Purpose J.B

" Jeg er mere end bare en sang på jeres computer, mere end bare et billede, som ikke engang er mig ". " Jeg synger fordi jeg kan lide det og behøver ikke paparazzi efter mig ". " Jeg er mere end bare et rygte, mere end en kommentar som går verden over ". " Men jeg er også en almindelig pige, som bare gerne ville prøve at leve et normalt liv med lidt udover det sædvandlige ". " Jeg er ikke bare en smuk pige, jeg er meget mere end det. " " Jeg har mange følgere på de sociale medier, men det betyder ikke at folk anerkender mig som jeg ville anerkendes ". " Ingen ved hvem jeg i virkeligheden er, ikke engang min bedsteven", " jeg afsløre ikke min identitet før jeg føler jeg gerne ville". " Ville jeg kunne holde på min egen hemmelighed? Det ved jeg ikke endnu " " Og jeg kalder mig for resten for Prettyxgirl".

38Likes
34Kommentarer
10767Visninger
AA

5. 1 - A promise

Eleanor Carter

1 marts 2017

 

I dag var det min bedstevens fødselsdag, eller bedsteven? Det er så meget sagt når vi ikke har snakket eller skrevet sammen i flere måneder. Sidst jeg fysisk så ham var da han fortalte om denne pige, som han gerne ville vide mere om. Denne pige, som havde lagt en fantastisk sang ud, denne pige som åbenbart fyldte meget i medierne og havde gjort det næsten hver dag siden december måned. Prettyxgirl var en personlighed, som ikke ville vises frem, en som kun ville høres. Hun ville ikke følges af millioner af mennesker på grund af hendes udseende, hun ville anerkendes. Og det blev hun kun hvis hun ikke afslørede hvem hun var og hvor hun kom fra.

Jeg ville ikke afsløres.

 

Jeg var hende, og det var svært for mig selv at tro på, da det hele var surrealistisk. Jeg var Prettyxgirl. Det hele gik snart i flammer fordi alle brænder for at vide sandheden, alle brænder for at vide hvem Prettyxgirl er. Men de vidste ikke hvornår det ville ske, og det gør jeg så sandelig heller ikke. Alt jeg vidste var bare, at jeg ikke ville opdages, endnu.

 

 

Jeg sidder i et hus i Texas, et hus jeg havde boet i indtil for ganske nylig. En måned. Min mor havde fået konstateret kræft for to måneder siden og hun var hårdt ramt. Hun var indlagt på hospitalet i Dallas imens jeg var isoleret i Brownsville. Brownsville er en flot by men lå over 3 timers kørsel hen til min mor, ikke fedt. Jeg havde snart ikke set min mor i 2 uger, og jeg ved ikke hvordan hun har det i netop dette øjeblik. Det er forfærdeligt, nok mistede jeg min far til kræft men ikke også min mor. Det ville jeg ikke kunne bærer.

 

Men jeg boede i et hus, som egentlig tilhørte min onkel, min mors bror. Men han boede i new York indtil til sommer, så han sagde at jeg kunne bo her, eller faktisk sagde han at jeg skulle. Han mente at jeg skulle lidt væk fra min mor, at hun gjorde mig ked af det. Tværtimod var min mor en af de gladeste personer jeg nogensinde har mødt, hun gjorde mig glad.

 

Jeg rejste mig fra sofaen i stuen og forlod huset, jeg skulle egentlig kun få meter hen til postkassen. Jeg åbnede den og tog alt ud, reklamerne og de få breve, som der lå. Jeg lukkede postkassen og gik ind i huset igen, hvor jeg gik ind i stuen og satte mig i sofaen igen.

 

Eleanor Sophie Carter

 

​Det stod med kuglepen og jeg kunne tydeligt kende skriften fra en vis person. Mor. Jeg åbnede brevet og smilte over endelig at høre fra mor, jeg åbnede i hvert fald brevet hurtigt og begyndte at læse det.

 

Hej min pige,

​Savnet til dig er stort, større end dit er til mit. Jeg skriver dette brev, som en tak til dig. Du har været der for mig i mange år, også da din far gik bort. Det er med et lettet sind, at jeg sender dig dette brev før noget er forsent. Jeg er stolt over hvad du har gjort, jeg er stolt over din sang, jeg er stolt over hele dig som person. Du er min datter og det ville du altid være, også selv hvis jeg ikke er her mere. Jeg ved med sikkerhed at når jeg ikke er her mere en dag så ville jeg være ved din far og kigge ned på dig hvert eneste sekund indtil vi genforenes.

Mor.

 

 

​Jeg lagde brevet på stuebordet og greb min mobil, jeg fandt hurtigt nummeret som jeg skulle ringe til. "Medical city Dallas hospital, hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte en dame, "hej, jeg er datter af Lisa Carter, jeg ville gerne vide hvordan hun har det?" fortalte jeg. "Lisa Carter" mumlede damen, jeg ventede lidt i røret. "Lisa Carter står ikke i vores system mere, det er jeg ked af" fortalte damen, "hvad betyder det?" spurgte jeg hende om. "Din mor er sovet stille ind darling, det gør mig ondt at fortælle dig det over telefonen" fortalte hun, jeg lagde røret på og smed min mobil på sofabordet. Det kunne ikke passe. Det blev jeg ved med at tænke på, det kunne det bare ikke.

 

 

Efter hvad der havde føltes som evigheder havde jeg grebet mine vigtigste ting og taget en taxa til Dallas. Min mor skulle fandme ikke være død, ikke nu.

 

Da jeg trådte grædende ind på hospitalet kom en dame hen til mig, "du er Eleanor" sagde hun. "Hvor er min mor?" spurgte jeg hende om, "hun ligger oppe på sit værelse, vi tænkte at du gerne ville sige farvel også har hun også efterladt en besked til dig" fortalte damen. Jeg gik med hende op imod min mors værelse, da vi kom ind på værelset kunne jeg slet ikke holde mine tårer tilbage. "Hun efterlod en besked i et brev" sagde damen, som havde fulgt mig herop. Hun gik ud af værelset imens jeg gik hen imod brevet, som lå ved siden af min mors krop. Jeg tog brevet og åbnede det, og læste sætningerne.

 

Jeg er for altid stolt. bliv ved med det du gør, bliv ved med at synge så jeg kan se ned på dig og høre din smukke stemme. Bliv endnu mere ved med at være prettyxgirl indtil du synes du er anerkendt nok. Altid kærlighed xx Mor.

 

Jeg tog min mors kolde hånd i min, "jeg gør dig stolt mor, det lover jeg" hviskede jeg. "Jeg afsløre ikke mig selv, jeg ville arbejde hårdt denne gang og alt jeg gør fremover ville være for dig og far" græd jeg. "Jeg elsker dig" sluttede jeg og tog brevet med mig, ingen måtte se det. For hvis nogle nogensinde så det, ville jeg være afsløret.

 

 

Første kapitel! Hvad synes i?

​Er stærkt i gang med at planlægge galla, som jeg skal til om mindre end 2 uger, aaarh! Jeg glæder mig meget, kan i mærke det? haha :)

xoxo Bellarose

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...