The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
9Kommentarer
1122Visninger
AA

10. KAPITEL 9

"What will I do if there's someone with you

Maybe someone you´ve always know,"

- Vashti Bunyan, "Train Song"

 

2 uger efter bortførelsen var Bailey på vej igennem træningslokalet. Hun havde stadigvæk smerter og haltede, men hun var kommet sig oven på det store blodtab hun havde haft og prøvede, at leve sit liv normalt. Hun havde brugt meget af sin tid i kommandocentralen og biblioteket, hvor hun havde prøvet at finde oplysninger om Joseph Jinkoon samt Exponia Liber XIV, men hun havde ikke fundet meget. Det frustrerede hende endnu mere, at hun så Zola og Rhys tage i felten, mens hun var bundet til at blive. Hun havde siddet det meste af dagen i kommandocentralen og havde fået nok, så hun havde valgt at gå ned i træningslokalet. Hun var klar over, at hendes krop ikke var klar til at træne, men hun havde brug for, at slå hårdt på noget. To skyggejægere trænede i lokalet, da hun kom og kiggede kun hurtigt på hende, inden de vendte tilbage til deres træning. Bailey fortsatte over mod den del af rummet, hvor der var boksepuder. Bailey begyndte at binde sine hænder op. Hun havde en masse vrede der skulle ud og fordi, at hun ikke havde været fysisk aktiv de sidste 2 uger, havde hendes vrede vist sig verbalt. Både Zola, Benjamin og Caroline havde fået hendes vrede at mærke. Den mest udsatte var dog Rhys. Hun havde næsten dagligt råbt af ham, men hun vidste, at han ikke tog det tungt, for hver aften var han hos hende. Den første nat han havde sovet hos hende var der ikke nogen drømme der havde forstyrret hende og hun fandt hurtigt ud af, at hun kunne gå til ham, når dårlige minder bragte hende ud af hendes søvn. De første dage havde Rhys været forsigtigt, men da han fandt ud af, at hun sov roligt med ham ved hendes side, begyndte de at falde i søvn sammen. På den måde fik De begge en nat uden afbrydelser.

 

Bailey var stadigvæk øm i kroppen, men hun prøvede langsomt at slå til puden. Stille og roligt lagde hun mere kraft i og hun mærkede langsomt tilfredsstillens sætte ind. Jeg slår dig ihjel, Joseph! *hit* Du gjorde det her mod mig! *hit* Det er din skyld, at jeg ikke er kampdygtig! *hit* Du slog mig næsten ihjel! *hit* Jeg hader dig! *hit* En hånd greb pludselig fat i Baileys og hun kiggede forskrækket på Rhys, som stod ved hendes side. Han var iklædt et par sorte bukser og en grå sweater. Hans mørke hår var uglet. "Rolig nu, du risikerer bare at komme til skade," Bailey hev sin hånd til sig og tog et skridt tilbage. Hun havde ikke hørt ham komme. Havde hun nu også mistet sin fornemmelse af, når folk var i nærheden af hende? Bailey kiggede ned på sine hænder og opdagede til sin skræk, at hendes hænder rystede. Hun gemte dem hurtigt bag ryggen. "Jeg har styr på det," hendes stemme lød underlig i hendes ører. Rhys kiggede med løftede øjenbryn på hende. "Jeg ved du er vred, darling, men det løser ikke noget, at du står og slår løs på puden," Bailey mærkede vreden slippe hendes system og en overvældende træthed mødte hende. Rhys tog et hurtigt skridt frem, da Bailey langsomt satte sig ned på gulvet, men hun rystede på hovedet af ham. "Jeg kan ikke noget, Rhys. Jeg kan ikke tage i felten, jeg kan ikke træne med seraph-blade eller slå på en åndssvag pude. Han har ødelagt mit liv. Jeg føler mig som...," mundane. Det smertede i Bailey og hun lukkede kortvarige øjnene. Ville en født-skyggejæger havde klaret det bedre? Viste hendes smerte hendes sande natur? "Der er kun gået 2 uger, Bailey. Der er ingen, som forventer at du er klar til at tage i felten nu," Rhys satte sig på hug foran hende og hun mødte langsomt hans øjne. "Lad din krop hvile, darling," Rhys rakte ud efter hende, men stivnede da en stemme mødte dem. "Jeg beklager at jeg afbryder, men din tilstedeværelse er påkrævet, Rhys," de kiggede begge hen på Benjamin, som var på vej hen imod dem. Rhys bed tænderne sammen, inden han rejste sig. Han rakte en hånd ned til Bailey, som hun hurtigt tog, og hev hende op af stå. Bailey vaklede en smule, inden hun fandt balancen. Selvom Rhys' opmærksomhed var på Benjamin, lod han hånden hvile på Baileys ryg for at støtte hende, da de begyndte at gå ud af træningslokalet. "Hvad skal jeg forberede mig på, Benjamin?" Benjamins ansigtsudtryk var ulæseligt. "Du vil ikke kunne lide det," Benjamin sendte et mærkeligt blik i Baileys retning og hendes bryn samlede sig. "Benjamin," Rhys' stemme var lettere irriteret og Benjamin kiggede hurtigt over på Rhys. "Der er besøg fra Idris," på det tidspunkt var de nået ind i kommandocentralen, hvor der var høj aktivitet. "Idris? Hvorfor har jeg ikke fået besked tidligere?" Bailey havde et fast greb i Rhys' overarm, da de gik ned af trapperne. "Fordi det ikke er officielt," Benjamin nikkede hen mod en lille gruppe skyggejægere, der stod omkring et bord. I samme øjeblik vendte en lyshåret skyggejæger sig rundt og kiggede på dem. En smuk, lyshåret kvindelig skyggejæger. Hendes lange lyse hår var løst og lå som en aura omkring hende. Hendes krops figur var fremhævet af det stramme tøj. De blå øjne var iskolde - og kiggede direkte ind i Rhys'. "Shit."

 

Den lyshårede skyggejæger nærmede sig roligt Benjamin, Rhys og Bailey. Bailey kiggede forvirret på Rhys, som havde fået et underligt stramt udtryk. Benjamin havde øjnene fæstet på den kvindelige skyggejæger, som nu stod foran dem. Hendes blå øjne gled over dem og stoppede ved Baileys hånd på Rhys' arm. Hendes blik forvandlede sig fra nysgerrigt til dømmende. Baileys hånd gled langsomt væk fra Rhys. "Rositsa? Hvad laver du her?" Rhys' stemme var overrasket. Et smil gled over Rositsas læber og hun kiggede endelig på Rhys. "Må jeg ikke besøge min forlovet?" Bailey havde det som om, at al luften blev slået ud af hende. Forlovet? Siden, hvornår var Rhys forlovet? Det overraskede alligevel ikke Bailey, at Rhys var forlovet. Han var overskredet den normale alder for, hvornår skyggejægere blev gift. Samtidig var der ingen tvivl om, at Rhys var eftertragtet. Ung, attraktiv, stærk og kom fra en god skyggejægerfamilie. Bailey kunne dog ikke ignorere smerten der bredte sig i hendes bryst. Han havde ligget i hendes seng. Han havde holdt hende i hans søvn. "Eks-forlovet. Jeg troede, vi var færdige med den sag," Rositsas smil falmede en smule. "Hvem er din veninde?" lynhurtigt var deres fokus på Bailey og hun mødte roligt den anden kvindes blik. Bailey kunne ikke lide hende og følelsen var tydeligvis gengældt. "Rositsa, det her er Bailey Ashhunter. Bailey, mød Rositsa Darksword. Hun er tidligere beboer," Bailey rakte hånden frem, men hev den næsten tilbage, da den anden kvinde tog et jerngreb i hendes forbundet hånd. "Jeg har set frem til at møde dig. Jeg har hørt om dig," noget i hendes stemme tydet på, at det ikke var godt. "Gid, jeg kunne sige det samme," Baileys ord ramte tydeligvis Rositsa, som hev sin hånd til sig. Bailey nåede lige at se Benjamins smil, inden han skjulte det med en hånd. Rositsa vendte blikket mod Rhys, som betragtede den lyshårede kvinde. "Hvorfor er du her, Rosi?" Bailey kunne ikke tyde Rhys' tone, men grebet om hendes liv fortalte hende, at han var alt andet end begejstret for at se den smukke skyggejæger. "Rygterne om jeres problemer er kommet til Idris. At en skyggejæger blev tortureret af en warlock og efterfølgende slap væk, fordi han fik, hvad han ville have," Rositsas blå øjne gled tilbage til Bailey med et frastødt ansigtsudtryk. "Hvad er dit problem?" alle blev tydeligvis overrasket over den hårde tone i Baileys ord. "Mit problem? At en indviet skaber så store problemer og tydeligvis ikke kan finde ud af, at holde sig væk fra, hvad der er mit," vreden blussede op i Bailey og hun trådte et skridt frem, men Benjamin var hurtigere. "Rolig nu, Rositsa. Du har ikke lyst til at få Bailey som fjende og specielt ikke her," der lå en tydelig trussel i hans ord. Hvis hun var ude efter Bailey, var hun også ude efter ham. De to kvinder kiggede på hinanden, inden Bailey rullede med øjnene og vendte sig om. Rhys' arm lå stadigvæk omkring hende og gled rundt til hendes hofte, da hun vendte sig. "Jeg går tilbage til mit værelse... Du kommer forbi, ikke?" Bailey tøvede med at spørge. Hun hadet at være sårbar foran andre, men hun kunne kun forestille sig, hvor irriteret Rositsa ville blive. Rhys' øjne gled væk fra Benjamin og Rositsa og ned på Bailey. De rooibos-farvede øjne blev milde og han nikkede.

 

Efter episoden med Rositsa var Bailey gået tilbage til sit værelse og havde fået et langt bad. Hun sad nu på sengen med ryggen mod nogle puder og læste i en bog. Som alle andre var hun interesseret i, hvorfor Joseph ville risikere en skyggejægers og sit eget liv for en bog. Hun havde adskillige bøger liggende rundt omkring og flere sider med noter, men intet havde givet hende svar. Selv Rhys' warlock kontakt kunne ikke fortælle, hvorfor Joseph ville have bogen. Informationerne de havde fået indtil videre var ikke til meget hjælp. Bogen omhandlede gammel warlockhistorie, men de fleste historier og sagn virkede ikke specielt anvendelige i nutiden. Bailey havde siddet og stirret ud af vinduet, da der lød et forsigtigt bank på døren. Et blik på klokken viste, at den ikke var mere end 10. Var Rhys allerede klar? "Kom ind," Bailey fjernede kuglepennen fra sine læber, da døren gik op. Det var dog en meget mindre og muskuløs skikkelse der viste sig i døren. "Hvad så, Zola?" den mørkglødet pige lukkede hurtigt døren efter sig og trådte frem mod Bailey. Hendes hår sad i en uglet knold og fremhævede hendes høje kindben. "Hvordan har du det?" Bailey kiggede forvirret på hende, da Zola kom hen og satte sig på sengen. "Hvad mener du? Ud over det her," hun pegede ned på sit ben, men Zola kiggede ikke på hendes sår. "Jeg snakker om episoden mellem Rositsa og Rhys tidligere," Bailey lagde bogen fra sig og betragtede pigen foran sig. "Jeg er ikke helt sikker op, hvad du vil frem til, Zola," sagde Bailey og Zola sukkede. "Alle på instituttet ved, at der foregår noget mellem dig og Rhys. Rhys har en lang historie med Rositsa og den er ikke børnevenlig," Zola trak benene op under sig. Bailey kunne ikke benægte, at hun havde følt et stik i hjertet, da hun hørte at Rhys havde været forlovet. "Jeg forlanger ikke en forklaring, Zola. Rhys har prøvede at lægge det bag sig og skal ikke føle sig forpligtet til, at fortælle mig noget. Det kan godt være, at vores forhold er mere end venskabeligt, men vi har ikke kysset eller noget. Der er også ting, som jeg ikke har fortalt," Zola kneb læberne sammen. "Jeg holder meget af Rhys, men jeg har også set, hvordan han er sammen med Rositsa. Det er tredje gang hun kommer tilbage og hver eneste gang ender det med, at Rositsa får ham under tøflen," Bailey løftede sine øjenbryn. Rhys virkede som den sidste type, der ville acceptere at være under tøflen. "Hvor vil du hen?" Zola sukkede og kørte en hånd over ansigtet. "Rositsa så, hvordan dig og Rhys stod sammen. Hun så blikkene delt mellem jer og hun hørte om jeres sove-arrangement. Hun vil prøve, at stoppe det og blive forlovet med Rhys igen. Lov mig, at hun ikke skræmmer det væk, som du har med Rhys. Han har brug for en stabil, seriøs og elskværdig skyggejæger. Det sidste han har brug for er en manipulerende kvinde, som kun er ude efter hans familienavn," stabel, seriøs og elskværdig skyggejæger? Komplimentet varmede hendes hjerte. "Zola, jeg ved at du har de bedste intentioner, men jeg vil helst ikke blande mig i noget, jeg ikke kan kontrollere og slet ikke i et tidligere forhold. Dog vil jeg ikke lade Rositsa ændre på mit forhold til Rhys og, hvis det betyder, at jeg skal træde i karakter, vil jeg gøre det," et smil begyndte at forme sig på Zolas læber og Bailey rystede på hovedet. Inden Zola nåede at åbne munden bankede det på døren igen. Smilet blev skævt, da Zola rejste sig. "Jeg smutter nu, så du kan sove," Zola gik over og åbnede døren. En lettere overrasket Rhys stod på den anden side og løftede øjenbrynene ved synet af Zola. "Jeg var på vej ud," Zola smuttede forbi Rhys, men ikke uden at vende sig og smile skævt til Bailey. Bailey overvejede kort at kaste en pude efter den kvindelige skyggejæger, men hun var allerede væk. "Hvad handlede det om?" Rhys kom hurtigt ind og lukkede døren. Til Baileys overraskelse låste han døren og Bailey kiggede spørgende på ham. "Der er mennesker i den her bygning, som ikke forstår, hvad en lukket dør betyder," forklarede han, da han kom hen mod hende. Bailey gled roligt ned af sengen og forsøgte, at skåne sit ben i forløbet. "Det er jeg slet ikke i tvivl om," hun sendte Rhys et taknemmeligt smil, da han hurtigt støttede hende med en hånd. "Er du klar til at sove? For jeg er fuldstændig udkørt."

 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...