Månens søn

Jeg vil starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Lukas er 16 og hans liv er mere kompliceret end man skulle tro. For det første er han varulve og hvis det så bare var det, men for det ikke skal være løgn så har hans far nu forsøgt at dræbe ham to gange. Første gang da han var 7 og anden gang da han var 12 og den sidste gang dræbte han Lukas mor fordi hun forsøgte at redde ham. Nu gemmer han sig hos en vampyr familie, fordi hans far desperat leder efter ham for at gøre arbejdet færdigt.

3Likes
0Kommentarer
2071Visninger
AA

2. 1 Tag dig sammen dit fjols.

Jeg sad og så ud af vinduet, som jeg gjorde hver nat. Månen var næsten fuld og lyste nede over verden. Jeg havde egentlig ikke brug for lyset, men det var da rart nok at det var der. Jeg sukkede og lignede mig op af den store lænestols armlæn. Det var en smuk nat og jeg fik for en gangs skyld lyst til at jage, det var længe siden sidst. Jeg stoppede den tanke strøm før den vækkede det smertefulde minde, som gemte sig dybt inde i mig. Nej Lukas, tænkte jeg surt, ikke tænke på det, det er fortid. Du må ikke dvæle ved fortiden den kan du ikke ændre, tænke på fremtiden. Hvilken fremtid, fnys jeg af mig selv, jeg har ingen jeg er udstødt og for vist. Måske men det går dit liv ikke i stå af, tænke fremad, hvad gør du nu. Bliver ved med at gemme mig her, det har jeg det fint med. Du lyver for dig selv, du må have en plan, før eller siden finder han dig og så har du ikke tid til at tænke mere. Hvorfor tænke, han slår mig alligevel ihjel er det så ikke meningsløst at spekulere. Nej alle har brug for en plan og det har du også kom så i gang. Med hvad at for mig selv slået ihjel, nej tak jeg foretrækker at leve.

"Sidder du nu her igen" spurgte Jack og kom ind af døren ude fra køkkenet og afbryd min indre monolog. "Ja, hvor fanden skulle hellere sidde på gulvet" svaret jeg neutralt "det ville min mor sikkert sætte pris på, så du ikke falder i hendes møbler". Typisk vampyrer, altid hunde jokes "du burde da vide at jeg sidder her hver nat" "ja det gør jeg også ,problemet er bare at jeg ikke ved hvorfor" Han lagde hovedet på skrå og iagttog mig grundigt. "Hvem siger der behøves at være en grund ,måske sidder jeg bare og nyder udsigten for din families villa palæ" jeg vente atter blikket mod månen. "Du kan ikke narre mig Lukas, en varulve som sidder stille så længe hver nat, der må være noget galt" jeg trak bare på skuldrene. "Lukas" sukkede han "du kan ikke blive ved med at sidde og stirre ud i verden, du må der ud igen" nu var det min tur til at sukke "det kan jeg ikke hvad nu hvis" han afbrød mig "hvis og hvis min røv var spids, du kan ikke bare gemme dig på grund af et ,hvad nu hvis". "Måske ikke, men jeg gemmer mig heller ikke" jeg kunne godt selv høre at jeg ikke lyd overbevisende. Jack så på mig med et hævet øjenbryn "okay, hvis du ikke gemmer dig så kom vi går en tur" nu så jeg på ham med et hævet øjenbryn "en varulve og en vampyr som går tur i måneskinnet". Han smilede og nikkede "hvad er du bange for, at vi skulle blive set af nogen, for fanden mand vi op i bjergene der er sgu ikke leve sjæl her op". Jeg sukkede igen og kom på benene "fuck dig og dine argumenter" Jacks smil blev endnu bredere og hans spise hjørnetænder tittede frem. "Hey mand du kan betvivle mine metoder, men ikke mine resultater og min mor bliver desuden glad for at du får lidt frisk luft, det var jo trods alt det jeg lovede hende da jeg spurgte om jeg måtte beholde dig, at jeg nok skulle passe ordentligt på dig" og det var den igen hunde jokes, jeg fnøs. Jack åben hoveddøren for mig og vi gik sammen ud i natten "kom nu Lukas, tag dig sammen dit fjols, du kan ikke sidde og surmule i alt evighed" "nej, måske ikke så længe du generer mig". Han grinede og slå mig på skulderen "kom så hunde hoved". 🐺

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...