De Tusind Spejles Palads

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2017
  • Opdateret: 17 feb. 2017
  • Status: Igang
Lashuanna er den reinkarnerede gudinde og bor i paladset hvor hun tjener som kejserens personlige nikkedukke, et bevis over for befolkningen om at gudinden bifalder kejserens hårde diktatur. Men hvad sker der når hun finder ud af at Gudinden slet ikke eksisterer, og at hun i virkeligheden ikke er andet end en brik i kejserens syge magtspil?

(inspireret lidt af en dokumentar om Kumari)

0Likes
0Kommentarer
115Visninger
AA

1. Prolog

Næste!

Du holder den sprællende toårige pige i et fast greb. Køen af mødre og deres døtre foran dig bliver kortere og kortere. Dette er den sidste prøve. Hvis pigen består denne, vil hun være garanteret et liv i luksus. Så vil det være bevist, så vil alle kunne se hvem hun i virkeligheden er.

Næste!

Du skotter dig nervøst omkring, utilpas i det dunkle tempel. Luften er tung af den søde lugt af røgelse, og røgen får dig til at føle dig svimmel. Overalt genlyder messen fra lavmælte stemmer. Du strækker hals for at se præstinden, men hun er skjult bag en gruppe grønklædte munke, der spærrer for udsynet. Et højt vræl gennemborer luften, og du sukker lettet da endnu en skuffet mor bliver gennet ud. I har stadig en chance.

Næste!

Køen bevæger sig videre. Nu varer det ikke så længe, du kan skimte præstinden nu. Pigen i din favn stopper med at sprælle. Der er ingen grund til at være nervøs, påminder du dig selv. Du ved at det er din Mihn, der er den rigtige. De alvorlige øjne, det rolige temperament. Alt tyder på det. Desuden blev hun født præcis to dage efter at den forrige Gudinde døde. Ja, tænker du bestemt, og stryger fraværende pigens hår. Du er helt sikker på det. Din datter er Gudindens reinkarnation.

Du hopper forskrækket, da endnu et barnevræl genlyder i templet.

Næste!

Nu er der kun to mødre tilbage foran dig i køen. Du vugger pigen nervøst. I er kommet så langt nu, I har klaret jer igennem alle de andre prøver og er gået videre. Du prøver at forestille dig hvor stor en ære det vil være at have en Gudinde i familien. Ser for dig alle de rigdomme din datter vil få, når hun bliver sendt til paladset for at bo. Hvordan hun vil blive passet og pylret om af kejserlige præstinder og tilbedt af hele den Milandiske befolkning. Ja, selv af selveste kejseren. Et liv i luksus, guld, diamanter, alt vil din datter få. Hun vil aldrig behøve at opleve fattigdommen, ikke som du har. Hvis bare pigen ikke græder.

Næste!

Hvis bare hun ikke græder, vil det være bevist, så vil præstinden vide at hun er Gudindens reinkarnation. Og hvorfor skulle hun også græde? Du ved jo, hun er den rigtige. Du knuger pigen ind til dig, da det næste barnevræl lyder forude. Hvis bare hun ikke græder, når hun ser blod…

Næste!

Med hamrende hjerte tager du de sidste par skridt frem mod præstinden og bukker let. Du mærker sveden i håndfladerne. En grønklædt munk begynder at messe noget på et sprog du ikke forstår. Først nu lægger du mærke til at præstinden har en kniv i hånden. ”Hold hendes venstre håndflade frem.” Stemmen er rolig, men bestemt. Med rystende hænder gør du som du får besked på. Pigen mosler uroligt, men siger ikke noget. Hun kigger med store, alvorlige øjne på kniven. Munkens messen stopper pludselig. Med en glidende bevægelse fører præstinden kniven tværs over pigens håndflade og rødt blod pibler frem fra en dyb flænge. Alle holder vejret. Blod drypper ned på trægulvet, og blander sig med den lille pøl for fødderne af præstinden. Et øjeblik stirrer pigen tavst på sin hånd, så sker det utænkelige, det eneste, der ikke må ske. Som i slowmotion ser du til, mens pigens ansigt krøller sig sammen og et mægtigt vræl undslipper hendes læber. Tårer strømmer ned af hendes små kinder. Moren bagved sukker lettet.

Næste!

Det kan ikke passe. Det er umuligt. Du var så sikker. Du kigger vredt ned på det grædende barn. Al den rigdom, al den ære, forsvundet som ved et trylleslag. Nu er det din tur til at bryde ud i gråd. Som i en trance ser du præstinden føre kniven over den næste piges håndflade. Men det er alt sammen ligegyldigt, verden har låst sig fast. Al lyd, alle følelser, al mening er forsvundet. Du hører ikke engang vrælet, da den næste lille pige begynder at græde. En munk kommer for at eskortere dig ud. For at eskortere alle ud, indser du. Og så går det endelig op for dig: der har slet ikke været noget vræl. Du kigger op, men når kun lige at høre de første jubelskrig før døren bliver smækket i bag dig.

Det er hende! Vi har fundet Gudinden! Vi har fundet Lashuanna al-Erívas!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...