The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
9Kommentarer
1120Visninger
AA

4. KAPITEL 3

"You should know, I'm the one who's in control

I'll let you come take the wheel, long as you don't forget

Who got the power."

- Litte Mix, "Power"

 

De efterfølgende 2 uger bestod, til Baileys store frustration, af administrativt arbejde og træning. På trods af hendes ellers udemærket overtalelsesevner havde Rhys Ravenshade været immun. Hans begrundelse var, at han ikke ville sende Bailey i felten, når hun ikke kendte London og byens hemmeligheder. Bailey havde taget kampen op og sagt, at hun ikke kunne lære den at kende, hvis han ikke sendte hende ud. Rhys havde ikke lyttet, men istedet for ladet hende sidde i kommandocentralen og overvåge dæmonisk aktivitet. Denne torsdag sad Bailey stadigvæk i kommandocentralen. Den eneste fordel ved Rhys' ordre var, at hun nu kunne betjene teknologien på instituttet. Bailey sad og læste anmeldelser om dæmonaktivitet igennem, da Zolas stemme mødte hende. Bailey kiggede op for, at se Zola og Rhys komme gående hen i mod hende. "Rhys, du kender mig. Lad mig tage hende med i felten," de var nu så tæt på, at Bailey kunne se farven i Rhys' øjne. Bailey snurrede rundt i stolen og kiggede på Zola. Zola var det tættest hun kom på en veninde i det her institut. De sidste 2 uger, havde Zola sat hende ind i de mange systemer der fandtes samt trænet med hende. Bailey nød, at være sammen med Zola. Hun var sjov, sød og en ufattelig god skyggejæger. Zola havde demonstreret sine evner med knive, hvilket havde gjort Bailey både bange og misundelig. "Zola, du kender min holdning. Jeg sender ikke Bailey i felten, når hun lige er ankommet for 2 uger siden. Hun kender ikke London og hun kender ikke de fare, som lurer i mørket. Det er et nej," på trods af Bailey og Rhys' uenigheder kunne Bailey ikke undgå at blive tiltrukket til den unge mand. Specielt ikke, når han stod i træningstøj. Den allerede stramme trøje strammede over hans bryst og overarme, da han lagde armene over kors. Zola fik et stramt ansigtsudtryk. "Er det fordi, du tror jeg ikke er dygtig nok? At jeg ikke kan forsvare mig?" Bailey blandede sig og Rhys' øjne faldt på hende. "Jeg vil ikke stå med det ansvar, at vi mister en uerfaren skyggejæger. Det kommer ikke til at ske under min ledelse," vreden blussede op i Bailey og hun rejste sig brat fra stolen. På trods af de høje hæle var Rhys stadigvæk et hoved højere end hende. "Uerfaren? Jeg er mindst lige så god, som de fleste af skyggejægerne i det her lokale. Det kan godt være, at jeg er opvokset i Alicante, og ikke har slået lige så mange dæmoner ihjel som dig, men jeg har været adskillige gange i Paris og Berlin. Jeg er dygtig nok til at komme ud," Bailey mødte irriteret Rhys' øjne. Hun bed tænderne sammen, da han ikke svarede. "Det er fordi, at du ikke vil stå med ansvaret, hvis jeg blive slået ihjel, ikke? Rhys, jeg er skyggejæger. Det er en risiko vi alle må løbe. Hvad vil du gøre, når du om nogle år har ansvaret permanent?" vrissede Bailey. Hun var vred og irriteret over, at Rhys ikke stolede nok på hendes evner som skyggejæger. "Rhys, tænk over det. Hvis du er så bekymret for, at hun kan klare det, så tag med hende," Zolas forslag fik dem begge til at kigge chokeret på hende. "Følg med," Bailey kiggede en smule forvirret på Zola, da Rhys vendte sig om og gik mod træningslokalerne.


"Inden vi tager ud vil jeg se, hvad du dur til," sagde Rhys, da han viftede to trænende skyggejægere væk fra gulvet og istedet for overtog pladsen. Han tog to stålstænger, som skulle stimulere seraph-blade. Bailey havde hørt om Rhys' kampevner. Han var uovervindelig og nådesløs. Bailey tog et hurtigt blik ned af sin krop. Hun havde støvletter og en stram kjole på. Det kunne ikke komme meget længere væk fra hendes normale kampoutfit. Det ville allerede blive en udfordring at kæmpe mod Rhys, tøjet gjorde det ikke lettere. Bailey overvejede kort at skifte, men så den lille ring af skyggejægere, som havde samlet sig om dem. Hun ville ikke bakke ud nu. Bailey greb stangen, da Rhys kastede den hen til hende. "Vis mig hvad du kan, love," Bailey fik ikke en chance for, at tænke over hans ord, før Rhys var ovre hende. Stålstangen vibrerede i hendes hånd, da hun parrerede Rhys' slag. Hun havde set Rhys træne en gang før, men havde ikke indset, hvor hurtig han faktisk var. Hun brugte sin fornemmelse mere end synet, da hun endnu en gang parrerede hans slag. Bailey fik slået hårdt ind og Rhys gik baglæns, da de fortsatte. Lyden af stængerne og deres udbrud fyldte den store sal. Bailey slog ud efter hans hoved, men Rhys var hurtigere og dukkede sig, mens han bevægede sig om bag Bailey. Bailey snurrede rundt og mistede næsten balancen, da hun vaklede i de høje sko. Rhys udnyttede situationen og jog ud efter hende. Overbalancen fik hende til at vælte bagover og hun slap stangen for, at lave en baglæns saltomotalle. Den unge kvinde kiggede længselsfuldt hen mod stålstangen, som nu lå adskillige meter fra hende. Et skævt smil gled over Rhys' læber, da han endnu en gang angreb Bailey. Bailey kunne mærke stangen ramte hendes hår, da hun dukkede sig. Hun udnyttede sin siddende position til, at skubbe benene væk under Rhys og han ramte madrassen med et støn. Bailey kastede sig hen mod sin stang og fik grebet den, da en enorm vægt slyngede hende rundt og pressede hende ned i madrassen. Hendes ben og arme blev låst fast. Bailey vred sig under Rhys' krop, som pressede hende ned i madrassen. Et drillende smil lå på hans læber, da hun mødte hans øjne. "Hvad vil du gøre, Bailey?" hans ånde gled hen over hendes læber og på trods af, at han var forpustet virkede hans ånde kølig. Da hun ikke svarede blev smilet større og han slap hende. Da Rhys stod oprejst rakte han en hånd ned mod Bailey, men hun undgik den. Bailey rejste sig ved egen hjælp og hev hurtigt ned i hendes kjole. "Jeg sagde jo, at hun var dygtig," Zola kom op ved siden af Bailey og kiggede smilende på Rhys. Den ældre Ravenshade stod med krydset arme og betragtede Bailey. "Det er et stykke tid siden, at jeg har set dig så involveret i træning, Rhys," en lyshåret fyr kom op ved siden af Rhys. Benjamin. Bailey havde mødt ham nogle gange og han virkede som en flink fyr. Han var en slank, lyshåret mand på alder med Rhys. Han var ikke lige så muskuløs, men var til gengæld højere. "Zola prøver at overbevise mig om, at jeg skal lade Bailey tage i felten," Bailey kunne ikke lide det blik, som Rhys sendte hende. Det var som om han så direkte igennem hende. "Efter, hvad jeg så, virker hun kompetent. Specielt i det outfit," Benjamins øjne gled over Bailey og hun mærkede rødmen stige hende til hovedet. Rhys' øjne flyttede sig fra hende og over på hans ven. Hans læber blev en stram streg. "Vær klar kl. 20 og tag noget mere... festligt på," med de ord vendte Rhys sig om og forlod Bailey med et stort smil på læberne.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...