D-vitamin

Denne novelle handler om en ung kvinde, som føler sig helt alene i verden. Hun har svært ved at leve op til de krav samfundet stiller og hun føler et stort pres fra både uddannelse, sin mor og sine veninder. Den skildrer vores samfunds hverdagstematikker og viser spændingerne mellem den individuelles følelsesliv og de sociale relationer.

Denne novelle er den første ud af ti noveller fra min novellesamling "Jeg ER altså perfekt," som ligeledes kredser om hverdagstematikker og tager udgangspunkt I det moderne menneske. Novellerne skildrer, hvordan individerne bliver presset ud til kanten af forventningerne og kravene til det perfekte menneske og det perfekte liv.

0Likes
0Kommentarer
134Visninger
AA

4. Syg som i psykolog

Det er 6 dage siden, at jeg var hos lægen og nu står jeg i venteværelset hos min psykolog. ”Min psykolog.” Hold kæft, hvor lyder det sølle. Nu er jeg officielt en af de tosser. Der hænger et fjernsyn i lokalet. I nyhederne taler de igen om, hvordan unge mennesker skal vælge den rigtige  uddannelse, fordi frafald koster samfundet dyrt. Det skal også være en lang og fornuftig uddannelse. Jeg får ondt i maven igen. Jeg har stadig ikke læst eller lavet mine opgaver. Mit hjerte begynder at hamre og mine håndflader bliver fugtige. Døren går op og ud kommer en lille, mørkhåret kvinde med briller i håret. ”Værsgo at komme indenfor.” Jeg giver hende hånden. Gad vide, om hun ligger mærke til mine svedige håndflader. Jeg sætter mig i en stor læderstol over for hende. Hun kigger på mig og smiler. ”Kan du fortælle mig lidt om dig selv, Emma?” Hm. Jeg er 20 år, jeg bor for mig selv i en lille et værelses lejlighed og jeg er næsten lige begyndt at studere medicin på universitetet. Jeg er normalt en person, der har energi og overskud til at se sine veninder, en person der laver sine lektier og en person,  der løber lange ture langs havnen. Men den person har jeg ikke været i et par måneder efterhånden. Jeg kan ikke kende mig selv. Vi taler frem og tilbage i to timer. Vi taler om min barndom, om min mor, om mit håbløse kærlighedsliv med den ene tåbelige fyr efter den anden og min uddannelse. Under samtalen bliver jeg gradvist mere bevidst om, at der nok er nogle ting, jeg har fortrængt. At det måske hverken er vejret, kulden eller D-vitaminmangel, der har skabt denne kedelige person. That’s it. I give up. Så jeg er altså svag, syg og hjælpeløs. Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig. Hvordan er det kommet så vidt? Men jeg nægter at tage lykkepiller eller antidepressiv medicin. Det er en falsk lykke og jeg nægter, at overlade ansvaret for min lykke til perikon. Nægter. Vi rejser os begge to på samme tid. ”Vi ses igen i næste uge,” siger hun, som om at det er det mest normale i verden at se en psykolog. Jeg kan nærmest ikke komme væk hurtigt nok. Gud forbyde, at nogen skulle se mig gå ud herfra. Jeg tager hætten fra min jakke over hovedet og går ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...