Fremmed Fugl

Aspergers Syndrom. Om at være aspie og leve i NT'ernes verden. // Flere digte vil med tiden blive tilføjet.

9Likes
8Kommentarer
629Visninger
AA

7. Masker

 

Her kommer jeg til verden

Maskeløs i min dybe forvirring

Observerer dig

For jeg er en flue på væggen

 

Din maske har rynkede bryn

Og alvorlig mine i dine dybblå øjne

Efterligner dig

For jeg er en snu kamæleon 

 

Men idet du åbner døren og træder ud

Og vinden leger med dit hår

Står jeg alene

Tilbage

 

Jeg kender den maske du brugte

Da hun græd

Jeg kender den maske du brugte

Da han lo

 

Men aldrig viste du mig masken

Der udtrykte alt

Til sorg, glæde og ironi

 

Så nu står jeg med en maske i hver hånd

Og ved ikke hvilken jeg skal vælge

Til din begravelse

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...