Fremmed Fugl

Aspergers Syndrom. Om at være aspie og leve i NT'ernes verden. // Flere digte vil med tiden blive tilføjet.

9Likes
9Kommentarer
522Visninger
AA

1. Stier

 

Med sindsro og visdom bukker I jer ind over mig

Jeg kryber sammen under jeres skygge

For I ved bedst

I er ældst

Jeg forsøger at følge trop men jeres skridt er lange

I er heldige at være i besiddelse af længere ben end jeg

I ser jer tilbage over skulderen

"Kom bare!"

Men I venter ikke

 

Vejene splittes og mandskabet bryder op

Jeg løber for at følge med

Men idet jeg når vejens deling

Er I væk

Jeg er nået hertil

Her hvor I var

Men i langsommelighed

Fordi jeg ikke er jer

Fordi mine ben er korte

Mit håb er forgæves

 

For nu blændes jeg af mørket

Og jeres stier tilsløres for mit blik

Aldrig vil jeg følge trop

Aldrig vil jeg nå hvor I er nu

I er ældst

 

Og jeg er ikke som jer.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...