You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3567Visninger
AA

3. Kapitel 2


Huset er så stort og enormt, at det nærmest kan gå for at være et slot. Dets vægge er hvidkalket og er omringet af nogle lysebrune søjler i hvert hjørne. Jeg bliver ved med at studere den enorme bygning med beundring, mens Bella langsomt sniger sig op på siden af mig, hvorefter hun placerer sin arm omkring mine skuldre. "Lad os gå indenfor. Min mand og drengene burde vente på vores ankomst." "Ja, lad os det. Vi kan trods alt ikke lade dem vente alt for længe." Jeg sender hende et smil og hun fører mig derefter ind gennem hovedindgangen. 

Entréen er lige så stor og smuk, som jeg havde forventet. På grund af husets ydre havde jeg allerede fantaseret om, hvordan det indre mon ville se ud. Jeg forventede helt klart at der ville forekomme et marmorgulv, samt hvide vægge der måtte være dækket med væglamper og tonsvis af malerier. Mine forventninger lå ikke ret langt fra realiteten.

Indersiden er rigtig nok dækket med hvide vægge, mens gulvet er belagt med grå marmorfliser. Malerier og planter er placeret stort set alle steder, og et kæmpe rødt gulvtæppe ligger placeret foran hoveddøren, for at byde gæsterne velkommen og for at føre dem videre ind i det vidunderlige hus.

Bella smiler stort mens hun fører mig videre ind gennem huset, hvorefter vi ankommer til den primære hall. Jeg er imponeret over det kæmpe store rum. I loftet hænger der en enorm lysekrone, som tydeligt er belagt med guld. Foran mig befinder sig en kæmpe trapper, som jeg tænker fører op til nogle værelser på første etage.

"Skat? vi er her nu!" Bella hæver stemmen og kigger rundt, mens vi venter på hendes mands ankomst. James Hawton kommer hurtigt ud spisestuen, mens han retter på sit slips. Et smil spreder sig på hans læber, da han får øje på mig. "April... hvor er du dog blevet voksen" Jeg ruller med øjnene og griner kærligt, mens jeg krydser mine arme over min brystkasse. "Jeg er trods alt også lige fyldt 19." James nikker og giver mig et kæmpe kram. "Lad mig kalde på drengene." Han udånder et suk og giver forsigtigt slip på mig, hvorefter han retter sin ryg og kalder på dem.

Der går længe før at der kommer en form for respons. Drengene har ikke travlt med at byde mig velkommen. Det gør mig heller ikke spor. Synet af dem vil bare få mig til at tænke tilbage på dengang, hvor de behandlede mig skidt. 

Det er tydeligt at høre drengenes skridt på trægulvet på første etage. Deres skridt er tunge, hvilket kunne være tegn på at de ikke gider at møde mig. Jeg tager en dyb indånding, mens drenge langsomt placerer sig for enden af trappen.

Det er svært for mig at skjule min overraskelse idet jeg ser dem. Jeg studerer dem længe. De ligner ikke længere dem selv fra dengang vi var børn. De er blevet vildt lækre. Utilpasheden strømmer ind over mig. Jeg har aldrig kunne lide dem, men deres nye, mandlige udseender får mit hjerte til at banke hurtigt. 

Peter er den yngste. Han er yngre end mig, hvilket dog ikke stoppede ham fra at mobbe mig som barn. Hans brødre fungerer som hans ledere og de kan derfor få ham til hvad som helst. Den næste søn i rækken hedder Mads. Selvom han fungerer som en leder over for Peter, så er det stadigvæk den ældste søn, Will som er den ultimative leder. De har alle tre fået deres brune, halvlange hår fra deres far, mens deres lyseblå øjne stammer fra deres mor. Deres udseende ligger ikke langt fra hinanden. Will er dog den højeste og mest muskuløse, i forhold til Mads og Peter. 

Det er ærligt talt svært for mig at tage øjnene fra Will. Hans hår er sat perfekt med gelé og hans hud stråler med lækkert solbrunt skær. Hvorfor er han blevet så lækker? Han burde være blevet straffet for den måde han havde behandlet mig på som barn.

Der går ikke længe før Will opdagede hvordan mit blik var klistret fast på ham. Han hæver langsomt øjenbrynet og sender mig et smørret smil, hvorefter han kigger på hans brødre. Adlydende kigger de op på ham. Det er tydeligt hvem der bestemmer og hvem det er som giver ordrer.

"Drenge, dette er April. Men i kender hende jo allerede. Hun kommer til at bo her fra nu af, eftersom hendes mor ikke længere er til stede i blandt os. Må hun hvile i fred." James afbryder den akavet stilhed. Mit blik fjerner sig hurtigt fra Will og hans lækre udseende, mens jeg kigger irritabelt ned på mine fødder. Tanken om at jeg nu skal bo dette sted sammen med de drenge irriterer mig. Det var ikke noget som jeg havde set komme.

"Whatever. Lad os se hvor længe hun holder." Will rynker med panden og kigger surt på sin far. Han giver derefter sine brødre et signal, hvorefter de med det samme forlader hall'en. Jeg ruller med øjnene før jeg kigger op på James og Bella. De ser begge skuffet ud. Jeg er sikker på at de forventede en bedre velkomst, men det var også som om at de havde set det hele komme.

"Det er okay. Kan jeg få lov til at se mit værelse?" Jeg bevæger mig forsigtigt mod trappen, hvorefter Bella sender mig et kæmpe smil før hun tager fat i min arm. "Det er denne vej."

Da Bella har ført mig til mit værelse, giver jeg mig til at udforske rummet. Rummet er nærmest lige så stort som mit tidligere hus, med lyseblå vægge og trægulv. Min nye seng er en stor dobbeltseng, hvilket adskiller sig meget fra den enmandsseng, som jeg måtte nøjes med før. Til værelset er der samtidig også et tilhørende walk-in-closet og eget badeværelse. Det giver mig en ekstra følelse af at min værelse næsten kunne fungere som mit eget lille hus.

Mens jeg forsigtigt bevæger mig mod badeværelset, kan jeg høre hvordan min dør blev åbnet op med en vis aggressivitet. Jeg rynker forvirret panden og vender irriteret om for at undersøge larmen. Til min overraskelse er det Will.

Han står centralt foran min seng og kigger på mig, da jeg kommer ind i rummet. Måden han står på med hænderne i lommerne og en ret ryg, gør mig næsten blød i knæene. Jeg bider mig selv irriteret i læben. Igen, hvorfor skal han være så fandes lækker?

"Hvad vil du?" Jeg retter mig op og kigger vredt på ham. Will ligger langsomt hovedet på skrå og studerer mig fra top til tå. "Hvad er du ude efter?" Han kigger spørgende på ham, mens han langsomt går hen i mod mig. "Jeg er ikke ude efter noget. Spørgsmålet er, hvad du er ude efter. Hvad laver du på mit værelse?" Irritationen fylder min krop endnu mere på grund af hans spørgsmål. Jeg har ingen idé om hvad han vil mig.

Will stiller sig herefter tæt foran mig og læner sig ind for at hviske noget i øret på mig. "Du får det ikke let. Du kan ikke bare tro at du kan komme ind i den her familie. Hawton familien er ikke for fattige piger som dig. Jeg er fuldstændig ligeglad med at din mor lige er død. Du er ikke en Hawton, April. Det bliver du aldrig"

Min krop begynder at ryste, mens Will træder et skridt tilbage og væk fra mig. "Held og lykke med at tage i skole i morgen. Hawton brødrene styrer den skole og vi giver dig intet medlidenhed. Din tid på skolen bliver slem. Du hører ikke til blandt os rige." Will sender mig et smørret smil og forlader mit værelse uden at sige mere.

Jeg kan mærke en vrede bygge sig op indeni. Jeg tager fat i min dør, hvorefter jeg slår den hårdt i med et smæk. Will skal ikke have lov til at tro at han kan knække mig så let. Jeg er klar til at tage imod hans udfordring. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...