Heartbeat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2017
  • Opdateret: 27 feb. 2017
  • Status: Færdig
"Okay, Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore... elsker du mig?"
Jeg er stille lidt, fordi ingen ord kan rumme det, jeg føler. Ingen i hele verden. 'Kærlighed' er vand i forhold til det her rusmiddel. Vi er udødelige. Konger på en trone af magi. Sammen. Til sidst kysser jeg ham bare, og jeg mumler et ja imens, men jeg ved ikke, om han hører det.

Bidrag til Shipping-konkurrencen. Dumbledore + Grindelwald = Dumblewald.

4Likes
2Kommentarer
422Visninger

4. .

Det er længe siden, jeg har set ham så vred. Og det gør ondt at vide, at det er min skyld. Men han må jo forstå. "Abe..."

"Du skal ikke gøre det der. Det gør du altid."

"Jeg gør ikke noget som helst, Abe..." Jeg prøver virkelig at lægge hvide flag i min stemme.

"Jo, det der! Underskønne, dygtige Albus, som får sin vilje, fordi han kan tale pænt. Det her er vigtigt, hun har brug for os. For os begge."

Jeg presser læberne sammen til en smal linje. "Men vi har jo også et liv, ikke? Vi må også have lov at være glade, bare en gang imellem."

"Jeg er glad, hvis hun er det." Svaret kommer uden den mindste tøven, og hans øjne lyser af en oprigtighed, som får mig til at skamme mig helt ind i de mindste kroge af hjertet. Den kærlighed, han har til Ariana, er så beundringsværdig. Jeg ville ønske, jeg havde det på samme måde, men det har jeg bare ikke. Min lykke er ikke gjort ved at hun har det godt. Jeg har brug for mere...

(Mere af ham.)

...mere indhold. Og formål. Det, vi gør, er for det fælles bedste. Det er hele verden, det handler om, og uanset hvor meget jeg hader det, må jeg indse, at en enkelt, lemlæstet familie, er en døgnflue sammenlignet med det, vi planlægger. "Jeg elsker ham." Duk-duk-duk-duk.

"Og jeg elsker dig, men jeg elsker også Ariana. Og som den ældste har du et ansvar."

"En eller anden dag, når du møder én. Så vil du forstå det. Det her er så meget større-"

"Rejser du væk?"

Som på tælling snurrer vi begge rundt ved lyden af vores søsters spinkle stemme i døren. "Nej da," skynder jeg mig at sige. Aberforth siger intet.

"Hvad er det så, han skal forstå?"

"Ikke noget," bryder Abe ind, før jeg kan nå at svare. "Men vi har jo helt glemt at fodre gederne."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...