I dine arme

Rosa Smith er en almindelig pige der går i high school. Eller ikke helt. Rosa bliver mobbet af skolens 'badboy' Harry Styles og hans slæng, Niall Horan, Liam Payne og Louis Tomlinson. Men da Niall går hen og falder for Rosa bliver hendes liv vendt hundredefirs grader.

8Likes
2Kommentarer
492Visninger

2. i.


 

Jeg gik hen ad gangen. Jeg var virkelig nervøs. Om få minutter skulle vi have idræt. Ja, i hørte hvad jeg sagde. IDRÆT. Like, det er jo et helvede! Så kan alle pigerne kritisere mig. Desuden kunne jeg ikke finde ud af at løbe. Det var ret trist. Jeg tog en dyb indånding og standsede op foran mit skab. Jeg skyndte mig at finde min skabsnøgle. Jeg måtte fumle lidt nede i min lomme for at få fat i den. Sådan.

Jeg skyndte mig med en hurtig bevægelse at låse mit skab op. Jeg kunne høre at skoleklokken ringede og alle skyndte sig væk. Jeg vidste godt hvad der ville ske nu. Det var nemlig alt for stille. Jeg havde mit skab åbent da jeg bed mig i læben og kiggede ned i gulvet. Alle de andre elever var allerede væk. De skulle squ ikk' nyde noget. Jeg kunne mærke nogen komme op bagved mig. De mørkebrune krøller kildede mod min hud og det var faktisk ret rart, men det turde jeg selvfølgelig ikke fortælle nogen. Det kunne jeg jo heller ikke fortælle nogen, fordi jeg havde jeg ikke nogen venner.

"Hva' så, grimme? Hvad laver du alene herude på gangen," hviskede Harry klart og tydeligt i mine ører. Jeg forblev stum. Det var aldrig godt at sige ham imod. "du burde være til time." fortsatte han smilende. Han gik lidt væk fra mig. Jeg tog en dyb indånding. "Please, lad mig slippe, please, please!" tænkte jeg, selvom jeg godt vidste at det ikke ville ske.

"Hey drenge, skal vi ikke straffe hende for at være en uartig pige, der ikke kommer til sine timer til tiden?" sagde Harry højt klart og tydeligt. Det var hundrede procent meningen at jeg skulle høre det. Jeg var jo ikke ligefrem dum, vel? Jeg kunne høre de andre drenge grine, men jeg turde ikke bevæge hovedet for at se på dem. Jeg var alt for bange. De gjorde aldrig den samme ting. Aldrig.

Jeg kunne mærke at der blev taget fat i min højre arm. Det var et hårdt tag, så det gjorde faktisk nas. Så mærkede jeg et tag i min venstre arm på samme måde, dog en smule blidere. Pludselig blev mine ben løftet op og det føltes som om jeg fløj. Det var dog ubehageligt. Jeg kæmpede for at komme fri, men jeg kunne ikke. Drengene var for stærke. Jeg kiggede til min højre side og så Harry. Selvfølgelig.

De gik og gik og til sidst opdagede jeg hvor de var på vej hen - skolens indgang. Jeg vidste ikke hvad de ville gøre med mig, men jeg stoppede med at kæmpe og begyndte at kigge op i den skyfrie himmel der hang over mit hoved. Pludselig kunne jeg høre noget brusende vand og inden jeg fik nået at kigge blev jeg sendt ned i springvandet ude foran vores skole. Jeg kunne høre drengene grine og da var kommet mig kiggede jeg trist på dem. De grinede alle sammen meget.. undtagen Niall? Han plejede da at grine næsten højere end Harry som endda grinede virkelig, virkelig højt. Harry viftede kort med sin hånd og så forsvandt drengene indenfor.

Jeg havde rejst mig op og vandet dyppede ned fra alle steder på min krop. Drivvåd begyndte jeg langsomt at traske af sted. Jeg gik indenfor og efterlod et hav af vandpytter efter mig. Sukkende gik jeg hen til mit skab og kiggede ind. Alle mine ting var væk. "De har sikkert taget dem" tænkte jeg. Nu da det var den sidste time på dagen var der ingen grund til at blive hængende.

Jeg begyndte at traske udenfor igen og fik den bagende sol lige i øjnene. "Dumme sol" mumlede jeg for mig selv inden jeg gik hjemad.

 

________________________________________________________________________________________

Haaai! Jeg håber i kunne lide kapitlet! Sorry for at det var så kort, vil prøve at gøre de andre længere!

Knus Mini :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...