You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3476Visninger
AA

8. Kapitel 7


Da vi kommer hjem, forlader jeg stille bilen og går op til mit værelse. Will følger forsigtigt efter mig. Der er igen akavet stilhed.

Kort tid efter ankommer jeg til værelset og åbner døren, hvorefter jeg træder indenfor. Will følger med hvilket gør mig forvirret. "Hvad laver du? Det her er mit værelse"

"Det ved jeg." Will sender mig et smørret smil og trækker på skuldrene, mens han stikker hænderne i lommerne. Han går derefter langsomt hen imod mig og stiller sig tæt op ad mig.

Forsigtigt placerer han hænderne blidt på mine kinder og studerer mit ansigt. Jeg kan ikke undgå at få øjenkontakt med ham. Hans berøring gør mig blød i knæene, mens jeg bider mig selv blidt i læben.

Jeg har lyst til ham. Jeg har lyst til at han rører mig noget mere. Varmen spreder sig i min krop, mens jeg kigger på hans læber. Jeg har lyst til at kysse ham, men jeg ved at det ville være dumt. Det er ikke til at stole på Will. Det er ikke til at vide hvad han vil.

Pludselig læner Will sig langsomt ind og placerer sine læber blidt mod mine. Jeg kysser ham forsigtigt, før Will trækker mig ind til ham og gør kysset dybere. Mit hjerte hamrer derud af og jeg føler nærmest, at jeg er ved at besvime.

Will bevæger sine hænder ned langs min hofte, hvorefter han kærligt fører hænder om til min røv og giver den et blidt klem. Situationen giver mig et smil på læberne, mens jeg fører mine arme rundt om hans nakke.  Jeg har lyst til ham og jeg tror at han har lyst til mig.

Med det samme afbryder Will kysset og ryster på hovedet, hvorefter han hurtigt forlader værelset og efterlader mig helt alene. Forvirret står jeg og kigger ud af døren. Hvad skete der? Hvad er hans problem?

Jeg kan mærke tårerne presse på og jeg smækker hårdt døren i. "Fuck hvor jeg hader dig!" Jeg fører hænderne frustreret gennem mit hår, før jeg bevæger mig mod min seng og lægger mig vredt ned på maven. Jeg tager fat i den nærmeste pude, hvorefter jeg gemmer mit ansigt i den og skriger.


Den efterfølgende weekend er hurtigt overstået. Will og jeg har ikke snakket sammen efter episoden på mit værelse. Vi havde praktisk talt undgået hinanden. Mit had til ham var vokset en del og hver gang jeg så ham ved morgenbordet havde jeg lyst til kaste maden efter ham.

Bella var tydeligvis bekymret over at ingen af os sagde noget når vi spiste. Både drengene og jeg holdt os for os selv, mens Bella og James måtte køre en samtale mellem dem selv, alene.

På grund af weekendens afslutning var det tid til at komme tilbage i skole. Tanken om at skulle tilbage til det sted var forfærdelig og jeg havde virkelig ikke lyst til at tage af sted.

Da jeg vågner mandag morgen, ligger jeg længe i min seng og glor op på loftet. Mine tanker kører rundt. Gad vide hvilke idéer Veronica har fundet på i dag.

Jeg rejser mig langsomt op og tager mig sammen til at blive klædt på. Mit udseende gider jeg ikke bruge særlig meget tid på i dag, så jeg vælger bare at droppe makeuppen og sætter mit hår op i en løs hestehale. Mit outfit bliver bare den sædvanlig casual stil i form af en t-shirt og et par jeans.

Efterfølgende smutter jeg ned til køkkenet og sætter mig ned, hvorefter jeg begynder at smøre et stykke franskbrød med smør.

Idet jeg tager en bid af mit brød kommer Bella ind i lokalet og smiler venligt til mig. "Godmorgen, prinsesse." Hun sætter sig ned ved siden af mig og tager et rundstykke.

"Godmorgen." Jeg sender hende et varmt smil. Will, Peter og Mads kommer derefter gående ind i køkkenet, hvorefter de sætter sig ned ved siden af hinanden.

Jeg kigger hurtigt op på Will. Han ser godt ud i dag. Han er iført en hvid skjorte, samt et par stramme jakkesæt bukser. Det er umuligt at lade vær med at forestille sig at hans røv må se ekstra god ud i de bukser. Jeg tager en dyb indånding og skubber tankerne væk, mens jeg bare koncentrerer mig om at spise min mad.

"Mads kører dig i skole" Will afbryder stilheden og sender mig et hurtigt irriteret blik, mens han tager sig en bolle og rejser sig op, hvorefter han forlader lokalet.

Mads kigger forvirret på Will. Han havde nok ikke regnet med at Will ville tvinge ham til at have mig hængende. Han kigger derefter på mig og jeg sender ham et undskyldende blik. 


Da Mads og jeg senere ankommer til skolen, skilles vores veje hurtigt. Mads vil tydeligvis ikke ses sammen med mig, hvilket er okay. Jeg er trods alt stadigvæk fuldstændig ligeglad med de Hawton brødre.

Jeg går langsomt ned gennem skolens smalle gange og søger mod mit skab. Første time er engelsk.

Folk kigger nysgerrigt på mig, da jeg forsigtigt nærmer mig skabet. Episoden med skraldet er åbenbart ikke glemt i folks hukommelse. Den er dog heller ikke glemt i min.

Folks blikke brænder mig i nakken og da jeg stiller mig foran skabet. Jeg har på fornemmelsen at Veronica er i nærheden, hvilket bremser mig i at åbne det.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Mine bøger er inde i skabet og næste time begynder snart. Skal jeg tage til undervisning og risikere at få problemer for de manglende bøger, eller skal jeg bare tage mig sammen og åbne skabet? 

Langsomt tager jeg mig sammen og tager beslutningen om at åbne det.  Jeg løfter forsigtigt min hånd op og får endelig taget fat i håndtaget. 

Men til min store overraskelse bliver min handling hurtigt afbrudt, da en person tager fat i mit håndled og hiver mig væk.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...