You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3368Visninger
AA

2. Kapitel 1

 


Det er sent. Mørket er allerede ved at dække det meste af byen, mens færre biler kører forbi det beskidte vindue. Min krop, samt mit hoved, er bedøvet med træthed og min ryg føles øm. Jeg sidder foroverbøjet med mit ansigt gemt i mine fugtige håndflader.

Venteværelset lugter svagt af en blanding af støv og røg. Væggene er dækket med et gråt, krakeleret tapet og gulvet er belagt med gullige træplader. Jeg er den eneste person i rummet. Stilheden er forfærdelig og jeg mærker tårene presse på.

For en uge siden, døde min mor på det nærmeste hospital. Kræften havde slugt hendes krop og hun var ikke længere stærk nok til at kæmpe imod sygdommens mareridt. Tabet af hende var forfærdeligt og jeg havde aldrig nogensinde før følt mig så svækket og ødelagt.

Det var helt umuligt for mig at forlade hospitalet efter hendes død. Følelsen af, at hendes sjæl bevægede sig rundt i bygningen, holdt mig fanget og jeg havde ikke lyst til at forlade hende.Det endte dog med, at jeg blev ført væk, af en fra kommunen, imod min vilje. 

Nu sidder jeg så her i et koldt og deprimerende venteværelse, mens jeg venter på at min mors veninde, Bella, kommer og henter mig. Nu, hvor jeg hverken har en far eller en mor, er hun den eneste, som er til stede og som gerne vil tage sig af mig. Jeg har altid godt kunne lide hende, og for at være ærlig, så bliver det rart at blive genforenet med et bekendt ansigt, efter min mors død. 

Pludselig går døren op og jeg kigger forsigtigt op fra mine hænder. Mine øjne svier en smule, eftersom jeg ikke kunne holde de pressede tårer tilbage, og jeg må blinke et par gange, før mit syn bliver nogenlunde skarpt igen. Et smil spreder sig på mine læber i det øjeblik, hvor går op for mig, hvem det er, som er ankommet. Bella Hawton. Min mors bedste veninde.

Jeg farer op fra stolen og løber direkte imod hende. "April!" Bella sukker, mens hun spreder sine arme ud til siden, hvorefter jeg omfavner hende tæt ind til mig. Tårerne presser sig på igen og jeg kan mærke at de langsomt løber ned af mine kinder, mens jeg gemmer mit ansigt mod Bellas skulder. "Det gør mig ondt. Din mor var en fantastisk person." Bella bevæger sin hånd op og ned ad min ryg.

Hun gør sit bedste for at give mig den tryghed, som jeg behøver. Jeg siger intet mens jeg langsomt bevæger mig tilbage, hvorefter jeg kigger op for at møde hendes blik. "Det er okay." Jeg nikker forsigtigt og bider mig selv blidt i min nederste læbe.

Det er hårdt at have mistet sin mor, men jeg ved at jeg bliver nødt til at komme videre og leve det liv, som jeg altid har drømt om. Jeg vil få mig en god uddannelse og søge ind på medicinstudiet, så jeg i fremtiden kan sørge for, at færre kommer i samme situation, som min mor. "Skal vi søge hjemad?" spørger Bella mig forsigtigt, mens hun lader sin hånd bevæge sig blidt over mit hår. Jeg sender hende et bekræftende smil og nikker, hvorefter Bella bevæger sig mod receptionen, for at informere dem om min afhentning. 

Efterfølgende, da jeg forlader bygningen sammen med Bella, udvider mine øjne sig i beundring, da jeg opdager at selveste, Bella Hawton var ankommet i en limousine. "Wow!" Jeg kan ikke lade vær med at give udtryk for min beundring. Aldrig nogensinde havde jeg forstillet mig, April Hastings, i nogen form for limousine. Ikke engang i min vildeste fantasi. "Er den ikke smuk?" Bella griner kærligt, mens hendes chauffør åbner bildøren for os. Jeg nikker og søger forsigtigt ind i køretøjet. Jeg vil nødig lave nogle former for ridser under min indstigning. 

Vores køretur er lang og jeg fanger mig selv i at falde i søvn et par gange. Det er svært at holde sig vågen, men jeg vil gerne være på vagt og studere mine omgivelser, mens vi langsomt bevæger os mod mit kommende hjem.

Efter noget tid, kan jeg høre Bella tage en dyb indånding, hvorefter jeg kigger spørgende på hende. "April... Du ved jo at jeg har tre sønner, ikke?" Hun spørger mig som om jeg ikke kender hendes familie, hvilket jeg i den grad gør. "Jo, det ved jeg udmærket godt!" Jeg ruller med øjnene, før jeg vender hovedet og kigger ud af vinduet. Da jeg var mindre, mobbede Bellas sønner mig altid hver gang hende og min mor mødtes. De var aldrig søde mod mig og jeg var aldrig søde mod dem. "Jeg ved godt at du kender dem, men... de er blevet værre. Da de var mindre var de aldrig søde mod de andre børn, hvilket var hårdt for mig, eftersom jeg er og bliver deres mor. I dag, er de som sagt værre. De er populære på deres skole og alle pigerne er vilde med dem. Men, udover deres popularitet, behandler de folk dårligt. Virkeligt dårligt. Jeg har for længst været ved at give op, men min mand og jeg kæmper stadigvæk med at få dem til at opføre sig ordenligt." Bella kigger bekymrende ned på sine lår, mens hun folder sine hænder på dem.

Jeg studerer hende længe og bider mig blidt i indersiden af min kind. Jeg ved hvor hun vil hen med denne samtale. Bella vil have at jeg er ekstra opmærksom, når jeg sammen med dem. "Jeg vil gerne have at du ikke tager dem alt for seriøst. Jeg vil have at du forbliver stærk. De vil helt klart prøve at knække dig, eftersom de helt sikkert ikke vil bryde sig om et nyt medlem af familien"

Jeg kan fornemme at Bellas stemme knækker mens hun snakker, hvilket fortæller mig at hun er bekymret for det, som hun snart bringer mig ind i. Bella ved dog ikke at jeg mange gange før, har måtte kæmpe mod de stærke drenge på min tidligere skole. Hvis Hawton brødrene stiller op til kamp, så er jeg forberedt. "Jeg skal nok klare dem" Jeg sender Bella et betryggende smil og placerer min hånd forsigtigt på hendes skulder.

Udenfor kører limousinen langsomt ind gennem en port, før den kører op langs en lang indkørsel. Jeg kigger nysgerrigt ud af ruden og opdager det største hus nogensinde.

Det er første gang at jeg besøger Hawton husholdningen. Det var altid Bella, som besøgte min mor og aldrig omvendt. Jeg vidste at Bella var en rig dame, men synet af hendes kæmpe hus fik mig til at måbe. Da jeg langsomt kommer mig over synet, tager jeg en dyb indåndig og lukker mine øjne i et kort øjeblik.

Store forandringer er på vej og det kunne ikke skjules. Jeg tager forsigtigt selen af, mens jeg igen kigger op på det store hus. Chaufføren ankommer ude foran min dør og åbner den, hvorefter jeg forsigtigt stiger ud til mit nye liv. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...