The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
13Kommentarer
1602Visninger
AA

8. KAPITEL 7

"I stand here right beside you

Tonight we're fighting for our lives

Let me hear your battle cry

Your battle cry."

- Otherwise, "Soldiers"

 

Der var et kort øjebliks stilhed i kommandocentralen. Lyden af glas der gik i stykker brudte stilheden og Zola kiggede overrasket over mod væggen og ned på gulvet, hvor Rhys' mobil lå i flere stykker. "Hvem fanden bor der?" snerrede Rhys ad Zola og hun flyttede blikket fra væggen til computerskærmen. Hans vrede overraskede hende. Rhys var kendt for sin ro i vanskelige situationer. Hans øjne brændte af vrede. Zola fik hurtigt oplysningerne frem om boligen. Joseph Jinkoon. Rhys genkendte straks hans navn. Han havde mødt warlocken flere gange, men han havde aldrig virket som en direkte trussel. Joseph hadet tydeligvis skyggejægere, og han havde en historie med Ravenshade-familien, men han var altid påpasselig og blandede sig ikke. "Er der nogen grund til at tro, at vi ikke kan komme ind i bygningen?" Zola søgte videre og rystede på hovedet. "Ikke ifølge journalen, men det er svært at sige. Den blev opdateret for 3 år siden." Hvorfor bortførte Joseph, Bailey? "Hvem ved, hvad Exponia Liber XIV?" Rhys kiggede rundt på den lille forsamling af skyggejægere. De rystede alle på hovedet. "Hele serien af den bøger omhandler historier om warlocks, men så vidt jeg ved, er der intet i den bog, som er en trussel," sagde Benjamin og Rhys sendte ham et lettere irriteret blik. "Har du læst den?" Benjamins øjenbryn rykkede tættere på hinanden. "Jeg har andet at tage mig til, end at sidde og læse om warlock-historie. Tror du ikke at, hvis der stod noget truende i den bog, ville den være bag lås?" Benjamins stemme var irriteret. "Vi har ikke tid til at læse bogen. Enten får vi fat i den bog og giver den uden videre eller så må vi sætte en aktion igang. Bailey er såret og, hvis vi ikke handler hurtigt, skal vi også arrangere en begravelse," sagde Zola og Rhys kiggede på hende. Hun var ofte den mest fornuftige af de 4 skyggejægere. De tre skyggejægere kiggede på Rhys. Han kunne ikke tro, at Joseph bare uden videre ville lade dem komme ind i bygningen. "Saml det bedste hold vi har og få fat i Cherise. Vi har brug for en warlock."

 

Smerten i hendes krop var altopslugende. Hun kunne mærke det helt ud i fingerspidserne. Der brændte i hendes knogler og føltes som om, at hendes indre organer blev slået og vendt. Dæmonenergi mod engelblod. En blanding der ikke stemte overens. Der var kun en der kunne vinde. Bailey prøvede at samle tankerne, men hendes hoved var et stort rod. Stop det! Stop det nu! Lad det få en ende...

 

Bailey var ikke sikker på, hvornår hun var kommet til bevidsthed, men hun kunne se blodet blive til en større pøl under hende. Hvor lang tid havde hun været væk? Warlocken sad foran hende og det betød, at det måske ikke havde været mere end nogle minutter. "Hvorfor gør du det her?" det krævede en stor indsats for Bailey at snakke. "Du kender slet ikke noget til warlock-historie gør du? For mange år siden, længe før skyggejægere begyndte at bestemme, hvad underjordiske kunne tillade sig, var det min slags der bestemte. Vi gjorde lige, hvad vi ville. Vi var ikke bundet af regler, som blev lavet af nogle, som vi ikke selv havde valgt. Det er, hvad jeg vil opnå. Jeg vil gendanne det gamle system," Bailey begyndte at hoste og kunne til sin skræk smage blod i sin mund. Shit! "Du er... sindsyg," Bailey kunne igennem sit sløret blik se, at warlocken smilte. "Åh lille skyggejæger, du skulle bare vide," Bailey mærkede knap nok, at warlocken greb fat i hendes hage og vendte hendes hoved op. "Det er synd - Du er køn at se på. Specielt taget i betrækning af, at du er mundane," den urørte del af Baileys hjerne reagerede og hun vred hovedet væk. "Jeg er ikke mundane. Jeg er skyggejæger," til hendes rædsel begyndte han at le. "Kig dog på dig selv. Du sidder bagbundet til en stol, fordi du ikke kunne forsvare dig selv tidligere. Det eneste der gør dig til skyggejæger er dit blod, som tillader dig at røre ved et seraph-blade," Bailey åbnede munden for at svare, men endnu et hosteanfald begyndte. Synet af blodet, som dryppede ned af hendes hage og ned i skødet sammen med den store blodpøl under hende, fik hende til at besvime.

 

"Er alle klar over, hvad deres opgaver er?" Rhys kiggede rundt på de omkringstående skyggejægere. De nikkede alle. "Vores førsteprioritet er at redde Bailey og tage Joseph Jinkoon til fange. Vi kan ikke forvente, at han vil give op uden kamp, men en af vores egne er fanget og såret derinde," Rhys sendte sin søster et skarpt blik, da hun rullede med øjnene. "Indtag jeres positioner," den lille gruppe af skyggejægere forsvandt ind i skyggerne og lod Rhys stå sammen med Benjamin, Caroline og et tvillingepar, Amy og Josh. "Hvorfor er jeg her?" Rhys vendte hovedet mod den lyshårede kvinde, der stod et stykke bag ham. Cherises iskolde blå øjne stirrede tilbage. "Vi har en såret skyggejæger derinde og får måske brug for din ekspertice. Desuden kender du Joseph," en trækning gik over den kvindelige warlocks ansigt. Hun skyldte ham en tjeneste. "Er der nogen spørgsmål?" Rhys kiggede på de andre skyggejægere og stoppede sit blik ved sin søster. Han var overrasket over, at hun ville med. Caroline havde ikke lagt skjul på, hvad hun mente om Bailey. "Lad os gøre det."

Døren beklagede sig, da Rhys gav den så hårdt et spark, at den røg af hængslerne. Skyggejægerne ved hans side gled hurtigt ind og forsvandt ned af de mørke gange, som var i huset. En tung lugt af røgelse og mørke hang i luften. Dæmonenergi. Rhys fornemmede det i luften og det sendte en kuldegysning ned af hans rygrad. Hendes skrig. Seraph-bladet lyste klart, da Rhys trådte ind i huset og fortsatte ligeud. Cherise var lige bag ham, da de fortsatte ind i huset. Der hang et unaturligt skær i huset, som gav det en urolig atmosfære. Store, mærkelige og mørke malerier hang på væggene, da de nærmede sig enden af gangen. "Stop lige der, Ravenshade," Rhys snurrede rundt på fødderne og mødte synet af Joseph Jinkook. Den lyshårede mand stirrede på ham med en intensitet, som Rhys sjældent har set. Rhys' greb om seraph-bladet med hårdere, da han så, hvem der sad foran ham. Bailey sad bundet til en stol. Hun var tydeligvis bevidstløs, for hendes hoved hang og hendes ansigt blev skjult af det lange, brune hår. Hendes ben og fødder var smurt ind i blod og en uhyggelig stor blodpøl lå under hende. "DU SKAL IKKE KOMME TÆTTERE PÅ," Rhys stivnede, da Joseph greb hårdt fat i Baileys hår og hev hendes nakke tilbage, så hendes hals og ansigt var frit. En kniv blev lagt mod hendes hals. Selvom Bailey var bevidstløs var hendes ansigt fortrukket i smerte. Den ene side af hendes ansigt var flammende rødt. "Der er ikke nogen grund til, at gøre det her, Joseph," de grønne øjne lyste af vrede. "Du har ingen anelse om, hvad du snakker om, Rhys Ravenshade. Din familie har ødelagt mit liv i generationer," Rhys var klar over, at warlocken havde en lang historie med hans familie. "Så der er ingen grund til, at blande Bailey ind i det. Giv hende til mig," Rhys tog et forsigtigt skridt frem mod dem, men stoppede da Joseph pressede kniven hårdere mod Baileys hals. "Hun er min garanti. Jeg ved, hvor meget hun kommer til at betyde for dig. Har du bogen med?" Rhys betragtede warlocken. En dråbe sved gled ned af hans pande. Joseph var tydeligvis målrettet, men han blev mere og mere usikker. "Jeg giver dig ikke bogen før, du giver mig, Bailey," Joseph lod blikket glide over Bailey. "Vil du have en chance for, at redde din petite amie, skal du give mig bogen nu! Hun har ikke langt igen," Rhys kæmpede en indre kamp. Den loyale skyggejæger fortalte ham, at han ikke skulle give bogen. Den mere menneskelige del af ham sagde, at en bog ikke var mere værd end Baileys liv. "GIV MIG BOGEN!" kniven mod Baileys hals var tæt på at bryde igennem huden. Uden videre trak Rhys jakken til side, hev den lille bog frem og kastede den hen mod warlocken. I samme øjeblik slap Joseph Bailey og greb bogen. Et hævnrigt smil gled over Josephs læber. "Jeg troede der skulle mere motivation til, mens hvem skulle tro, at Rhys Ravenshade ville beskytte en mundane?" vreden steg i Rhys og han var allerede på vej hen mod warlocken, da Joseph åbnede en portalen. Rhys vaklede på fødderne og greb fat i sofaen for, at blive på fødderne. Gulvet vibrerede. "Vi ses snart igen, Ravenshade," Joseph forsvandt med et urovækkende smil på læberne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...