You Are Mine!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 24 apr. 2017
  • Status: Færdig
April Hastings levede et hårdt liv. Hun arbejdede røven ud af bukserne og sørgede for, at gøre sit bedste for at forsørge sin syge mor. Moderens sygdom ender dog med at tage livet af hende, hvilket efterlader April alene tilbage uden hverken en mor eller far. Eftersom April ikke har nogle nære familiemedlemmer til at tage sig af hende, ender det med, at en af hendes mors venner, Bella Hawton tager hende til sig. Bella Hawton er velhavende og bor i et kæmpe hus, sammen med sin mand og deres tre sønner. April bliver hevet ind i en verden som ligger langt væk fra hendes normale tilværelse. Livsforandringer opstår og hendes drøm, om et normalt liv med en god uddannelse, bliver holdt tilbage af hendes tre, nye "brødre". Især sønnen, Will kommer i vejen for hende. Han kan ikke fordrage April og vil gøre alt for, at hun ikke kommer nemt ind i familien.

12Likes
21Kommentarer
3402Visninger
AA

10. Epilog


Epilog

Will og jeg fandt endelig sammen. Hvem havde troet det? Ingen af os havde set det komme og jeg tør vædde med at det heller ikke var noget, som var dømt til at ligge i vores skæbnes kort. 

De følgende dage, efter Wills og mit stævnemøde på skolens tagterrasse, var umiddelbart stille og rolige. 

Will er sjovt nok ikke længere efter mig, som han ellers altid plejede at være. Nu er han mere gået hen og blevet en kærlig ung fyr. Han hjælper mig ofte med at bære mine bøger i skolen og han skriver til mig konstant for at høre om jeg har det godt.

Det er lige før at man bliver tosset af alt den opmærksomhed, men jeg klager jo ikke. Wills kærlige side er noget, som jeg trods alt ikke vil af med.

Veronicas reaktion på Wills og mit forhold, kom ikke som noget chok. Hun blev rasende. Hele hendes verden blev næsten vendt på hovedet og hun er begyndt at lade sin vrede gå udover sine veninder.

Ofte, når man møder hende på skolens gange, så kan nemt se ud af øjenkrogen at hun sender det mest aggressive blik, hvorefter hun vender blikket mod hendes veninder og begynder at kritisere en af dem. Enten fortæller hun veninden at hendes hår sidder grimt i dag, eller at hendes tøj ligner noget værre lort.

Jeg har selvfølgelig ondt af de veninder. Men ærlig talt, så er jeg forfærdelig glad for at jeg ikke længere er hendes målskrive. Hun tør ikke længere at røre mig, eftersom hun hundrede procent ikke har lyst til at komme i dårligt lys hos Will. 


På hjemmefronten er det hele relativt normalt på trods af Wills og mit nye forhold. Wills forældre blev selvfølgelig ret overrasket over nyheden. Den havde de ikke set komme.

Bella havde altid været sikker på at uanset hvor meget hun så end ønskede at hendes og min mors familie skulle forenes, så ville det aldrig ske. 

Nu var hun nærmest overlykkelig over den gode nyhed, men det var da tydeligt også at læse på hende. at hun var bekymret på mine vegne. Hun kender sin søn og hun ved at han kan være en hård type.

Jeg forstår godt Bella og hendes bekymringer, men jeg ved også at Will ikke vil såre mig igen. 

Da Will og jeg fandt ud af at Bella og James faktisk accepterede vores forhold, så blev vi selvfølgelig lettede og ekstremt lykkelige. Det betød trods alt at vi kunne bevæge os rundt i huset uden at skulle skjule vores forhold. Dog var der nogle ting, som især James ville have på det rene.

Will og jeg måtte helst ikke sove i det samme værelse. James er nemlig meget bekymret for hvad der kunne ske, hvis vi bliver efterladt i det samme rum uden nogle former for opsyn.

Samtidig mener James også at det er bedst, hvis vi ikke viser alt for meget af vores kærlighed i huset. Han er nemlig bange for at Peter og Mads vil kunne få traumer af alt det kæreste pjat.

Han skulle bare vide, hvor meget hans sønner dog allerede kender til piger og alt det intime kæreste halløj. Men det må han jo selv om.

For at komme ind på Peters og Mads' reaktion med hensyn til Wills og mit forhold, så var de i princippet ikke særligt overrasket. 

På en måde, så havde de det allerede på fornemmelsen at vi ville finde sammen en dag. Will havde åbenbart talt meget om mig og de havde ofte ment at Will var helt væk i mig, uden selv at kunne indse det.

Selvom de er relativt forstående omkring situationen, så er det også nemt at fornemme på dem, at det er svært for dem at have mistet deres hardcore storebror, som de ofte plejede at se op til.

Det går dem meget på, når de ser deres bror rende rundt og behandle mig kærligt rundt på skolen. Det er slet ikke noget som de er vant til at overvære og det kommer nok til at tage dem noget tid at vænne sig til. 


Overordnet set, så har folk accepteret og reageret fint med hensyn til forholdet. Mange er glade på vores vegne, på nær Veronica, som dog vælger at prøve at ignorere det så godt som hun nu kan.

Det varmer nærmest mit hjerte at folk ikke har noget imod Will og jeg. Jeg havde ærlig talt forventet at en masse folk ville have kommet til mig og have prøvet at advare mig med hensyn til Will og hans personlighed. Men det er dog ikke sket. Ihvertfald ikke endnu.

Jeg ved trods alt hvad jeg går ind til når jeg vælger at være sammen med Will. Jeg kender hans personlighed og jeg ved hvordan han kan være. 

Men sjovt nok, så stoler jeg på ham. Jeg stoler på at han vil behandle mig, som en prinsesse fra nu af og jeg stoler på ham, når han fortæller mig at han elsker mig og altid vil have mig i hans liv. 

Jeg er trods alt hans og det vil jeg altid være. Jeg vil altid være hans April Hasting. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...