Fremmed Fugl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2017
  • Opdateret: 29 maj 2017
  • Status: Igang
Aspergers Syndrom. Om at være aspie og leve i NT'ernes verden. // Flere digte vil med tiden blive tilføjet.

8Likes
6Kommentarer
409Visninger
AA

1. Stier

 

Med sindsro og visdom bukker I jer ind over mig

Jeg kryber sammen under jeres skygge

For I ved bedst

I er ældst

Jeg forsøger at følge trop, men jeres skridt er lange

I er heldige at være i besiddelse af længere ben end jeg

I ser jer tilbage over skulderen

"Kom bare!"

Der råbes opmuntrende

I venter ikke, men I sender mig smil

 

Vejene splittes og mandskabet bryder op

Jeg løber for at følge med

Men idet jeg når vejens deling, er I væk

Jeg er nået hertil

Her hvor I var

Men i langsommelighed, fordi jeg ikke er jer

Fordi mine ben er korte

Og mit håb er forgæves

 

For nu blændes jeg af mørket

Og jeres stier tilsløres for mit blik

Aldrig vil jeg følge trop

Aldrig vil jeg nå, hvor I er nu

I er ældst

 

Og jeg er ikke som jer.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...