Heartbeat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2017
  • Opdateret: 27 feb. 2017
  • Status: Færdig
"Okay, Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore... elsker du mig?"
Jeg er stille lidt, fordi ingen ord kan rumme det, jeg føler. Ingen i hele verden. 'Kærlighed' er vand i forhold til det her rusmiddel. Vi er udødelige. Konger på en trone af magi. Sammen. Til sidst kysser jeg ham bare, og jeg mumler et ja imens, men jeg ved ikke, om han hører det.

Bidrag til Shipping-konkurrencen. Dumbledore + Grindelwald = Dumblewald.

4Likes
2Kommentarer
405Visninger

10. .

"Jeg savner hende bare."
  "Det gør jeg også, Ariana."
  Hun lægger sit hoved på min skulder, tøvende, som om hun er bange for at jeg skal trække mig væk. Kejtet trykker jeg hende ind til mig, og min trøje bliver plettet af saltvand. "Men ikke far. Ham savner jeg ikke. Kun mor."
  Hvad skal jeg sige? Far er den, jeg savner mest. Han kunne ikke gøre for det - det var et uheld. Nu sidder han i Azkaban for noget, der kunne være sket for selv den bedste. Det kunne være sket for mig.
  Og pludselig går en flodbølge af erkendelse igennem min krop. Det kunne ske for os. Jeg kunne ende i Azkaban for det, vi laver. Gellert kunne.
  Min elskede Gellert kunne ende i Azkaban. Hvad skulle jeg så gøre? Leve videre, som om intet var hændt? Dræbe mig selv? Dukdukduk-dukdukduk. Og hvad skulle Abe og Ariana gøre uden mig? Tanken gør så ondt, fordi jeg ved, at den er sand.
  De ville gøre præcis det samme, som de gør nu.
  "Hvad tænker du på?"
  "Hvor er Abe egentlig?"
  Hun kigger på mig, som om det er mig, der er det lille barn, og ikke hende. Måske har hun ret. "Han er sur."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...