D-vitamin

Denne novelle handler om en ung kvinde, som føler sig helt alene i verden. Hun har svært ved at leve op til de krav samfundet stiller og hun føler et stort pres fra både uddannelse, sin mor og sine veninder. Den skildrer vores samfunds hverdagstematikker og viser spændingerne mellem den individuelles følelsesliv og de sociale relationer.

Denne novelle er den første ud af ti noveller fra min novellesamling "Jeg ER altså perfekt," som ligeledes kredser om hverdagstematikker og tager udgangspunkt I det moderne menneske. Novellerne skildrer, hvordan individerne bliver presset ud til kanten af forventningerne og kravene til det perfekte menneske og det perfekte liv.

0Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

2. Pylrerøv

Da jeg vågner næste morgen, er der bældragende mørkt i lejligheden. Jeg har overhovedet ikke lyst til at stå op. Jeg stikker det ene ben ud over sengekanten. Kuldegysninger. Jeg må altså snart tænde for de radiatorer. Jeg trodser min evige trang til at blive liggende i sengen og kommer i tøjet. En stor strik og et par sorte Dr. Denim jeans. Håret sætter jeg op i en knold og jeg gider ikke at ligge make-up. Jeg kigger på min iPhone. Fire ubesvarede opkald fra min mor. Jeg orker ikke at ringe tilbage. Vi bliver altid uvenner, når vi snakker sammen. Jeg har aldrig rigtig haft et godt forhold til hende. Vi er meget forskellige og hun hakker på mig, hver gang vi er sammen. Selv over de mest ubetydelige ting. Jeg finder nummeret til min læge frem og får bestilt en tid til i eftermiddag. Min mave begynder at rumle. Jeg burde finde min kostplan frem og begynde at lave et kogt æg, en appelsin og et glas grøn the, men jeg har ikke overskud til det. En tør rugbrød med hamburgerryg og mayonnaise er hvad det bliver til. Jeg får ondt i maven ved tanken om, at jeg ikke har fået læst mine lektier. Nu kommer jeg jo bagud og det stresser mig, men jeg kan ikke tage mig sammen til det. Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen? Så vil min mor da først begynde at hakke på mig hele tiden. Og hvordan skal jeg forklare det over for mine veninder? De får altid læst og lavet deres opgaver. De vil bare tænke, at jeg er en taber eller en pylrerøv, der kommer med dårlige undskyldninger for at dække over sin dovenskab. Jeg er ikke doven. Jeg er bare i dårligt humør lige nu. Det hjælper at tage til lægen. Jeg tager min frakke på og kaster et halstørklæde rundt om halsen og går ud af døren. Inde i byen er de begyndt at pynte op til jul og julelysene på Sallings facade er for længst blevet tændt. Jeg plejer at elske julen, men i år er jeg bare ikke i julehumør. Folk går allerede rundt og køber julegaver og spiser de der spanske vafler med sukker. Churros, hedder de vist. Jeg træder ind af døren til min læge og sætter mig på en stol i venteværelset. Her er fyldt med gamle, syge mennesker, der hoster og små børn, der skriger. Jeg har virkelig ikke lyst til at være her. ”Emma Larsen,” lyder det fra lægen, og jeg følger med ham ind i konsultationsrummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...