Forbudt kærlighed

Mathias er en ung dreng som så mange andre. Han er dybt forelsket i Emilie, men er nødt til at holde det skjult.

3Likes
0Kommentarer
297Visninger
AA

1. Himmelblå øjne

Kapitel 1: Himmelblå øjne

 

Han kiggede ned i bordet. Der var en masse riser i det, og bag den beigefarvede lakering var bordet mørkebrunt. Han kiggede op på Carsten. Han var i fuld gang med at snakke om, hvordan tyskerne invaderede Polen i september 1939. Det var ikke fordi Mathias ikke interesserede sig for historie, at han ikke lyttede efter. Faktisk kunne han rigtig godt lide anden verdenskrig, ligesom mange af de andre drenge fra klassen. Han var bare træt og orkede ikke mere skole arbejde. Ole var uden tvivl den der vidste mest om anden verdenskrig, hans far og ham, havde en masse modelfly fra den tyske Luftwaffe, og vidst nok også nogle forskellige tanks de selv havde samlet.

 

Mathias fulgte som regel med i undervisningen, men det var som om i dag at han ikke kunne koncentrere sig. Det var som om han ikke var tilstede i klasselokalet. Som om hans tanker var langt langt væk derfra og alle i lokalet.

 

Mathias vågnede op af, at de andre i klassen begyndte at grine. Morten, en af hans gode venner, havde vidst svaret noget sjovt til en af Carstens utallige spørgsmål. Morten var uden tvivl den sjoveste i klassen, selv lærerne syntes han var sjov. Det var som om han bedre kunne forstå Mathias, eftersom at han boede alene med sin Mor, ligesom Mathias boede alene med sin far, Henrik. Han vidste hvordan det var at komme fra en skilsmisse-familie, selvom det aldrig var noget de havde snakket om.

 

Mathias kiggede ud af vinduet, hvor solen skinnede og de hvide skyer svævede forbi. Der var ikke rigtig noget at se, udover egetræet der stod, og en enkelt fugl, der fløj forbi i det fjerne. Emilie sad ved vinduet. Hun var i fuld gang med at tage noter, som altid. Hendes lange blonde hår gik ned til bordet, og havde det ofte med at komme i vejen for hende. Han lagde ikke rigtig mærke til, at han sad og sirrede på hende, men det gjorde hun til gengæld. Hun kiggede på ham og smilte på sin helt egen måde. Det var et ganske særligt smil. Sådan en slags smil, der han få ens hjerte til at smelte. Hendes blå øjne havde en helt speciel nuance, som Mathias ikke havde set hos andre. De glimtede som stjerner i solens lys, og det var som om de lyste op selv i mørke. Sådan forekom det i hvert fald for ham, for hans tanker var ofte fyldt med mørke og kun hun kunne guide ham ud.

 

Da det endelig gik op for ham, at han havde stirret længe, vågnede han op fra sig selv. Han kiggede op mod tavlen og lige i det han kiggede, spurgte Carsten så;

”Og hvornår var det så, at det skete, Mathias?” Sagde han med en irriteret stemme med korslagte arme. Han var rød i hovedet af vrede, hvilket var nemt at se da han knap havde hår på hovedet.

 

”Øhh... 7. September 1939” Svarede Mathias uden at kende til spørgsmålet. Han var nervøs. Tildels for at blive til grin og tildels for at Carsten ville blive sur. De andre elever begyndte at fnise, og Carsten så nu endnu mere irriteret ud.

 

”Så du siger altså at angrebet på Pearl Harbor var den 7. September 1939?”

De andre elever grinte endnu mere nu. Mathias blev rød i hovedet og vidste, at det var forkert.

 

”Hvis du skal gøre dig nogle som helst forhåbninger, om at bestå med et ordentlig resultat her til sommer, så skal du altså se at følge med, Mathias. Angrebet på Pearl Harbor var den 7. December 1941”

Sagde Carsten og fortsatte så undervisningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...