Himlens porte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 14 feb. 2017
  • Status: Igang
Jeg blev kvalt engang for mange år siden dengang jeg stadig var i live og levede i håbet om mange fremtids år på Jorden. Men en nat uden at vide hvordan eller hvorfor blev jeg myrdet ved kvælning af en fremmed mand. Døden lig evigheden i alt sin pagt.

0Likes
0Kommentarer
38Visninger

1. Kapitel 1

Han tog et fast greb om min hals, han tvang mig ned at ligge på det hårde stengulv. Han strammede sit greb mere og mere og det blev fastere og fastere, lige indtil en forløsning kom og jeg ikke var mig selv mere. Med et kunne jeg ikke mærke mere smerte. Jeg var i langtid efter overbevist om at det var en drøm eller en tanke, men det var det ikke. Det var døden, det var altså min skæbne at jeg skulle dø som ung. I min verden er en afslutning en ny begyndelse, en ny start. Smerten fra dengang kan jeg tydeligt huske, den sidder stadig dybt inde i mig. Men den er godt gemt inde bag alt andet.

I himlens fjerde sted hvor jeg befinder mig nu er der modsat hvad mange tror ingen som sådan egentlig hersker eller gud. Her er alle lige, rige og frie. Sådan er det faktisk alle steder hvor jeg hidtil har befundet mig, altså lige bortset fra Jorden. På Jorden hersker der uretfærdighed i flere nationer og ikke alle er lige, rige eller frie som her.

Jeg er med tiden nok blevet en hel del klogere på hvad livet og ikke mindst evigheden er for en størrelse. Evighed er ikke ne helhed i et stykke men skal opleves i små sekvenser der igen opdeles til mindre dele. At være hvor jeg er nu, det er bare for langt ude til at man som menneske kan fatte det. Mennesker fatter ikke hvad livet indebærer før det allerede er for sent og de er døde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...