Heartbeat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2017
  • Opdateret: 27 feb. 2017
  • Status: Færdig
"Okay, Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore... elsker du mig?"
Jeg er stille lidt, fordi ingen ord kan rumme det, jeg føler. Ingen i hele verden. 'Kærlighed' er vand i forhold til det her rusmiddel. Vi er udødelige. Konger på en trone af magi. Sammen. Til sidst kysser jeg ham bare, og jeg mumler et ja imens, men jeg ved ikke, om han hører det.

Bidrag til Shipping-konkurrencen. Dumbledore + Grindelwald = Dumblewald.

4Likes
2Kommentarer
493Visninger

12. .

Dukkkk... dukkkk... dukkkk... Hvert et slag er tøvende og nøjsomt placeret mellem mine hivende åndedræt. Så kan jeg mærke noget andet.
  Bumbumbumbumbum. Gellerts hænder under mit hoved, en lok af hans hår, der kilder min kind. "Jeg elsker dig," mumler jeg, uden at åbne øjnene. Tavsheden, der følger, gør mig urolig. Er der noget galt?
  "Åh, Albus... undskyld."
  Så er han væk. Jeg bliver liggende, måske et sekund, måske et år, jeg ved det ikke. Det er først, da lyden når mig, at jeg retter mig op med et ryk. Det lyder som et skadet dyr - et sidste råb om hjælp. Men det er ikke noget dyr, går det op for mig, da jeg får øje på ham. Det er Aberforth. Og han er bøjet over noget, som heller ikke er et dyr.
  Det er mit værste mareridt. Med langsomme, slæbene skridt nærmer jeg mig sandheden. For hver gang mine sko synker ned i sandet, synker visheden dybere ind. Altfortærende vished.
  Men det er først, da jeg ser hende i sandet, at jeg virkelig indser, hvad jeg har gjort. Alting forsvinder. Der er ingen ord i hele verden tilbage. Der er ingenting.
  Kun hendes smukke, spinkle krop forvredet i groteske vinkler og blodet der strømmer gennem sandet og hendes hår. Kun hendes tomme glasagtige øjne. Som hos en meget smuk og skrøbelig dukke af porcelæn. Hendes højre bryst er blottet, der hvor eksplosionen har spist hendes hvide kjole. Men ikke engang brystet er tilbage, kun et krater af afbrændt kød. Stilheden er som en sten, der bliver kastet fra hendes hjerte og spreder sig som ringe i vandet. Abe er også blevet stille. Han sidder bare der med et blik, der er endnu mere dødt end Arianas.
  Og for første gang i mit liv ved jeg, hvordan det føles at hade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...