You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3375Visninger
AA

4. Kapitel 3


Fuglene synger udenfor, mens solen langsomt bevæger sig op på himlen. Vækkeuret ringer på mit sengebord. Det er morgen. Jeg skal i dag starte på Manch High og det er svært mig at finde ud af om jeg skal glæde mig eller om jeg skal frygte at skulle starte.

Wills ord rummer stadigvæk inde i mit hoved efter i går. Det er svært at vurdere om truslerne var oprigtige eller opdigtet. Jeg strækker langsomt mine arme op i vejret, mens jeg gaber. Jeg burde stå op og gøre mig klar inden jeg konfronterer dagen.

Forsigtigt smider jeg dynen til siden og sætter mig op, før jeg med trætte trin går hen mod min garderobe. Bella havde sørget for at jeg nu har en masse tøj og sko, som jeg frit kan benytte mig af. Jeg valgte at tage en helt simpel hættetrøje på, samt nogle stramme jeans. Da jeg er klædt på, sætter jeg mit lysebrune hår op i en løs knold og lægger derefter et naturligt lag af makeup i ansigtet.

Jeg tager en dyb indånding og studerer mig i spejlet. Jeg må indrømme at jeg ser nogenlunde ud, men det er svært at vurdere om mit look er godt nok til en skole som Manch High. Det er trods alt en skole, som er fyldt med rige individer og som har et imponerende ry for at være en af de bedste skoler i landet.

Da jeg får samlet mod til mig, forlader jeg værelset og søger i stedet ned til køkkenet for at få noget at spise, inden jeg skal afsted. 

Køkkenet dufter dejligt af nybagt brød. Det vil ikke undre mig hvis Hawton familien fik leveret brødet direkte fra bagerens ovn, så snart det var bagt færdigt.

Jeg træder forsigtigt indenfor og får øje på Hawton brødrene som sidder ved spisebordet og spiser, mens Bella farer rundt og sørger for at alt maden er klar. Eftersom James ikke er til stede, tænker jeg at han allerede må have været taget på arbejde.

Bella løfter blikket fra maden og kigger op på mig med et bredt smil. "Godmorgen søde. Bare sæt dig ned. Morgenmaden er allerede serveret" siger hun så, mens jeg nikker og sætter mig ned på en stol så langt væk fra brødrene som muligt. Jeg stoler ikke på de drenge.

Will sidder og stirrer intenst på mig, mens han langsomt tager en bid af hans brød. Jeg kan ikke lade vær med at føle mig utilpas. Hans øjne brænder nærmest på mig og jeg sørger for ikke at møde hans blik. Han skal ikke tro at han kan kontrollere mig.

"April... jeg tænker at Will kan køre dig i skole i dag, eftersom ingen busser kører mod skolen her i nærheden. Det er din eneste mulighed for transport inden vi får skaffet dig et køretøj." Bella afbryder stilheden og jeg kan mærke hvordan Wills blik hurtigt bliver fjernet fra mig.

"Seriøst?! Jeg nægter fucking at have hende med i min bil. Hun kan da ikke bare komme her og tro at hun er en eller anden form for prinsesse!" Will hæver stemmen og kigger vredt på sin mor. Jeg ser irriteret på ham og bider mig selv i læben. Jeg er sgu ingen prinsesse.

Bella ignorerer sin søn og tager en bid af sit brød. Hun kigger undskyldende på mig og jeg kan ikke lade være med at ryste på hovedet. "Jeg kan også bare gå. Det er fint nok." siger jeg, mens jeg kigger på Will og møder hans blik. Hans øjne virker så varme og de har en vis effekt på mig, som gør mig helt varm indeni. Hvorfor bliver jeg varm indeni? Jeg hader jo den fyr.

"Tror du at du kan komme her og være en del af familien, hvis du har tænkt dig at ydmyge familiens navn ? En Hawton kan ikke komme gående i skole!" Will sukker irriteret og smider hovedet tilbage. Han kigger opgivende op på loftet, hvorefter han rejser sig.

"Jeg skal nok køre dig! Men jeg forventer fucking at du holder din kæft hele vejen!" Han forlader derefter rummet med tunge, hurtige skridt. Jeg skal sgu nok holde kæft, hvis det er det han vil have. Jeg har alligevel ikke noget at snakke med ham om.  

Senere mødes Will og jeg ude i garagen, hvor vi begge stiger ind i hans sorte Aston Martin bil. Bilen lugter stærkt af nyt læder og den virker relativt ny. Forsigtigt tager jeg selen over min skulder og holder øje med Will idet han starter bilen.

Da vi kommer ud i morgenlyset, kan jeg ikke lade vær med at studere hans profil. Wills kæbe er tydeligt markeret og man kan fornemme at han ikke har barberet sig. Det er svært at tage øjnene fra ham. men da Will kigger på mig, skynder jeg mig at kigge væk.

"Kan du lide hvad du ser?" siger Will så, mens han vender blikket tilbage på vejen med et smørret smil på sine læber. Jeg rynker med panden og ruller med øjnene.

"Omg ja! Du er jo så lækker." Jeg gør mit bedste for at lyde sarkastisk, men inderst inde ved jeg, at det jeg siger er oprigtigt. Will er jo super lækker.

Ud af min øjenkrog kan jeg fornemme at Wills udtryk bliver lettere irriteret. Han kan fornemme min sarkastiske tone og det gør ham sur. Jeg smiler for mig selv og vender blikket ud af sideruden. 

Da vi ankommer til skolen, skynder Will og jeg os ud af bilen. Ingen af os kan holde ud at være i sådan et lille rum med hinanden. Will siger ikke et ord til mig, men går direkte ind på skolens område, hvorefter han hurtigt forsvinder ud af syne.

Jeg tager en dyb indånding og ser mig omkring, før jeg begynder at bevæge mig mod Manch Highs hovedbygning. Skolen er stor og gammel. Den ligner nærmest et af de større universiteter, som Yale eller Harvard. 

Jeg finder endelig hovedkontoret efter at have gået rundt som en forvirret mus gennem skolens gange. Stedets størrelse gør det ikke let at finde rundt. "Hej. Mit navn er April Hastings. Jeg skulle gerne være blevet tilmeldt denne skole, af Bella og James Hawton." Jeg smiler venligt til en dame som sidder bag et kæmpe skrivebord. Hun er en ret gammel dame og så virker hun ikke så høj. Hun virker som en typisk, god sekretær.

"Rektor er ikke på skolen i øjeblikket, men jeg kan se at du er blevet skrevet ind i systemet." Damen kigger længe på sin computerskærm og nedskriver nogle få noter ned på noget papir. "Veronica Mercy vil tage imod dig og vise dig rundt på skolen. Hun er en yderst god elev her på stedet og hun tager ofte imod vores nye elever." Hun kigger langsomt op mig, mens jeg smiler.

Det virker underligt at skulle vises rundt af en anden elev. Jeg ville have haft det meget bedre hvis en voksen ville have vist mig de nødvendige faciliteter på stedet. Tanken om at skulle have samtaler med eleverne her virker ikke så tiltrækkende i min verden. 

Pludselig kommer der en høj, tynd og solbrun pige ind af døren. Hendes brune hår hænger krøllet ned af hendes brystkasse, mens hun sender mig et smil der tydeligt fremhæver hendes afbleget tænder. Det er ikke svært at fornemme at hun må have røven fyldt med penge.

"Du må være April. Mit navn er Veronica. Jeg har fået at vide at jeg skal være din såkaldte guide i dag. Det vil være mig en glæde at vise dig rundt her på Manch High." Hun bliver ved med at smile, mens hun rækker sin hånd ud til mig. Jeg tager hendes hånd i min, før at jeg giver den et klem og sender hende et smørret smil.

Veronica virker fin nok. Jeg havde forestillet mig at folk her på skolen ville være mindre imødekommende. Heldigvis ser det ud til, at ikke alle her omkring er lige så kolde, som selveste Will Hawton.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...