, at vi farer vild eller sådan noget, ” Harry smiler skævt ved minderne om de travle dage. ”Det lyder ikke særlig rart, ” siger jeg og sender ham et skævt smil. ”Det tror jeg heller ikke, det ville være, hvis man var helt alene om det. Men jeg havde drengene, og så så det hele ikke så mørkt og kedeligt ud. Vi havde det altid sjovt, lige meget hvilken by vi var i, eller om vi var på scenen, ” jeg smiler ved tanken om Harry, der fjoller rundt på scenen med de andre drenge, og mine tanker om tour bliver mere positive. Da banker det på døren, og Harry får et spændt udtryk i øjnene. Efter så lang tid, ville jeg ellers være bange for, at tingene var blevet akavet mellem dem. Men da Harry åbner døren, møder Louis ham med et kæmpe grin og et stort kram. ”Hazza! ” udbryder han, og Harry smiler velkommende. Jeg holder mig lidt i baggrunden, mens de får sagt hej, men da Harry byder Louis ind, får han alligevel øje på mig. Jeg kigger flovt ned i jorden, jeg har fået et par jeans på, men Harrys store T-shirt kunne jeg ikke nænne at tage af. Harry fornemmer den akavede stilhed og introducere mig. ”Louis, det her er Emily. Emily, det her er Louis, ” hans øjne er smilende og fyldt med kærlighed, da de møder mine, og jeg løsner en smule op. Jeg har aldrig været tryk omkring nye mennesker, det tager mig utrolig lang tid at komme til at stole på nogen, især efter det med Ethan og Jenna. Louis rækker venligt hånden frem mod mig, og jeg tager den og sender ham et smil. ”Så? ” spørger Louis. ”Er i venner eller er i ’mere end venner’,” Louis kigger spørgende på mig, og rødmen stiger op i mine kinder, så Harry svarer i stedet. ”Vi er nok, det du kalder for ’mere end venner’,” smiler Harry, og jeg giver ham bare et lille nik.

Stemningen mellem Louis og Harry er i top, og nyder at se Harry smile og grine. Jeg giver den lidt privatliv, så jeg sætter mig ind på Harrys lille kontor og læser lidt i nogle af hans bøger. Jeg lytter til deres latter udenfor den lukkede dør og kan ikke lade være med selv at smile. Efter en tid stikker Harry hovedet ind af døren. ”Kommer du ikke ind, smukke? ” spørger han og sender mig et charmerende smil. ”Jeg vil ikke forstyrre jer,” siger jeg. ”Sludder, Louis vil rigtig gerne lære dig at kende, ” siger Harry og river mig op fra den bløde lænestol. Louis er meget velkommende, og han stiller interesseret spørgsmål, som jeg gladelig svarer på. ”Så du indspiller sammen med Harry?”  spørger han, og jeg nikker. ”Ja, Harry inviterede mig ind i studiet en dag, og nu kan han ikke slippe for mig igen, ” Louis griner, og Harry sender mig et opgivende blik. ”Det er nærmere mig, der ikke vil lade dig gå,” smiler han, og jeg smiler tilbage. Min telefon ringer og jeg trækker den op af lommen og kigger på displayet, det er min mor. ”Jeg tager lige den her, ” siger jeg og rejser mig fra bordet. Jeg går igen ind på kontoret og trykker på svar. ”Hej mor,” siger jeg og prøver at virke rolig. ”Emily! Hvor i alverden er du henne? Du kom aldrig hjem? ” min mør højtonede stemme lyder højt ud gennem telefonen. ”Jeg sover ved min kæreste, ” siger jeg bare, hun behøver ikke at få alle detaljerne. ”Hvilken kæreste? Jeg troede Ethan var flyttede? ” hun lyder forvirret nu. ”Jeg er ikke sammen med Ethan længere,” siger jeg i en opgivende tone. ”Emily, kan du ikke godt komme hjem, så jeg kan snakke ordenlidt med dig, du er meget forvirret lige nu, kan jeg høre? ” vreden bobler i mit blod, men alligevel holder jeg stemmen i ro. ”Jeg kommer hjem, når jeg er klar til at snakke med dig, mor,” siger jeg bare, hvorefter jeg ligger på. Jeg tager et par dybe indåndinger, før jeg griber efter dørhåndtaget. Så hører jeg Harry hæve stemmen. ”Louis, du ved ikke, hvad du snakker om, ” han lyder lidt vred. ”Jeg ved godt, at du elsker hende, og hun virker også rigtig sød, jeg vil bare ikke se dig blive såret ligesom sidst,” Louis lyder ikke vred, han lyder mere bekymret. ”Hør Kendall var en fejl, og jeg er ovre hende nu, okay? ” Harry er heller ikke vred mere, han lyder bare træt. Jeg trykker dørhåndtaget ned og træder igen ind i stuen. Louis kigger ydmyget på mig. ”Du hørte os gjor-” jeg afbryder ham. ”Jeg hørte jer godt, og jeg giver dig ret, jeg vil heller ikke se Harry blive såret, og jeg vil aldrig såre ham, ” siger jeg, og Harry sender mig et taknemligt blik. ”Det ved jeg godt, ” siger Louis. ”Jeg er bare paranoid,” jeg sender ham et smil, og resten af dagen forløber fantastisk. Harry smiler, Louis smiler, og jeg smiler mere, end jeg har gjort i meget lang tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...