Im not the one, you think i am - Hope Granger 1

"Brilleabe", "Taber", "nørd" "grim" alle de ord kører hele tiden gennem mit hoved, jeg er blev mobbet allerede i en alder af 11 år, noget mobberne ikke ved er at jeg er, magiker og kan ikke afsløre det over for dem, det enste jeg kan er at ignorer dem, men det er svært nå man er blevet mobbet siden jeg var, 8 år..
endelig er jeg 11 og skal starte på et nyt fantastisk kapitel..
___
Men ellers er mit navn, Hope Granger jeg er 11 år og skal starte på Hogwarts en skole for Heksekunster og Troldmanskab, jeg har en tvillinge søster Hermione Granger hun blev født 3 timer før mig, vi ligner dog ikke hinanden men har begge magiske evner, selvom vores forældre er muggle-fødte! Det undre mit tit at baby billederne af Hermione og jeg er blevet gemt væk, hvad er der mon med det som vi ikke må se? Noget mystisk er der alså..
____
Følg med Hope og Hermione på deres første år på Howarts, er Hope virkelig den hun tror hun er en ren mudderblods tøs.. og hvordan kommer Hope til at klare den på Hogwarts

11Likes
9Kommentarer
4583Visninger
AA

15. Tilbage på Hogwarts

Kapitel 15 - Tilbage på Hogwarts.

Hope´s synsvinkel.

 

Nyt år og det betyder, juleferien er sluttet, vi er tilbage på Hogwarts verdens bedste skole, vi kom igår det var Mandag, så det betyder sjovt nok at det er Tirsdag idag, vi sidder i Professor Binns, time vi har nemlig magiens histore, jeg finder det spænende, at prøve og spørge ham om han ved noget om de vises sten han ved da sikkert noget, som vi andre ikke ved, men jeg har ikke lyst til at spørge alene? Jeg sidder ved siden Seamus, han bliver ved med at spørge om alt mugeligt imens professor Binns snakker, det faktisk rimeligt irriterende, for jeg ved han HADER, når folk snakker i hans timer ligeså meget som Seamus hader magiens historie, så da helt vildt lækkert at Seamus bliver ved, "Hvad fik du i julegave" hvisker han til mig, han skalbare spørge om de mest lige gyldige ting, midt i timen. "lidt forskelligt, men altså skal vi ikke lige følge med" spurgte jeg ham og kiggede bare op på tavlen, som var igang med at blive skrevet helt vildt på, af Binns.. han kiggede bare skuffet på mig fordi jeg ikke gad at snakke lige nu, "vi kan snakke i pausen" sagde jeg, og hans ansigtsudryk ændrede sig til et lidt gladere et at slagsen.. 

 

Vi havde nu haft pause og 2 andre timer som var Astronomi og Besværgelser, derefter havde vi frokost pause hvor je selfølgelig tilbragte tiden med at spise og sidde med Harry, Hermione og Ron.. vi havde nu kune 5 minutter tilbage af vores spise pause, "åh nej, vi skal have Snape nu ik?" spurgte Ron og rullede med øjenene, "jo" sagde Harry og så ligeså nedtrykt ud, "yaaai" sagde jeg, de kiggede bare mærkeligt på mig, "forstår slet ikke hvordan man kan syntes Snape´s timer er fede" sagde Hermione, "han er da en mega sej mand, og så er han ret så god til at lære fra sig" siger jeg, deres ansigter kiggere endnu mere underligt på mig, "helt ærligt venner, syntes i ikke han timer er lærerige" spurgte jeg og kiggede også på dem med det samme blik, "jo men, han er uhyggelig" sagde Ron, "han har altid et ondt blik på os, undtagen dig" sagde Hermione, Harry nikkede i at være rimelig enig med hende, "hvad er der så specialt ved mig? Pansy og Ollivander har også begge fortalt der er noget med mig men de har ikke fortalt mig det" sagde jeg en lille smule trist, "nårh ja, også der med fordelings hatten, den lod som om den ikke kunne dit efternavn" sagde Harry.. det er altså for underligt.. 

 

Vi sidder nede i Hogwarts koldeste klasse lokale, nemlig Snape´s eliksir lokale, men det er det hele værd for det er de bedste timer på ugen,  han er faktisk forsinket idag som han aldrig plejer at være, ind af døren kommer han bragende ind i lokalet, hans lange kappe flyver bag ved ham, han ser ud til at have fart på, "Jeg er forsinket, der var et vigtigt møde" sagde han og kiggede på mig imens, jeg sad ved siden af ron for er næsten sikker på at vi skal se om vores poly juice eliksir har virket, for mig og ron lavede den jo sammen.. Snape satte sig ned på hans stol så han kunne kigge ud over alle os elever, "idag skal vi se om jeres eliksir har virket, så i må meget gerne gå op og hente den" sagde han, med en stemme der lod meget bekymret.. "hvad mon de har snakket om" sagde ron til mig, "jeg ved det ikke, men jeg har brug forat vide det" siger jeg, og rejser mig for at gå op og hente vores eliksir, jeg føler hele vejen der op at der er et par øjne der stiger på mig, men det er der sikkert også, det er sikkert Snape. 

 

Jeg satte mig ned ved siden af ron, og stillede vores kedel hvor eliksiren var i, midt på bordet. 

"så skal i tilføje DNA, som er et lille stykke ar den andens hår" sagde Snape, ron tog en tot hår af sig selv og lagde det ned i vores kedel, da alle havde gjordt det skulle vi bare røre rundt og hælde eliksiren op i en lille plastisk kop der stod foran os, "når lad os se, hvem skal starte" sagde Snape og kiggede lidt rundt i klassen, bare det ikke er mig, kørte sætningen inde i mit hoved, "Seamus og Neville" sagde han, Seamus tog en tår og så forfærdelig ud i hoved, der skete intet, han blev ikke forvandlet, han ligende bare sig selv, de begge så meget skuffede ud, men det er jo Neville så selfølgelig er han uheldig, "Hope og Ron jeres tur" sagde han, ån nej eg gider ikke drikke det, tænker jeg hele tiden, men jeg gør det, jeg tager koppen og drikker en tår, føj det smager af pis, så havde ron jo den gode tjans, jeg kneb mine øjne sammen og lavede sikkert et meget grimt ansigt, jeg slugte det og kunne mærke mit hår blev kortere og jeg kom lidt op i højde, jeg ligende ron på en prik nu bare med briller og mit eget tøj, sådan skulle jeg gå rundt åbenbart, "perfekt" sagde Snape, han kom ned til vores bord med endnu en eliksir "værsgo drik den, så bliver du dig selv igen" sagde han og gav mig den, derefter gik han tilbage til sit bord. jeg drak den, og lignede heldigvis mig selv igen, puha.. 

 

Aftenen var faldt på og jeg gik rundt på gangen med de andre tre, vi skulle op til Gryffindor´s opholdsstue vi var på vej op af trappen inden vi hørte en led stemme komme tættere og tættere, det var Draco og hans far Lucius, "skal vi gemme os" spurgte ron lavt, "her, vi går bare under trappen" sagde Hermione og så skyndte vi os bare hurtigt under trappen, vi kunne skimte deres skygger på gangen, "Hvor vover du at give gave til Potter-drengen, uduelige Weasley og de to mudderblods piger" sagde Lucius med en meget led og stram tone og meget højt. vi alle kiggede på hinanden, og håbede bare de snart ville gå væk for vi skulle stå bøjede ellers kunne vi ikke stå under trappen, det gjorde sindssygt ondt i ryggen, at stå sådan. "De er faktisk søde! Harry er en god troldmand, Weasley er ikke uduelig, der er mange andre som er langt mere uduelig. Hermione og Hope er aldeles ikke mudderblods, de er lige så meget værd som os" sagde han, vi alle så overrasket på hinanden, jeg kunne ikke tænke andet end at jeg vidste at han var sød og ikke led som de andre hele tiden har troet!! "Du kommer til at fortryde at du blev venner med dem" sagde Lucius med den samme truende tone, "hvis det kan trøste dig, er det kune Hope der ville være venner med mig - de andre ville ikke fordi jeg er søn af dig" sagde han og virkede meget vred, de andre kiggede med et blik som om de var faktisk triste over hvor ledt det faktisk lyder, men det passer jo de vil ikke være venner med ham fordi han virkede led og at han er søn af Lucius Malfoy, "hvor vover du at tale sådan til mig, bare vent til din mor får det her at vide" sagde han, "mor ville være stolt af mig" sagde Malfoy og virkede selvsikker men samtidig vred! Det hang en metal ting under trappen, min lange halskæde jeg havde fået af Malfoy, i julegave ramte den og det gav en høj lyd, lige i det Lucius skulle til at sige noget, men deres skygger forsvandt hurtigt den anden vej ned af en gang, "undskyld" sagde jeg og holdte på halskædens vedhæng, "det okay, det er os der siger undskyld, du havde sagt så mange gange at Malfoy var god, men vi lyttede ikke" sagde Hermione, Harry og Ron nikkede, vi gik væk fra trappen så vi endelig kunne stå oprejst, "jeg tror faktisk Malfoy er en god dreng, alligvel" sagde Ron, "Samme her" sagde Harry og Hermione samtidigt, "Jeg sagde det jo" sagde jeg og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...