The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
10Kommentarer
1330Visninger
AA

5. KAPITEL 4

"So needless to say

I'm odds and ends

But I'm me stumbling away

Slowly learning that life is OK. 

Say after me,

'It's no better to be safe than sorry." 

- A-Ha, "Take On Me"

 

"Han sagde festlig, ikke sexet og afslørende," beklagede Bailey sig, da hun kiggede på sig selv i spejlet. Zola havde fået Bailey overtalt til, at hjælpe hende med at klæde sig på. Hun var en smule uforstående, da hun bare skulle på mission - Ikke en date. Den stramme kjole, som sad på Baileys krop nu var som et ekstra lag hud. Det grå stof gled let over hendes hud og fremhævede hendes muskuløse krop. Ryggen bestod af to store krydser og fremhævede den fine, solbrændte hud. Bailey kunne godt indrømme, at Zolas valg havde været godt, men den var upraktisk. "Hvor skal jeg overhovedet have mine våben?" Bailey vendte sig mod Zola, som stod og kiggede hendes skuffer igennem. Zola løftede blikket og spærrede øjnene op ved synet af Bailey. "Du ser fantastisk ud. Rhys vil falde i stimer over dig," Baileys øjenbryn fløj i vejret. "Rhys? Hvad snakker du om?" et skævt smil gled over Zolas læber, du hun skubbede Bailey ned i stolen foran hendes spejl. Kvinden i spejlet havde let brunt hår med lyse striber og matcha-farvet øjne. Hun så stærk og charmerende ud. "Er du ikke klar over det? Rhys finder dig utrolig tiltrækkende," grinte Zola, da hun stod bag Bailey. En rødme gled op i hendes kinder. "Og, hvordan ved du det?" spurgte Bailey. Hun var bange for at indrømme det, men Zolas ord havde fået Baileys hjerte til at banke hurtigere. "Fordi jeg ikke er blind. Jeg har kendt Rhys de sidste 5 år - Jeg kan se det i hans øjne, når han finder en kvinde tiltrækkende," grinte Zola og rakte Bailey en mat læbestift. Inden Bailey nåede at svare bankede det på døren. "Kom ind," Zola sendte et beroligende smil til Bailey, da døren gik op. Det var formentlig den sidste person Bailey forventede at se. Caroline. Rhys' søsters smil blev stift, da hun så Ashhunter pigen. "Hvorfor er jeg her, Zola?" hendes stemme sendte kuldegysninger ned af ryggen på hende. "Har du støvlerne med?" Zola gik hen mod Caroline, som rakte hende et par lange støvler. Spændingen mellem Bailey og Caroline var ikke blevet mindre de sidste to uger - Den var kun blevet værre. Ved enhver given lejlighed sendte Caroline spydige kommentarer til Bailey omkring hendes oprindelse. "Hvorfor al det ståhej? Man skulle tro hun havde en chance for at score," et ondskabsfuldt smil gled over Carolines læber. Det var heldigt, at hun var så køn ellers var der ikke nogen, som ville være i nærheden af hende. Bailey ignorerede Caroline og tog støvlerne, som Zola rakte hende. Høje hæle igen? "Det har hun måske også," Zola sendte et beroligende smil Bailey, da hun rejste sig op. På trods af, at Bailey næsten aldrig gik i kjole når hun skulle på mission, følte hun sig stærk og motiveret. Hun var klar til, at komme ud og slå nogle dæmoner ihjel. "Hvad snakker du om?" Caroline så forvirret til, da Bailey greb en lille taske og gik forbi Caroline. Både Zola og Caroline skyndte sig efter hende. 

 

 

"Som om min bror finder hende tiltrækkende. Se på hende," Bailey tog en dyb indånding, da hun greb to seraph-blade. Da Zola have afsløret Rhys' tiltrækning til Ashhunter-pigen havde Caroline snerret irriteret af Zola. "Hvad snakker du om? Bailey er en af de smukkeste og dygtigste skyggejæger, jeg har nogensinde har kendt," Bailey sendte et taknemmeligt smil til hendes veninde, inden hun stak de to seraph-blade ned i hver sin støvle. "Du gør grin ikke? Den lille wannabe skyggejæger...," Bailey snurrede rundt mod Caroline. Den mørkhårede piges blik faldt på de to daggerter, der lå i Baileys hånd. "Hvad er dit problem, Caroline?" Bailey var godt træt af Ravenshade pigens konstante nedgørelser. Hun var flyttet fra Alicante for at undgå det. Baileys tolerance var snart brugt op. Inden Caroline nåede at svare, lød en mørk stemme bag dem. "Hvad er problemet, de damer?" De kiggede alle tilbage mod døren for, at se Benjamin komme gående afslappet hen i mod dem. Et smil gled over hans læber, da han betragtede Bailey. "Intet, Benjamin. Vi står bare og diskuterer fordelene ved Baileys 'strikkepinde'," Bailey rullede øjnene og løftede det øverste af sit hår for, at sætte de to pinde fast. Det var ikke strikkepinde, men små knive. Et enkelt vip med håndledet ville aktivere dem. "Jeg har hørt, at de er effektive, hvis man kan bruge dem rigtigt. Med nok kræft kan de gå direkte igennem en vampyrs hjerte," det irriterede tydeligvis Caroline, at Benjamin var så interesseret i Bailey. Selvom Bailey havde prøvet at undgå Caroline, havde hun hurtigt opdaget Ravenshade-pigens lille forelskelse. "Du vil ikke ønske, at se deres effekt," grinte Bailey og Benjamins smil blev større. "Du ser godt ud, Bailey. Endnu en grund til, at være misundelig på Rhys," Bailey bemærkede en kant til Benjamins ord, men den var så hurtigt væk, at hun ikke var sikker. "Endnu en grund? Hun er ikke en rigtig skyggejæger," vreden blussede op i Bailey og hun snurrede rundt mod Caroline. Det smil der havde ligget på hendes læber forsvandt, da Caroline så Baileys rasende blik. "Hør så her, din...," hendes talestrøm blev afbrudt, da hun mærkede en hånd på sin bare skulder.

 

 

"Hvad er problemet?" Rhys' hæse, men bløde stemme lød. Den sendte en kuldegysning ned af Baileys rygrad, da der blev sagt de samme ord, som Benjamin havde sagt minutter tidligere. Der lå dog end anden tone bag. Dominerende og krævende. Bailey nåede at se Carolines urolige blik, inden hun drejede rundt mod Rhys. Hans hånd lå stadigvæk på hendes skulder. Bailey overvejede et kort øjeblik, at fortælle Rhys om Carolines hånlige og ondskabsfulde kommentarer, men ombestemte sig. En skyggejæger kunne klare sine egne problemer og behøvede ikke, at blande sin nærmeste leder ind i det. Hvad ville gøre Caroline rasende og være umuligt for hende, at blande sig i? Og som samtidig ville beskytte Bailey? Uskyldig flirten med hendes bror. "Det er ikke noget, Rhys. Du ser godt ud," Rhys kiggede undrende væk fra den lille forsamling og ned på Bailey. Rhys var klædt i sort fra top til tå. Et par let løse bukser, en sort bomberjakke og en langærmet trøje, som var knappet op i halsåbningen. Man kunne spotte starten af et mærke i halsåbningen. På trods af jakkens løse stof formåede den ikke, at skjule Rhys' muskuløse arme og skuldre. Det undrende blik blev erstattet af et drillende. "Du har klædt dig på efter mit ønske," han gav hendes skulder et let tryk, inden han gik forbi hende og over til reolen med våben. Caroline var stivnet, mens Zola og Benjamin stod med selvtilfredse smil. Tag den, Caroline! Rhys greb to seraph-blade og gemte dem under jakken. Rhys vendte sig hurtigt mod Bailey med et smil på læben. Han virkede endnu mere spændt på deres tur i felten end Bailey gjorde. "Lad os komme afsted." 

 

 

"Virkelig? En bar styret af underjordiske?" Bailey kiggede skeptisk på skiltet der hang over dobbeltdøren. Bite? Kunne De ikke finde på noget mere originalt? "Vi skal bruge oplysninger. Nogle af dem er mere afhængige af penge end venner," Rhys stod med et skævt smil og betragtede stedet. De havde taget en taxa til den østlige del af London og på trods af mørket havde Bailey kigget ud af vinduet for, at få en fornemmelse af London. Den blide belysning gjorde det ikke let. De var ankommet til et kvarter, som ikke var specielt befolket og mange af butikkerne havde lukket. Nogle få barer og cafeer havde åbent, men de lå et stykke væk fra Bite. Ude foran stod nogle få mennesker, som Bailey hurtigt identificeret som vampyrer. En kuldegysning gled over Bailey. Hun havde haft et par uheldige sammenstød med de blodsugende skabninger og prøvede, at holde sig langt væk fra dem. "Oplysninger fra hvem? Om hvad?" de to skyggejægere var kommet tættere på indgangen og en af vampyrerne vendte sig om. De iskolde øjne gled over dem og Bailey stivnede, hvilket resulterede i et sultent smil. Vampyren var høj og havde mørkt hår. Den lyse hud lyste op i den svage belysning. En arm lagde sig omkring Baileys liv. Bailey blev trukket tættere på Rhys' krop og hun slappede en smule af. Vampyrens smil forvandlede sig til en tynd linje. Rhys sendte et koldt blik i vampyrens retning, da de gik igennem indgangen. Bite var en stor bar. Baren var fyldt, et band på tre mænd spillede og de mange borde var optaget. Der lød latter og snak rundt omkring. En tung luft af røg, alkohol og noget tredje hang i luften. En tåget hinde hang lige under loftet og bevægede sig unaturligt. Det her var det første sted Bailey så, hvor vampyrer, varulve, warlocks og feer var samlet. Normalt prøvede de altid at undgå hinanden. Nogle få blikke faldt på Rhys og Bailey, men der var ikke den sædvanlige reaktion af frygt og irritation. De lod dem være. Mærkeligt. Rhys' arm lå stadigvæk omkring Baileys liv, da De gik op til baren. "En dag må du fortælle mig, hvorfor du reagerer som du gjorde ude foran," hviskede han i hendes øre og hun kiggede hurtigt på ham. Det var en historie hun ikke ville fortælle. "Jamen, Rhys, hvem er din ven?" begge skyggejægere kiggede væk fra hinanden og hen på den smukke kvinde, som stod bag baren. Kvinden havde langt pink hår og store unaturlige blå øjne. Kontaktlinser. Tatoveringer snurrede sig om af hendes arme. Kvinden havde et flirtende smil plastret på læberne, men hun virkede ikke helt tilfreds med Baileys tilstedeværelse. Varulv. "Alice, det her Bailey. Bailey, mød Alice. Hun er en del af det sydlige kobbel i London," Alices blå blik gled ned til Rhys' hånd, der hvilede på Baileys hofte. Alice nåede ikke at skjule sit ansigtsudtryk, der viste vrede og jalousi. Hvad foregik der? "Kan vi få to øl?" sandheden ramte Bailey og hun trak sig lynhurtigt fra Rhys. De havde været sammen. Hendes mave vendte sig ved tanken. Bailey accepterede de underjordiske og hun kunne konversere med dem, men at have et forhold til dem? Et seksuelt? Rhys kiggede en smule forvirret på hende, men vendte så sit blik tilbage til Alice. "Værs' go," Bailey fik en øl stukket i hånden og hun kiggede et øjeblik forvirret fra den til Rhys. "Jeg går over og sætter mig, så kan du fortsætte med at snakke med...," Bailey gav kvinden et enkelt blik. Alices smil var stort og hånende. Bailey gav et lille fnys fra sig, inden hun gik væk fra Rhys.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...