Im not the one, you think i am - Hope Granger 1

"Brilleabe", "Taber", "nørd" "grim" alle de ord kører hele tiden gennem mit hoved, jeg er blev mobbet allerede i en alder af 11 år, noget mobberne ikke ved er at jeg er, magiker og kan ikke afsløre det over for dem, det enste jeg kan er at ignorer dem, men det er svært nå man er blevet mobbet siden jeg var, 8 år..
endelig er jeg 11 og skal starte på et nyt fantastisk kapitel..
___
Men ellers er mit navn, Hope Granger jeg er 11 år og skal starte på Hogwarts en skole for Heksekunster og Troldmanskab, jeg har en tvillinge søster Hermione Granger hun blev født 3 timer før mig, vi ligner dog ikke hinanden men har begge magiske evner, selvom vores forældre er muggle-fødte! Det undre mit tit at baby billederne af Hermione og jeg er blevet gemt væk, hvad er der mon med det som vi ikke må se? Noget mystisk er der alså..
____
Følg med Hope og Hermione på deres første år på Howarts, er Hope virkelig den hun tror hun er en ren mudderblods tøs.. og hvordan kommer Hope til at klare den på Hogwarts

11Likes
9Kommentarer
4628Visninger
AA

18. En dag på Hogwarts

Kapitel 18 - En dag på Hogwarts

Hope´s synsvinkel. 

 

Det er en kold torsdag morgen på Hogwarts det er d.14 Februar 1991, jeg er næsten lige stået op, jeg gik hen til det skab jeg havde fået. jeg åbnede lågen og rakte min hånd ind i skabet hvor den mørkebrune træ bøjlestang var, med en masse bøjler på, jeg tog mit tøj frem, som bestod af den klassiske Hogwarts skole uniform, som var en skjorte, nederdel, sweater, strømper, kappe og så et slips der skulle sidde under sweateren, slipset har ens kollegie´s farver, ellers er alle på hele skolen jo ens, dog har drengene selfølgelig bare bukser på i stedet for nederdel.  

Idag skulle vi starte med Forsvar mod mørkets kræfter, en af mine ynglings fag, men jeg må indrømme at professor Quirrel er lidt irriterende, han virker evig usikker med hans stammende stemme. 

Jeg gik stille of roligt ned af trapperne, jeg var meget træt. Idag var bare sådan en dag vi alle har engang imellem, en dag hvor man bare godt kunne bruge at slappe af, idet mindste hjalp det lidt på det at det var min ynglings dag nemlig torsdag, for vi skulle have 2 timers eliksir i anden og tredje time. Jeg kom ned i opholdsstuen, der stad et par stykker men ikke så mange de fleste sad bare at læste lektier, nok nogle de skulle nå at lave inden den første time begynder kl. 09.00 - Klokken er snart 8, og det betyder at der er morgenmad meget snart, så jeg vælger at gå gennem opholdsstuen og ud gennem døren til en af de hundredevis af gange på Hogwarts, jeg skulle rimeligt langt ned for opholdsstuen ligger som sagt på 7´ende sal, på skolen og storsalen ligger i stueetagen.

Jeg tager det sidste skridt ned af trappen, jeg kan se en hel masse elever som skal ind til morgenmad inklusiv mig selv, mit syn spotter en dreng med lyst, halv fedtet hår, og omringet af 2 drenge.. "Hope" bliver der kaldt efter mig,"Malfoy!" sagde jeg og gik nærmere, det var naturligvis Malfoy, Crabbe og Goyle som jeg så, "hvad så" sagde jeg og stillede mig foran dem, jeg har faktisk aldrig indført et eneste ord med hverken Crabbe eller Goyle utroligt nok når de konstant hænger op af Malfoy - "Ikke så meget, jeg tænkte om du ville være med til at lave lektier på biblioteket efter skole, jeg har brug for hjælp med mine eliksir lektier?" spurgte han og kiggede lidt rundt, "jo, det tror jeg vidst godt jeg kan.. altså vi skal lige ned til Hagrid efter skole, og vi har fri 14 så kan vi mødes 15 måske?" sagde jeg, "perfekt, men nu må jeg hellere ind og spise.. vi ses Hope" sagde han og gik stille og roligt ind i salen, med Crabbe og Goyle med på slæb, jeg gik også bare ind, maden var allerede serveret, men det gør ikke spor, for man behøver ikke komme til alle måltiderne her på skolen, men det ville være en god ide, jeg begyndte at gå ned af den lange gang mellem bordene, indtil jeg så Harry som sad sammen med Parvati og George, jeg kunne ikke se ron han fjollede sikkert rundt et eller andet sted på skolen, han har det med at glemme hvornår der er morgenmad, så han er altid sulten i første time, Hermione var blevet syg så hun skulle ikke med ned at spise morgenmad. "Hej Hope" sagde George, "hej venner" sagde jeg, "Kom og sid her" sagde Parvati da det var en af de eneste pladser tilbage, jeg kom så også til at sidde ved siden af Seamus som sad og snakkede med nogle andre fra kollegiet. Jeg svinget mit ene ben ind på den anden side af bænken og så det andet så jeg kunne sidde, jeg begyndte ellers bare at fylde mad op på min tallerken.

 

Vi havde nu haft en times forsvar mod mørkets kræfter og en pause på 20 minutter, så Harry, Ron og mig gik sammen ned til Snape´s eliksir lokale, da vi nu skulle have ham i 2 timer, YES!! - Jeg har glædet mig hele dagen til at se hvilken eliksir vi skal lave idag, jeg håber på noget meget udfordrende. Vi træder ind i lokalet, de fleste er allerede kommet her ind, idag skal vi have time med Hufflepuff elever. Jeg satte mig på bænken, for her i lokalet sidder man 2 og 2 ved siden af hinanden, Harry og ron sad ved siden af hinanden på bord/bænken ved siden af den jeg sad ved, "er pladsen her optaget" hørte jeg en spørgende stemme imens jeg samlede min bog op fra gulvet som var faldet ned, "nej, overhoved ikke" sagde jeg og rejste mig op igen, jeg lagde bogen foran mig og åbnede på første side, hvor der stod eliksir for begyndere. jeg kiggede mig til min højre side det var Neville som havde sat sig ved siden af mig, "hej neville" sagde jeg og kiggede på ham, "hej hope" sagde han idet han hoppede op fra bænken af chok, da døren blev smækket, det gav en kæmpe lyd i hele lokalet, der kom Snape med fuld fart på "slå op på side 27, skynd jer nu lidt" sagde han imens han gik vejen op til hans bord, han satte sig ned på hans stol "er der en der kan fortælle mig hvad for en eliksir vi skal lave idag" spurgte han, jeg rakte hånden op som så mange andre, "Hope!" sagde han og kiggede på mig med stirrende øjne, "vi skal lave en eliksir til frembringelse af eufori" sagde jeg og kiggede ned i bordet, da jeg har det svært med at kigge mennekser i øjnene når jeg taler, det syntes jeg personligt selv er en smule akavet, "Rigtigt, og hvad gør den" fortsatte Snape efter jeg havde snakket færdigt, "Seamus" sagde han og gik hen til hans bord, han sad sammen med Dean Thomas, "øhm, den udsender en regnbue når den er færdig, og så frembringer den en følelse af uforklarlig lykke af personen der drikker den" svarede den, han havde et usikkert ansigtsudtryk over hele hans ansigt, "ja det er nemlig rigtigt, så i må hellere gå igang, vi har ikke hele dagen" sagde han og gik tilbage til sit bord og satte sig ned på hans stol. 

Vi skulle lave eliksiren sammen 2 og 2, jeg lavede den sammen med Neville naturligvis,vi fandt en Tinkedel i standartstørrelse 2, og en røreske frem som var de 2 redskaber man skulle bruge. "skal vi ikke lige hente ingredienserne" spurgte jeg, "det var i hvertfald en god ide" sagde Neville, og så rejste vi os op samtidig.

Vi gik op til det bord, hvor der var linet de ting op som vi skulle bruge, "du kan tage 2 så skal jeg nok tage 3 ting" sagde Neville, jeg tog nogle skrumpefigner og pindsvinepigge, Neville tog pebermynte kviste, sopoforus bønner og malurt, der efter gik vi tilbage til vores bord, jeg var lige ved at tabe det hele da jeg kom til at gå ind i Ron, hvorfor er jeg altid så klodset? - Vi satte os ned igen, og stillede tingene på bordet "okay, hvis du tager skrumpefignerne og tilføjer dem til at starte med" sagde jeg til Neville, han puttede dem ned i vores kedel, derefter tilføjede jeg pindsvinspiggene ned i kedelen også, Neville læste op nu hvad jeg så skulle gøre, men jeg vidste det englelig godt selv, men jeg lod ham bare gøre det alligvel, "så skal du røre fire gange mord uret" sagde han og jeg svarede med et nik, da jeg så havde gjordt det tilføjede Neville de andre ingredienser og derefter rørte jeg igen i kedelen, nu bare seks gange mod uret. 

Alle havde nu lavet deres eliksirer, det var en meget enkel eliksir at lave så det kunne ikke gå så galt, men for Seamus gik det galt som ja stort set alle timerne, så pludselig hørte vi at der var noget der eksploderede og hurtigt kunne vi regne ud det ikke var gået så godt på bagerste række hos Seamus, alle i lokalet vendte vores ansigter bag mod ham, hans hoved var kulsort og hans hår strittede efter han havde fået det hele i hoved. 

"Meget flot, Finnigan" sagde Snape med hans sarkastiske stemme, Snape og alle os andre havde jo vænnet og til det. Seamus´s ansigt blev hurtigt nedtrykt, så det var naturligvis ham der skulle prøve eliksiren for idag, ifølge Snape! "nogle der ville give deres eliksir til Finnigan" spurgte han til klasse lokalet, jeg kiggede straks spørgende på Neville, han nikkede ja til mig, så derefter rakte jeg min hånd i vejret, englelig tror jeg Snape havde håbet på jeg ville række min hånd op, for jeg er jo ret god til eliksir, "Granger og Longbottom, fremragende" sagde han og gik hen til vores bord, han tog vores eliksir og hælede den på et glas, derefter gik han ned bagerst i lokalet og gav den til Seamus, alles hoveder drejede ned mod ham igen, han tog en ordentlig tår af eliksiren, der kom pludselig en regnbue over hans hoved, og han brød ud i pludselig ud i sang, og det var ikke fordi det lød særlig godt, hans ansigt ændrede sig pludselig også til et overdrevet glad et af slagsen. Igen var han glad, det også sådan man kender ham bedst.

 

Vi havde nu fri for skole, og jeg skulle med Harry og Ron, ned til Hagrid bare for at snakke vi havde jo ikke snakket med ham i snart 2 uger, hvilken var lidt underligt, men han havde været uden for Hogwarts i en uges til, han ville ikke engang sige hvorfor han sagde det var, et hemmeligt Hogwarts ærinde. - Vi gik ned at den lange sti som førte ned til Hagrid´s hytte, vi halv løb faktisk, for det var hundeslæde koldt. 

Vi bankede på døren til hytten, døren gik op, "hej unger" sagde han og lukkede døren igen da vi alle var inde, "ville i have te eller varm kakao" spurgte han og gik hen til hans lille te køkken, "varm kakao" sagde vi alle i kor, her nede i hans hytte kan man bare få den bedste varme kakao, den er altså den aller bedste. "dumt spørgesmål, englelig" svarede han og begyndte at lave dem, trofast kom slentrende hen til os, vi sad nemlig henne på bænken, og han lå i hans hundekurv, han lagde sig ned lige foran mig, så hans krop lå på mine fødder, det føltes underligt men de blev i det mindste varme af det, ahah! Hagrid rakte os hver især et krus godt fyldt med den varme kakao, jeg tog en tår og stillede kruset foran mig på bordet, "hvor har i gjordt af Hermione" spurgte Hagrid og satte sig ned i hans kæmpe stol, med en kop te, for han kunne ikke fordrage dem varme kakao, han havde den kun til når vi kom hvilken vi alle sammen syntes var rigtig sødt af ham - "Hun er blevet syg, så hun ligger englelig bare oppe i hendes seng" sagde Harry og tog endnu ne tår af den varme kakao, jeg ventede lidt for den var aaalt for varm, jeg ville bare brænde mig igen, ligesom sidst hvor jeg fik et brænd mærke på min tunge, av!

 

Vi var nu kommet tilbage på selve skolen klokken var blevet 15, og jeg skulle nu mødes med Malfoy på biblioteket, "vi ses senere drenge" sagde jeg til Harry og Ron og drejede til venstre ned af en korridor som førte til biblioteket som jo lå på fjerde sal så jeg skulle også lige op af nogle trapper der heldigvis drejede mig den rigtige vej, på min vej mødte jeg Lucius Malfoy, han kom henne fra Dumbledores kontor lidt mystisk, jeg spottede ham og tænkte at jeg bare ville gå straks forbi ham, han lignede en der skulle til at dreje til højre men gik istedet lige ud og imod mig, åh nej var min tanke med det samme.. og der kom han, "Hvad har ud gjordt med min søn, han skal ikke hænge ud med en mudderblods tøs som dig" sagde han surt, hans øjne var meget vrede at se på, "Draco, er en helt fantastisk ven og han er overhoved ikke ligesom dig!" sagde jeg, jeg kunne mærke at jeg var nervøs og ville englelig bare gerne væk nu, "du stopper med at se Draco, eller hemmeligheden kommer meget hurtigere ud" sagde han og gik videre, hans sorte tøj og hans meget lange lyse hår, svingede afsted, hvilken hemmelighed snakker han om, måske ved han noget om de vises sten som ingen ved, måske ved han hvor den gemmer sig på skolen, årh jeg hader bare Lucius. 

Jeg var nu kommet hen til biblioteket, jeg gik ind og der sad Madam Pince ved hendes bod, sur og gnaven som altid hun må altså have et sur liv. Jeg gik videre og videre indtil jeg så Malfoy sidde på en af gangene begravet i en masse bøger, og lektier. "Hej, undskyld jeg kommer for sent men der var nogle problemer med nogle på vejen" sagde jeg og skubbede stolen ud, satte mig og skubbede den ind igen under bordet, "med hvem" spurgte han, "det snakker vi om senere, hvilken eliksir opgaver har du problemer med" svarede jeg..

 

Vi havde snart siddet i halvanden time og lavet lektier, og er endelig færdige "tusinde tak for hjælpen, Hope" sagde han og klappede bogen sammen, "det var så lidt, men Malfoy.." sagde jeg, "hvad så" svarede han og han ansigtsudtryk ændrede sig til et mere alvorligt et af slagsen, "det var din far, jeg mødte på vejen her ned til dig" sagde jeg og kiggede ned i bordet og derefter hen på ham, han så pludselig lidt sur/ vred ud,"Hvad har han sagt!!" sagde han, "han sagde vi ikke skal ses mere, for ellers kommer hemmeligheden ud, men jeg ikke hvilken hemmelighed som han snakker om" sagde jeg, "jeg skal nok tage en snak med ham, vi forbliver altid venner Hope jeg elsker vores venskab" sagde han og smilede men så stadig alvorlig ud, "tusinde tak, og i lige måde" svarede jeg og sendte et smil tilbage, vores venskab er også et godt bevis på en Slytherin elev og en Gryffindor elev sagtens kan være meget gode venner, som mig og Malfoy.

 

Resten af dagen/ aftenen gik bare med at spise aftensmad, spille troldmandsskak og hygge rundt på skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...