The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
14Kommentarer
1854Visninger
AA

3. KAPITEL 2

"I took a minute 'til the penny dropped, you know

My tears don't fall too often

But your knife is cuttin' me deep

Deep, deep, deep, deep, deep, deep, deep."

- Emeli Sandé, "Hurts"

 

Bailey vaklede en smule på fødderne, da hun trådte igennem portalen. Lige meget, hvor mange gange hun gjorde det, ville hun aldrig vende sig til den ubehagelige fornemmelse det var, at rejse igennem en portalen. Der fuldte altid en svimmelhed med. Skyggejægere i Alicante havde vist hende billeder af lokalet hun nu stod i. Normalt, kan man ikke gå igennem en portal, hvis man ikke har været på den destination, som man skal til, men billedefremvisning gjorde det muligt i Alicante. Hun var ankommet i hjertet af instituttet: Biblioteket. Den støvede, velkendte duft mødte Bailey, da hun gik op af nogle få trapper. Reol efter reol fyldt med bøger viste sig i ikke kun en, men to etager. Naturligt lys fyldte hele rummet på grund af de store vinduer der vendte ud mod Themsen. Et stort ovenlys viste et syn Bailey ikke var vant til. En grå, overskyet himmel. "Velkommen miss Ashhunter," Bailey kiggede forskrækket til højre. En mand, ikke meget ældre end hende selv, kom afslappende gående hen mod hende. Det første der slog hende var, at han var ufattelig tiltrækkende. Sort, vindblæst hår, rooibos-farvet øjne og en fyldig mund. Mørke skægstubbe dækkede hans skarpe kæbe. Han var høj og muskuløs. Hans skjorte var smurt op til albuerne og de velkendte sorte mærker snurrede sig på hans let solbrændte hud. "Det er Bailey," den unge fyr kom afslappende gående hen mod Bailey. Normalt var det lederen af instituttet, som tog i mod nye skyggejægere. Den unge mand foran hende var ikke mr. Jamie Ravenshade. "Det er jeg klar over. Mit navn er Rhys Ravenshade," Rhys gik hen mod Bailey og hun tog en smule overrasket hans hånd. Hun havde hørt om ham. Den kommende leder af instituttet i London var en dygtig og charmerende skyggejæger, som aldrig fejlede. Aldrig. "Jeg forventede en mere...," uden Baileys sammentykke greb Rhys hendes skuldertaske og begyndte at gå ud af biblioteket. Bailey fulgte hurtigt, men en smule forvirret, med. "En der var ældre? Min far er i Belfast, så jeg er midlertidlig leder," det var først nu, at Bailey lagde mærke til den tykke, britiske accent der formede Rhys' sætninger. De gik ned af lange, let oplyste gange. I modsætning til biblioteket var gangene kun let oplyste af heskelys, som blev stærkere, når de to skyggejægere passerede. Billeder af ukendte landskaber og personer hang på væggene. "Værelserne i denne del af instituttet er udelukkende værelser. Vi er ca. 60 faste og har hele tiden et assistancekorps fra Idris på omkring 40. Du kommer til at bo her," Rhys åbnede en dør efter, at være gået ned af en lille gang. Bailey fulgte med ind i værelset.

 

Det var et smukt viktoriansk indrettet værelse. En smuk, stor seng stod i midten af rummet. De store hvide puder og silkedynen så meget indbydende ud. To lænestole stod foran en lille tændt kamin og de store vinduer ud til Themsen lagde, på trods af den grå himmel, værelset i et blødt lys. Rhys satte hendes taske på den lille bænk ved sengen og vendte sig mod hende. "Badeværelset er derude og alle dine ejendele er blevet lagt på plads," Rhys pegede om bag hende og hun vendte sig for at se, en reol fyldt med hendes bøger og et stort klædeskab med tilhørende kommode. "Hvem har lagt mine ting på plads?" Bailey satte sin rygsæk fra sig og vendte sig mod den unge mand. Et lille smil gled over hans læber. Uden at sige noget gik han ud af værelset og Bailey skyndte sig efter ham. Hun stolede ikke på ham. Havde han lagt hendes ting på plads? Hendes notesbøger? Hendes tøj? Hendes fine lingerie? En rødme gled op i hendes kinder. "Hvis du har nogen spørgsmål eller problemer, skal du komme til mig. Min far kommer først hjem om 2 uger og så længe jeg har ansvaret, skal intet gå galt," Bailey måtte småløbe for, at følge med Ravenshade-mandens lange skridt. "Ligner jeg en ballademager, Rhys?" han stoppede ved lyden af sit navn og betragtede Bailey. Et glimt af noget ulæseligt gled over hans øjne. "Lad mig vise dig rundt." 

 

Bailey og Rhys endte til sidst i rummet, hvor kommandocentralen var. Et stort åbent, moderne rum med store skærme og høj aktivitet. Rhys havde givet Bailey en hurtigt rundvisning og hun var imponeret. Det meste af instituttet var moderne og højteknologisk. Noget hun ikke var vandt til fra Alicante. På grund af de magiske sikkerhedsmure virkede det meste teknologi ikke i Idris og specielt ikke i Alicante. Det ville tage tid, at lære alle funktionerne at kende. Hun så især frem til at træne i træningslokalet, som var et stort åbent rum med mulighed for styrketræning, kamptræning og cardio. Rhys satte kurs over mod en ung kvinde, som sad og arbejdede ved nogle computere. Et blik på skærmene viste, at hun var i gang med at undersøge en vampyrklan. "Caro, der er en du skal møde," pigen snurrede rundt i stolen og kiggede med det samme på Bailey. Et par genkendelige rooibos-farvede øjne løb over hende. Bailey var ikke i tvivl om, at pigen foran hende var Rhys' søster, Caroline Ravenshade. Hun var selvfølgelig en del mindre end hendes bror og hendes hår var nogle toner lysere. Endnu en forskel var hendes blik. Rhys havde været venlig, drillende og imødekommende. Pigen foran Bailey havde kolde øjne. "Bailey, det her er min søster, Caroline. Caro, mød Bailey Ashhunter," Bailey kendte udtrykket, der gled over pigens ansigt. Caroline rejste sig fra stolen og selvom Bailey var højere end hende, virkede hun truende. "Så du er den lille genfødte skyggejæger. Jeg havde forventet at du så mindre... mundane ud," Bailey mærkede blodet skyde op i kinderne og den velkendte hule fornemmelse i hendes hjerte fandt vej. Hun havde ikke været i London i 2 timer og hun blev allerede mobbet. "Caro," sagde Rhys advarende, men det fik bare vreden til at skyde op i Bailey. Hun havde ikke brug for, at blive forsvaret af ham. Inden Bailey nåede at åbne munden blev de afbrudt. "Rhys og Caroline?" alle tre vendte sig om for, at kigge på en ung, mørkglødet kvinde. Hendes øjne faldt hurtigt på Bailey. "Zola, det her er Bailey Ashhunter. Hende jeg nævnte for dig tidligere, " den unge kvinde smilte til Bailey og rakte en hånd frem. "Det er hyggeligt at møde dig, Bailey. Jeg hedder Zola," hendes mørke øjne var venlige. Bailey kunne straks lide hende. "Zola, kan jeg ikke bede dig om, at sætte Bailey ind i AX-systemmet. Jeg har et møde," Rhys stod fremme med sin mobil. Bailey følte en lettelse over, at Zola var kommet forbi ellers have Caroline muligvis fået tildelt opgaven. "Selvfølgelig vil jeg det," Zola greb Baileys hånd og hev hende væk fra de to Ravenshade-søskende. Væk fra den pine de to Ravenshade-søskende, på hver sin måde, ville føre Bailey igennem.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...