You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3373Visninger
AA

6. Kapitel 5


Det er koldt udenfor og regnen siver ned. Jeg går ned langs en sidevej og er fuldstændig ligeglad med at jeg bliver gennemblødt. Det meste af skraldet er blevet skyllet af min krop takket være regnen, men jeg lugter stadigvæk forfærdeligt af råddent mad. 

Manch High var slet ikke som jeg havde forventet. Jeg var sikker på at skolen ville være et sted, hvor elever tog deres uddannelser seriøst, men efter i dag, står det dog klart for mig at Manch High består af elever, som kun går op i deres ry og deres penge.

Efter at have gået et godt stykke tid, når jeg til en af de nærmeste hovedveje. Jeg beslutter mig for at forsætte til højre, mens der idet samme kommer en sort bil kørende op langs siden af mig. 

Jeg stopper ikke med at gå, men skanner derimod bilen forsigtigt ud af øjenkrogen. Bilen er en sort Aston Martin. Den samme bil, som Will ejer. 

Will holder ind til siden og dytter af mig, hvorefter jeg vender mig mod bilen og tager en dyb indånding. Det er tydeligt at se at Will ikke ser glad ud, da han ruller ruden ned. "Hvad fanden laver du?! Har jeg ikke sagt til dig at en Hawton ikke kan komme gående til og fra skole?! Du ødelægger sgu familiens navn!" Han kigger vredt på mig og studerer mig fra top til tå.

"Du bliver sgu også drivvåd af den regn og du vil ende blive syg. Hop ind!" Will nikker sit hoved hen mod passagersædet, hvorefter jeg ruller med øjnene og griner fjoget.

"Du er virkelig den største idiot jeg kender. For det første er jeg ikke en Hawton, så jeg kan ikke se hvordan at jeg kan ødelægge din families navn. For det andet...hvornår er du begyndt at gå op i mit helbred?" Jeg kigger længe på Will og beslutter derefter at sætte mig ind i bilen.

Selvom jeg helst vil undgå at køre sammen med ham, så vil det dog være rart at komme ind i en varm bil. At køre i bil er samtidig også meget hurtigere end at gå, hvilket vil sige at jeg vil kunne komme hurtigere hjem og i bad. 

Da jeg har sat mig ind i bilen og har taget sikkerhedsselen på, bevæger Will sit hoved frem mod mit. Han er utroligt tæt på og jeg kan fornemme at han lugter til mig. "Du lugter sgu ikke så godt" Will smiler smørret og kigger op på mig.

I virkeligheden burde jeg have reageret på hans kommentar, men det eneste som jeg kan tænke på er, at han igen er utrolig tæt på mig. Jeg kan ikke undgå at fokusere på hans ansigt, hvilket gør at jeg lægger mærke til hver eneste lille detalje. Hans skægstubbe, hans lille ar på næsen og hans bløde læber. Hele situationen får mit hjerte til at banke hurtigt og jeg forstår stadigvæk ikke hvad der sker med min krop. Det sker trods alt kun når Will er i nærheden. 

"Det kan godt være at jeg er den der lugter grimmest af os to, men jeg er sgu stadigvæk den kønneste." Jeg bider mig selv blidt i læber og trækker på skuldrene, hvorefter jeg vender mit ansigt væk for ham og tager en dyb indåndig.

Ud af øjenkrogen ser jeg at Will hæver øjenbrynet og rynker med panden. Jeg forventer at han kommer med en skarp kommentar på min bemærkning, men i stedet retter han sig bare op og tænder bilen, hvorefter han kører.

"Vi skal til fest i aften." Will afbryder stilheden efter at vi har kørt i cirka 20 minutter. Jeg kigger forvirret på ham og ryster på hovedet.

"Jeg skal altså ikke til fest. Jeg kender ikke folk og efter i dag, vil jeg ærlig talt ikke være sammen med nogle af dine venner." Jeg læner hovedet tilbage mod sædet og kigger irriteret ud af vinduet. Jeg skal sgu ikke til nogen fest. Jeg kan ikke overskue Will og hans venner, og jeg kan især ikke overskue at risikere at møde Veronica. 

"Du kan ikke sige nej til festen. Det er en Hawton tradition at tage imod festinvitationer. Mine forældre vil også tvinge dig til at tage med, eftersom de helt sikkert vil have at du får dig nogle venner." Will griner og trækker på skuldrene, mens han drejer til højre opad indkørslen. "Du kunne faktisk godt bruge nogle venner. Du er jo trods alt en ret kikset outsider." 

Jeg vender mit ansigt tilbage mod Will og studerer ham vredt. "Jeg vil sgu hellere være en outsider end at være venner med folk som dig!" Idet Will parkerer bilen og slukker for motoren, skynder jeg mig at tage selen af, hvorefter jeg hurtigt stiger ud.

"Vær klar klokken 18!" Will ser vredt ud på mig og hæver stemmen, mens jeg smækker bildøren i.


Senere på aftenen, efter aftensmaden, havde Bella fået mig overtalt  til at tage til festen. Bella sagde at jeg ikke behøvede at kommunikere med folk, men det ville være en god chance for mig at komme lidt ud og måske møde en person, som kunne være en jeg ville kunne fungere sammen og som kunne være en fremtidig ven.

Det tog dog hende noget tid før at hun fik mig overtalt. Hendes ord fik mig ikke helt til at skifte mening, men tanken om at skulle sidde helt alene på værelset og bare glo ind i væggen, virkede mindre tiltrækkende.

Jeg står foran spejlet på mit badeværelse og studerer mig selv. Bella havde sørget for at finde den perfekte kjole til mig, som var baby lyseblå med lidt glimmer. Kjolen går mig til knæene, mens den sidder stramt rundt om mit bryst og rundt om taljen. Hvis jeg drejer rundt med kjolen på, danner den nærmest en omvendt tragt, da den nederste del af kjolen sidder løst.

Mit lysebrune hår er naturligt glat, men i aftenens anledning har jeg valgt at krølle det. Min makeup har jeg lagt relativt naturligt, men for at give mig et festlook, valgte jeg at lægge min øjenskygge i en smokey eye stil med brune nuancer. 

Mens jeg forsigtigt fikser mit hår en sidste gang, banker det på min dør. Jeg træder ind på værelset og åbner langsomt døren. Udenfor står Mads og glor forvirret på mig.

"Er du klar eller hvad? Klokken er trods alt 18 og Will har bedt mig om at hente dig." Mads griner fjoget og studerer mig, hvorefter han trækker på skuldrene og kigger ned gulvet. Han reagerer som om at jeg er den mest kikset person han har set hele dagen. Det gør mig utryg. 

"Hvad er der galt? Hvorfor griner du på den måde? Ser jeg underlig ud?" Jeg hæver øjenbrynet og kigger spørgende på ham. Måske er kjolen lidt for meget. Jeg har ingen idé. Jeg ved trods alt ikke hvilken slags fest det er at vi skal til. 

"Du ser okay ud. Lad os nu bare gå ned til Will og Peter. Du har alligevel ikke tid til at skifte" Mads spidser læberne en smule, hvorefter han vender sig om og bevæger sig mod trapperne. Jeg tager en dyb indåndig og følger forsigtigt efter ham. 


Idet vi træder ind i garagen, hvor Will og Peter allerede befinder sig, kan jeg mærkeligt nok ikke tage øjnene fra Will. Hans nøddebrune hår er sat perfekt med gelé og hans tøj er flot stylet. Han bæger et par stramme mørkeblå jeans og en mørkegrøn sweater der sidder stramt mod hans krop. Jeg kan ikke lade vær med at kigge på hans muskler som er tydeligt markeret under sweateren. 

Mine tanker bliver afbrudt idet at jeg hører at Peter og Will begynder at grine i kor. Jeg kigger forvirret på dem og krydser mine arme over mit bryst. "Hvad er der galt?"

"Er du ikke pyntet lidt for meget op? Det er trods alt kun en almindelig High School fest, ikke et bal." Will sender mig et smørret smil og går hen imod mig. 

Da han stiller sig tæt foran mig, fører han sin hånd op til min hage og løfter mit ansigt forsigtigt op, hvorefter vores øjne mødes. Mit hjerte galopperer derud af og jeg kan dårligt nok trække vejret på grund af nervøsitet. Han dufter utroligt godt og situationen gør mig helt blød i knæene. 

Will giver slip på min hage og trækker på skuldrene. "Hvor sødt." Han mumler og vender sig om, hvorefter han går hen imod bilen, som Peter og Mads allerede er steget ind i. 

"Vi kører nu. Hop ind." Will sætter sig ind i bilen og kigger ud på mig. Jeg nikker forsigtigt og rømmer mig. Hvad skete der lige? Hvad mente han med sødt?

Jeg skubber mine tanker væk og går hen til bilen, hvorefter jeg stiger forsigtigt ind. Will starter motoren og kører ud af garagen, før han sætter kurs mod festens destination. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...