The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
13Kommentarer
1604Visninger
AA

7. KAPITEL 6

"Throw your hands up, scream, burn it up,

It's on fire,"

- BTS, "Fire"

 

*WARNING: DETTE KAPITEL INDEHOLDER REFERENCER OG BESKRIVELSER AF VOLDELIG ADFÆRD, SOM KAN VIRKE STØDENDE. LÆSES PÅ EGET ANSVAR!

 

En mærkelig kold og våd fornemmelse bredte sig over Baileys bryst og hun åbnede forvirret øjnene. Rummet svingede og hendes blik var en smule sløret, men hun kunne se, at hun var i en stue. Store billeder hang på den grå væg og en unaturlig grøn ild brændte i den antikke brændeovn. Bailey rykkede sig i sædet, men kom ingen steder. Hendes blik var stadigvæk sløret, da hun kiggede om bag sig og til sin skræk så, at hendes hænder var bundet. Det samme var hendes bare fødder. Hvor fanden var hendes støvler og strømper? "Vågn op, lille skyggejæger," en stikkende smerte lagde sig i hendes kind og hun blinkede forvirret indtil hendes blik var nogenlunde normalt. Bailey blik søgte op og hun mødte et par velkendte grønne slangeøjne. "Hvad vil du?" Bailey hev irriteret i rebet, som bandt hendes hænder sammen, men det skar sig bare længere ind i huden. "Hvorfor har du kidnappet mig? Du ved, at det er imod loven," snerrede hun og et smil gled over warlockens læber. "Når jeg får, hvad jeg har brug for, er loven ligegyldig," noget glimtede i mandens hånd og Bailey opdaget til sin skræk, at det en kniv der lyste sygeligt sort. Dæmonenergi. Bailey rykkede sig i stolen, men nytteløst. Det virkede næsten som om, at rebene blev strammere om hendes fødder og ankler. Warlocken hev en stol hen foran hende og satte sig ned, mens han drejede kniven i sine hænder. "Du kommer ikke afsted med det her," snerrede Bailey. Warlocken overraskede hende med et højlydt grin. "Og, hvem tror du der kommer og redder dig? Rhys Ravenshade?" Bailey kneb øjnene sammen. "Han har noget, som jeg vil have," Bailey fulgte kniven med øjnene. Hun havde hørt om våben der kunne blive forhekset med dæmonenergi. De var ekstrem magtfulde, men også svære at lave. Dens ofre overlevede normalt ikke uden mén - Hvis man overhovedet overlevede. "Så har du valgt den forkerte. Jeg betyder ikke noget for Rhys," Bailey blev en smule overrasket over, at hendes egne ord stak i hjertet. Hvorfor var det så vigtigt, at Rhys kunne lide hende? "Jeg har ellers hørt noget andet fra en synsk warlock," Bailey kiggede med løftede øjenbryn på ham. En synsk warlock? Hun troede, at De var en myte. "Hvad har du hørt?" Bailey hev efter vejret, da rebene omkring hendes håndled blev strammere. Fandens. Warlocken betragtede hende med et skævt smil. "At du er hans kommende brud," Bailey kiggede chokeret på ham, indtil en latter gled over hendes læber. Brud? "Klart og jeg kender også Frankrigs præsident," Bailey grinte stadigvæk, men det forsvandt, da warlocken så vredt på hende. "Nu ringer vi til ham og så fortæller du ham, at han skal finde Expontia Liber XIV, hvis han gerne vil se dig i live igen."

 

Rhys rev næsten jakken ud af hånden på Zola, da hun kom styrtende med Baileys jakke. "Jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan du kunne miste hende, Rhys," brokkede Zola sig og Rhys sendte den mørkglødet pige et brændende blik. Efter Rhys havde indset, at Bailey var væk havde han skyndt sig tilbage til instituttet. De skulle finde hende og det kunne kun gå for langsomt. Hvordan fanden kunne hun bare forsvinde? Hun forsvandt ikke kun, mens han havde ledelsen på instituttet, han var endda sammen med hende! Så snart han var kommet ind i kommandocentralen havde han sendt Zola ned efter en af Baileys ejendele. Caroline og Benjamin havde begge samlet sig omkring ham, mens de stod og kiggede på et stort kort over London. Hvor fanden var hun? Og, hvem fanden havde taget hende? Rhys tegnede en tracking-rune på sin venstre hånd, inden han lukkede hænderne om Baileys jakke og lukkede øjnene. Hvor er du, Bailey? Inden Rhys nåede at få et klart billede skar en høj tone igennem. Rhys banede og hev sin telefon op af lommen. Hvad? "Bailey, hvor fanden...," inden han nåede længere blev han afbrudt af en stemme, som bestemt ikke tilhørte Bailey. "Godaften, Rhys Ravenshade. Hvordan har du det?" Rhys kunne ikke placere stemmen i den anden ende af røret, men den tilhørte en mand. "Hvem fanden er det? Hvad har du gjort med Bailey?" snerrede Rhys, som fik bekymret blikke fra Benjamin og Zola. Caroline så ud til at kede sig. "Easy mate. Hun er i live," stemmen havde en mærkelig kant. "Lad mig snakke med hende," beordret Rhys og få sekunder efter mødte en velkendt stemme ham. "Rhys?" Rhys mærkede sit hjerte slå et slag over. "Bailey, er du okay? Hvor er du henne?" der lød stemmer bag Bailey, men Rhys kunne ikke høre, hvad der blev sagt. "Jeg har det fint. Jeg ved det ikke... Rhys, han vil have en bog," Rhys rynkede sine bryn, mens hans øjne lagde sig på Zola. Hun tastede hastigt på computeren og prøvede, at søge efter Baileys telefon. "Hvad for en bog? Bailey, hvem er han?" Rhys betragtede skærmen, som blev ved med at søge. Hvor lang tid kunne det tage? "Det er warlocken fra baren...," der lød et vredt svar i baggrunden og den mandlige stemme mødte ham. "Jeg vil have Exponia Liber XIV og, hvis du vil have din lille kæreste i live, skal det være snart," hårene rejste sig i Rhys' nakke, da et gennemtrængende skrig skar igennem telefonrøret. "Rhys, du må ikke...," hendes råbende stemme blev afbrudt. "Hvis du rører hende, slår jeg dig personligt ihjel," snerrede Rhys ind i telefonen. I det øjeblik blinkede en position frem på skærmen. "Prøv bare, lille skyggejæger. Du kender mine krav og du får adressen på din telefon nu. Og så vidt jeg ved, kan man ikke overleve et knivstik i låret i ret lang tid uden behandling." 

 

Et skrig fandt vej over Baileys læber, da kniven gennemborede hendes lår. Bailey hev febrilsk i rebene, da smerten bredte sig i hendes krop. "Rhys, du må ikke...," en hånd ramte hårdt Baileys kind og hun tav. Tårerne fandt vej ned af hendes kinder. Hendes ben pulserede og hun kunne se blodet glide over hendes hvide hud. Det svimlede for Bailey og hun kneb øjnene sammen for, at kunne koncentrere sig. Hendes hage blev løftet og hun mødte modstræbende warlockens blik. "Hvor hurtig tror du, din lille kæreste kommer? Før eller efter din død?" knivens spids lå under hendes hage, men det forhindrede hende ikke i, at spytte på ham. Warlocken stivnede og trak sig så med et ryk. "Selv, hvis han skynder sig, vil giften gøre det af med dig," Bailey hev efter vejret, da hun så, hvor meget blod der var. Smerten i hendes ben var overvældende og smerten viste sig i tårer, der gled ned af hendes kinder. Hendes vejrtrækning kom i små stød. "Er det dét virkelig værd... at slå en skyggejæger ihjel?" fik hun sagt gennem smerten og hun prøvede at fokusere på warlocken. Hvis hun bare kunne få sin stele..., som han havde taget. "Det her handler om mere end mig - Det handler om, at få alle underjordiske væk fra de åndsvage regler Klanen har sat op," et støn gled over Baileys læber, da hun prøvede at rykke sig. Ville han løslade de underjordiske fra reglerne? Bailey åbnede munden for, at svare, men sorte pletter dansede for hendes øjne. Giften. "Og desuden har jeg hørt om dig, Bailey Ashhunter - Mennesket, der blev skyggejæger. Jeg har holdt øje med dig - Du kunne ikke se og opføre dig mere mundane." Vreden bredte sig i hende, men inden Bailey nåede at svare, besvimmede hun.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...