En kaptajns kamp

Alle officerer bærer en tung byrde når det kommer til deres mænd. De holder alle kortene og derfor valgene. Hvem skal ofres og hvem skal reddes? Der er ikke meget anerledelse med Klonsoldaterne. Valgene er bare lidt svære.

3Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

3. Natangreb

Endelig er vi ankommet til Yavin 4 og er ved at stille hovedkvarteret op. Yavin 4 er en græsmåne og det gør os ret udsatte for angreb, men fjenden må være et fjols hvis han angriber en fuld legion. Mændene holder til hist og her. Jesse, Slick og Appo tager sig af de tre bacth mens jeg holder mig tæt ved. Echo og Fives kan tit ses omkring mig eller Skywalker. De har normalt med at dukke op ved mig hele tiden.

 

Jeg står og hjælper med at rejse Kommandoteltet op. Skywalker holder vagt på en bakke nord for os. Tano går rundt mellem os. De tre nye batch sidder og kikker rundt mens deres mentorer hjælper mig og andre med teltet. ”Hæv den venstre.” kalder Appo ud og jeg opgiver min plads og tager fat i stangen i venstre side. Med spændte muskler får jeg hævet stangen nok op og sat fast. Taa Lu er ikke til meget hjælp og går mellem mændene. Lejren er 30 kilometer fra Resolute og de to andre skibe. Teltet bliver stående og flere af Jugganutsene bærer vores udstyr ind. ”Videre til lægeteltene siger jeg og flokken går videre til det næste telt. Lægeteltene er ligger kort fra mit telt. ”Bare for en sikkerheds skyld.” Havde generalen sagt. Har en anelse om hans store tillid til mine evner som forsvar og angreb. Hardcase er i gang med at stille våbendepotet op i den anden ende af lejren. Messen og køkkenet er cirka i midten to rækker bagved Kommandoteltet. Lægerne står allerede og kæmper med teltene og bliver lettet over at se os. Under den bagende sol og uden en vind er det hårdt. ”Rex. Hvad med de tre batch. Deres navne til deres batch er ret hårde.” siger Slick og glider op på siden af mig. Vores skuldre strejfer hinanden. ”Fik de navnet eller valgte de det?” spørger jeg og kikker på ham. ”De fik det. Havde ingen ret til at vælge.” siger Appo ved siden af Kix. Jeg rynker brynene. Hver batch har retten til selv at vælge deres gruppes navn.

 

”Kaptajn. Noget nyt?” Jeg falder i skridt bag Skywalker, da jeg møder nedenfor bakken. ”Jeg har et spørgsmål, Sir.” siger jeg og han kikker på mig over skulderen. ”Sig frem, Rex.” ”De tre batch fik givet et navn uden deres samtykke. Jeg ønsker navnene slettet så de kan selv vælge.” siger jeg og kikker ud til venstre, udover den uendelig græsslette. Han standser og vender sig halvt imod mig. ”Hvad er deres navne?” ”Problem-bacth, Sound-batch og Dying-batch.” Han ser på mig med øjne der siger: Du laver sjov. Jeg ryster på hovedet og han sukker. ”Jeg ville tage det op med rådet, men det er ikke sikkert.” ”Du er ikke den eneste der har tråde at trække i, mester.” Tano kommer hen til os stiller sig mellem os. ”Kommandørerne?” Jeg nikker og et skævt smil trækker på hans mund. ”Jeg går i krig med rådet mens du skriver en besked om deres navne til dine brødre.” Han fortsætter mod sit telt og vi to andre vælger at skridter lejren af. ”Tror du at de kommer til at bestå prøverne?” spørger Tano mig og jeg kikker ned på hende. De blå øjne møder mine gyldne. ”Det vil de. Det sørger vi for.” Der lyder latter og Sound-batch kommer løbende, smilende og flygtende fra Appo. Tano standser og kigger på mig. ”Drenge forbliver drenge.” siger jeg med et skuldertræk og ser på jagten. Jesse kommer med Dying-bacth og kikker også. Langsomt kommer flere for at kikke på. Appo stopper op og kikker næsten bedende på mig. Jeg klukker stille og træder frem. Griber Kiron om nakken og låser mine arme fast. Hans batch stopper og stirrer på mig måbende. Problem-Batch ser ud til at være en af dem der beskytter deres egne mere end de to andre.

 

”Første vigtige regel. Beskyt jeres teamleder!” siger jeg hårdt og slipper Kiron, der skrabler tilbage til hans batch. Mine øjne glider højre hvor en hvis kaminoianer står og kikker nysgerrigt på. Appo følger mit blik, ligeså Slick. ”Okay drenge. Tilbage til arbejdet!” brøler jeg og kikker rundt mens mine få brødre som min 501st består af. Nu ville I sikkert sige at det er mange brødre jeg har her, men der er millioner af os Kloner. ”Hvad skal der så ske nu, Rexter?” spørger Tano mig da vi går videre ned gennem de mange rækker af telte. ”Det kommer an på så meget, little one.” brummer jeg og lægger en arm om hendes skulder. Den unge pige hviler sin vægt imod mig og kikker nysgerrigt rundt. ”Det er meget mere stille end de sidste kampagner vi er kommet hjem fra.” mumler hun og jeg kan kun være enig. Der mistede vi ikke meget, men enkelte af de unge faldt. To af dem havde jeg skrevet op til en bedømmelse hos Colt og de to andre hjemme på Kamino. ”Der røg nogen til enten Commando- eller ARCtræning.” siger jeg og stopper ved det telt hvor jeg holder til. Mørket er ved at sænke og mændene tænder bål rundt omkring. ”Vi ses, Rex.” Hun byder mig godnat og trækker sig tilbage til sit telt. Jeg slutter mig til bålet hvor mange af piloterne står. Blandet piloter: både til landfartøjerne og skibene. Broadside ser op og flytter sig tættere på en af de andre piloter. Jeg tager plads ved siden af ham og bøjer mig frem. ”Noget nyt?” spørger Hawk og jeg ryster på hovedet. ”Hvil jer. Jeg tager den første vagt.” brummer jeg og mine trækker sig tilbage.

 

Det er lidt over midnat og jeg vandrer stadig rundt på vagt. Min HUD viser ingen fjender, men jeg lytter intens. Flere af de ældre er også på dupperne. Det høje græs kan sagtens skjule rovdyr eller fjendtlige folk, man ved aldrig. Slick har været forbi og sat en kande kaffe med kop til mig, for derefter at vandre tilbage til det område han våger over. Hardcase har sluttet sig til mig og sidder med sit våben. Fives er også dukket op. Han deler telt med Echo, deres ligger til højre for mit. Vi sidder nu tre mænd, alle veteraner, og holder vagt over de brødre der sover. ”For en gangs skyld behøver jeg ikke at der kommer problemer.” brummer Fives og sipper af min kop. Hardcase grynter fra sin side af bålet og kikker udover de store græssletter. ”Det ville ellers give kadetterne noget erfaring.” siger jeg og roder op i ilden. Jeg sidder i bar overkrop og rustning fra taljen og nedefter. De to andre sidder i deres underdragt og deres våben. Fives har dog hans kama på. Jeg bøjer mig forover og folder hænderne. Hardcase kaster et blik på det arret der hviler på mit bryst. Den dag hvor jeg kunne have været død. Jesse, Kix og Hardcase havde været bekymret. Kix vågner stadig op skrigende i frygt. ”Jeg tørner ind. Kald hvis der sker noget.” Jeg tager min rustning af og kravler ind i mit telt. Jeg smider resten af rustningen og kravler under termotæppet. Min teltflap er åben og ildens skær danser. Øjnene lukkes og jeg falder hurtigt i søvn.

 

Min underbevidsthed vækker mig og jeg hører fodtrin. Min hånd lukker sig om DC-17 der er ved min side. ”Kaptajn.” Echo kigger ind og hans blik lettere panisk. ”Echo?” ”Vagten er væk. Ligeså er kaminoianeren.” Jeg kommer hurtigt på benene. Rustningen kommer på, spænder bæltet og kamaen fast. Med våbnene i hænderne kommer jeg ud af teltet. Mange af veteranerne er også vågne styrter rundt om i lejren for finde enten den ene eller den anden. ”Får alle Shinnies hen til Rex!” brøler en velkendt stemme. General Skywalker står med hans lyssværd i hånden. Mine tre ”adoptiv” batch kommer hen og samler sig bag mig. Jesse og Hardcase dukker op og får hurtigt styr på de yngre. Jeg hører skrig og et ryk kommer fra mig. Rex?” Jeg kaster mig frem og spurter gennem lejren. Skud kommer fra begge mine pistoler og mit ansigt er tilbagetrukket i vrede. Vores angribere er skygger. En race jeg ikke har set før. En hvid hjelm ligger på jorden og jeg bøjer mig ned. Rico. ”Kaptajn?” ”Får vores piloter i skibene og fartøjerne. Nu!” brøler jeg og klonen styrter afsted for at give ordren videre. Jeg arbejder min vej over til min general og kommandør. ”Hvorfor sker dette altid for os?” spørger Ahsoka. Et skrig for mig til at snurre rundt. En af væsner har et fra Dying-batch i dens kæber. Jeg sigter, skyder og rammer. ”Jeg har en anelse.” siger jeg og de følger mit blik. ”Nogen ideer?” spørger Skywalker. ”Ja. Hjem til Coruscant. Med hjælp fra de andre kommandører ville de være sikre og kan trænes ordentligt.” Generalen ser på mig, men et blik på væsner kan han se at kampen er tabt. Et drøn og piloterne fra luften lader skud hagle ned imod væsnerne. Jeg opdager Denal liggende på jorden. Bevidstløs og et sår på siden af ansigtet. Benene bevæger sig frem og jeg tager et godt tag om ham. Slæber ham i sikkerhed bag vores egne linjer og lægerne kommer hurtigt hen. Jeg ser rundt og ud mod sletterne. I det fjerne kan jeg se lys. Vores store skibe kommer ned og lander 200 meter fra os. ”Afsted!” Teltenes rives ned og kasser smidt over skuldrene på de stærkeste. Appo før an mod skibet mens Slick står midtvejs og skynder på dem. Jeg forsvar dem mens de flygter. ”Rex!” Et blik over skulderen og ser den sidste mand er ombord. Slick og Appo står for foden af rampen og venter. Min krop drejer rundt og fødder sætter af i en spurt som jeg har øvet i årevis. Støv rejser sig om mig og armene pumper afsted. Lungerne udvider sig og trækker sig sammen. Vi løber op ad rampen og mærker skibet lette.

 

Inde i hangaren falder vi på knæ. Takke været af mine reaktion som er trænet ind i mig, undgår jeg at kysse stålgulvet da mine arme stopper faldet. ”Rex!” Jesse kommer hen og falder på knæ ved min side. Hans arme støtter mig og jeg tager imod den. Echo og Fives dukker også op. ”Få kaptajnen og de to sergeanter op til barakkerne.” Jeg rejser mit hoved for at se på generalen. Han sender mig et udmattet smil. ”Kom så Rexy. Op med dig.” Jesse hiver mig op på min fødder. Slicks drenge får ham op mens Denal, nu vågen, og Coric hjælper Appo. ”Vores Shinnies?” spørger jeg Jesse mens min arm lander over Fives’ skuldre. ”De er okay. Rystet, men okay.” Kix kommer hen og tager min puls. ”Det var noget af en spurt du foretog dig.” siger han og ser på mig med rynket bryn. ”Hvad var de væsner?” spørger Coric og slæber Appo afsted. Vi andre følger efter. ”Det er et godt spørgsmål.” svarer Slick og rynker på brynene da vi ender i Medbayen. ”Slap af. Ren rutine.” Coric ser på os med sine skarpe øjne og jeg bliver lagt på en af de ledige senge. De soldater der allerede er der, sætter sig halvt op og ser op os mens vi gør os klar til at blive tjekket. Fives og Echo tager imod min rustning som jeg rækker til dem. Jesse og Hardcase hiver trøjen af mig. Jeg står nu i bar overkrop i den kolde Medbay. Slick og Appo sidder på en seng ud til siden og snakker lavmælt med en af vores Junior læger. Coric kommer hen med en skanner og drejer mig rundt. Han sætter en måler på min ryg og venter på dens bip før han tager den. ”Dine lunger er okay, men du skal ikke løbe maraton foreløbig.” siger han og jeg sender ham et smalt smil over skulderen. Mange af de hvilende soldater ånder lettet op. ”Kaptajn.” Jeg ser mod døren og der står de tre batch som jeg har under mig. ”Hvad nu?” spørger en af dem. ”Nu skal vi hjem til Coruscant.” siger jeg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...