Heartbeat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2017
  • Opdateret: 27 feb. 2017
  • Status: Færdig
"Okay, Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore... elsker du mig?"
Jeg er stille lidt, fordi ingen ord kan rumme det, jeg føler. Ingen i hele verden. 'Kærlighed' er vand i forhold til det her rusmiddel. Vi er udødelige. Konger på en trone af magi. Sammen. Til sidst kysser jeg ham bare, og jeg mumler et ja imens, men jeg ved ikke, om han hører det.

Bidrag til Shipping-konkurrencen. Dumbledore + Grindelwald = Dumblewald.

4Likes
2Kommentarer
406Visninger

2. .

Duk-duk. Duk-duk.
  "Albus?"
  Jeg bliver revet ud af mine tanker, som ellers var på vej langt væk. "Hm-m?"
  "Hvad laver du?"
  "Jeg tænker."
  Ariana retter på en vildfaren lok af det lyse hår. "Gør du nogensinde andet?" Aberforth slår sig grinende ned ved spisebordet og begynder at fortære noget æg.
  "Ja," giver jeg igen. "Jeg laver da magi." I det øjeblik, ordene har forladt min mund, ved jeg, at de var en fejl. Jeg modtager et lynende blik fra Aberforth, og Arianas mund kruser sig sammen. Jeg stirrer fra den ene til den anden, mens stilheden spreder sig ud i hele min krop. Hvad skal jeg sige? Hvad kan jeg gøre for at trøste? Jeg kan jo aldrig fylde det hul, som hun har, der hvor magien sidder hos mig. Undskyldningen ligger på spidsen af min tunge, men stilheden vinder. Der er ingen ord. Alt det vigtigste i verden er der ingen ord for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...