The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
9Kommentarer
1160Visninger
AA

6. KAPITEL 5

"Out of the ashes, I'm burning like a fire

You can save your apologies, you're nothing but a liar,"

- Demi Lovato, "Warrior"

 

"Hvorfor står sådan en smuk kvinde helt alene?" Bailey kiggede væk fra et par feer og ind i et par grønne slangeøjne. Warlocken foran hende var en høj, slank mand med lyst hår. Et skævt smil lå på de smalle læber. Hvis det ikke var på grund af øjnene og smilet kunne han næsten ligne en normal, velklædt ung mand. Bailey drejede fraværende øllen i sin hånd, mens hun kiggede væk fra warlocken. Bailey slap forskrækket flasken, da den blev iskold mellem hende fingre. Bailey så overrasket til, mens den sprang i tusindvis af stykker og øl flød ud over bordet. "Alternativ måde, at få min opmærksomhed på, warlock," snerrede Bailey og kiggede irriteret på den lyshåret blanding af dæmon og menneske. "Ingen ignorerer mig, skyggejæger. Jeg har noget, du er interesseret i," Bailey kneb læberne sammen. Hun ville ikke blandes ind i warlockens interesser. De var lige så manipulerende som feer. "Det tvivler jeg stærkt på," Bailey begyndte at vende sig om, men en kold hånd lagde sig om hendes arm. Bailey rev sig fri og kiggede vredt på warlocken. "Du har noget, som vi gerne vil have," sagde manden mørkt og Bailey rynkede øjenbrynene. Hvad? "Jeg har ingen anelse om, hvad du snakker om. Lad mig være i fred med mindre du vil have en daggert siddende i din ryg," et koldt udtryk gled over warlockens ansigt, men han lod hende være, da Bailey vendte sig om og gik sin vej. Bailey var irriteret. Ikke kun på grund af warlocken, men også på grund af Rhys. Han havde sagt, at han ville tage hende med på en mission, men han stod bare og talte med den lille irriterede varulv. "Når du er færdig med, at snakke med din lille ulv og klar til at arbejde, kan du finde mig udenfor," Rhys kiggede overrasket på hende og åbnede munden for at sige noget, men Bailey nåede at vende sig om og gå ud af baren.

 

Bailey vidste godt, at hun ikke skulle gøre det. Det var en vane, hun havde fået i Paris for nogle år siden. Hun var ikke afhængig, men nogle gange meldte trangen sig til at slappe af. Den hvide røg gled let ud over hendes læber, da hun pustede den op mod den stjernefyldte himmel. Hun var udemærket klar over, at rygning var dårlig for lungerne, men det var afslappende og hun nød synet af røgen, der gled let ud over hendes læber. Hun kunne ikke lide lugten, som efterfølgende hang i hendes hår og tøj, men hun gjorde det så sjældent, at det ikke betød noget. Pakken hun havde liggende i tasken var 4 år gammel og havde 5 tilbage. Bailey øjne gled over de mørke skygger, der dansede i mørket. Hun var klar over, at hun ikke kunne føle sig tryg, men hun fornemmede ikke noget. En fornemmelse, hun normalt kunne stole på. Der stod et par varulve længere ned, men de lod hende være. Ellers var hun helt alene. Bailey førte cigaretten op til sine læber og var i gang med at tage et hiv, da hun så en bevægelse ud af øjenkrogen. "Er det nu dig i igen, warlock? Har du ikke noget magi-halløjsa at tage dig til?" Bailey kiggede lettere irriteret på den lyshårede warlock. Hun kunne ikke se hans øjne i den svage belysning. "Lille Ashhunter, du har ingen anelse, har du?" Bailey tog et skridt tilbage, da han sagde hendes navn. Hvordan kendte han hendes navn? "Hvordan ved du, hvem jeg er?" Bailey kastede cigaretten fra sig. Et skræmmende smil gled over warlockens mund. Bailey var hurtigt, men ikke hurtig nok. Da hun løftede hånden for, at få fat i en af 'strikkepindene' lagde en hånd sig over hendes næse og mund. Et stykke stof blev presset mod hendes ansigt og en sødlig duft mødte hende. Kloroform. Bailey nåede ikke at opfatte mere, før det hele blev sort.  

 

"Hvordan har din søster det?" Rhys kiggede op fra sin øl og mødte de intense blå øjne, der kiggede på ham. Alices bror havde haft noget kørende med Caroline og selvom, at Rhys ikke havde syntes om det, var der fordele ved det. De havde en direkte kontakt til de underjordiske. "Hun har det udemærket," Rhys tog en slurk af øllen. Alice var en smuk pige og Rhys havde været fanget i nettet en enkelt gang. Efterfølgende ville Alice ikke lade ham være i fred. En hånd med skarpe negle gled over Rhys' arm. "Jeg har brug for oplysninger, Alice," den lille varulv rullede med øjnene og trak sin hånd til. "Og, hvorfor skulle jeg hjælpe dig, Rhys Ravenshade? Du ved også godt, at min assistance ikke er gratis," et flirtende smil gled over hendes læber, men det forsvandt lynhurtigt, da en ukendt hånd lagde sig på Rhys' arm. Rhys kiggede væk fra Alice og ned i et par velkendte grønne øjne der viste irritation. "Når du er færdig med, at snakke med din lille ulv og klar til at arbejde, kan du finde mig udenfor," Rhys løftede øjenbrynene en smule overrasket. Der var en mærkelig klang til hendes stemme. Inden Rhys nåede at åbne munden var Alice på vej ud af døren. "Hun er smuk, din aimé," Rhys kiggede væk fra døren og hen på Alice, som havde et stramt ansigtsudtryk. "Hun er ikke min aimé, Alice. Hold hende udenfor," et listigt smil gled over Alices læber. Et smil han kendte lidt for godt. Det betød problemer. "Så du føler dig ikke tiltrukket af den lille Ashhunter pige? Mærkeligt, for hun er en lille frisk sag," Rhys bed tænderne sammen. Hans tiltrækning til Bailey havde intet med sagen at gøre. "Fortæl mig om Seokjin-leveringen," Rhys forsøgte at skifte emne, men han kendte Alice. Når hun først havde sat sig for noget, ville hun have det. "Nej, Rhys, sådan spiller klaveret ikke. Har du kysset hende? Rørt ved hende? Har du opdaget den bløde hud på hendes lår?" Rhys hev sig helt væk fra Alice, der havde et ondskabsfuldt smil på læberne. "Glem det. Jeg finder en anden løsning," Rhys ignorerede Alices stemme, da han satte kurs mod døren. Han passerede et par varulve, som kiggede mærkeligt på ham, men han bed ikke mærke i. Det var ikke normalt, at se skyggejægere her. Den kolde natteluft mødte Rhys og han kiggede rundt i den mørke, tomme gyde. En mærkelig fornemmelse gled over Rhys. Noget var galt. Det lå i luften. Der var intet spor af Bailey. Hvor var hun? Hun ville ikke bare være gået. Rhys tog sin mobil frem og fandt hurtigt Baileys nummer. Den gik direkte på telefonsvare. Var hun gået ind igen? Var hun taget hjem? Rhys var i gang med at vende sig om, da han så et glimt ud af øjenkrogen. En ubehagelig fornemmelse bredte sig i hans krop, da han tog den lille kniv op. Månens lys fangede bladet. Baileys kniv.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...