Jeg må ikke...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2017
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Da den velhavende Mr. Not's datter, Juliana, på vej hjem fra en shoppetur støder ind i en gadedreng, der danser hiphop og går i løst tøj, ændres hendes liv fra sikkert og trygt til usikkert og...

2Likes
1Kommentarer
155Visninger
AA

1. Shopping

    "Hey Sophie vil den her ikke være pæn til din nye t- shirt?" Siger jeg jeg ved ikke rigtig om den er hendes stil men HEY så køber jeg den da bare ik'. 
    "Nej det ved jeg ikke rigtig men den ville passe godt til din kjole... altså den sorte" det har hun faktisk ret i så jeg går - helt automatisk - over til kassen og køber den sammen med den sorte kjole. 
     "Det er ved at være spisetid og jeg har lovet at være hjemme om ti minutter skal vi så ikke bare tage hjem nu" det tænker jeg nemlig vil være bedst for så bliver min far ikke tosset. 
    "Jo det må vi hellere -ellers bliver din far jo bare tosset... ik' " siger hun og puffer til mig med hendes albue. Jeg laver sure øjne men falder ind i grin bagefter... bare for sjov ikke?
    "så lad os komme afsted..." da vi går der med hinanden i armkrog kan jeg mærke noget dybt nede i mig... LYKKEN. 
Da vi er nået lidt længere hen af gaden begynder der spille musik og jeg ved med det samme hvad eller snarere HVEM. Hihoperer. Både de hårdeste og de lækreste  i byen. Og nu da vores er ret stor... er der ret mange af dem. En af dem fanger mine øjne i et sygt flip. Han hopper op og laver en salto hvorefter han lander med en form for helikopter og så begynder han at køre rundt på hovedet. Han rejser sig op og smiler det sødeste smil til mig og jeg smiler igen. Jeg kan ikke lade vær. Jeg kan ikke lade vær. 
    "Halooo" det er min veninde der vækker mig midt i alt det dejlige. Jeg er stadig på gaden. Jeg står stadig op. Jeg er stadig levende. 
Da jeg er kommet hjem gjorde jeg som jeg plejede. Min mor og far måtte ikke vide noget om turen hjem. De ville sige at jeg var uansvarlig og at jeg ikke måtte se sådan nogle igen. Aldrig.
Men hun ligger alligevel mærke til noget.
    "Er du okay skat?" Spørger hun. Total typisk men jeg svare alligevel ja. Selvom jeg godt ved at hun ikke tror på mig. Hun kan se når jeg har mødt en.
    "Jeg vil gerne snakke med dig efter aftensmaden... alene ok?" Øv så kan jeg ikke nå at finde ham for det bliver tydeligvis en lang snak om forelskelse og om at kærlighed kan være hårdt.
    "Det er okay" 
    "Det var godt skat" siger hun og kysser mig på kinden. 
Efter aftensmaden fik vi en laaaang snak helt til klokken 9 og så skulle jeg i seng. 
    Dagen efter fik jeg en SMS fra Sophie om vi skulle tage ud at spise frokost sammen og jeg svarede selfølgelig ja. 
Da vi var kommet ned i byen og havde fundet et sted at spise så jeg ham igen. Ham den søde. Min veninde så det straks og sagde at hun skulle på toilettet. Det ser jeg jo selfølgelig som en mulighed for at snakke med ham. Det gjorde han tydelig vis også for da hun var kommet helt ind på toilettet gik han stille hen til mig. Han havde den samme løse grå undertrøje på som dagen før. Det samme smil. Han lagde også ud med at spørge hvad jeg hed. 
    "Juliana" han begyndte at grine lidt. Usedvaneligt. "Hvad. Hvad er der. Hvorfor er det så sjovt"
    "Det er ikke noget det er bare et så typisk navn for en rigmands datter det.." han tav et øjeblik hvorefter han spurte om mit telefonnummer.
    "23240098" han skrev det ind på sin IPhone 6. 
    "Hvad hedder du og hvad er dit telefonnummer?" Jeg er nysgerrig og det har jeg altid været.
    "Jeg hedder Adam og mit telefonnummer er 11229098" 
Det er fedt at jeg ved hvad hans telefonnummer og navn er. Nu kan jeg ringe til ham. Men jeg burde nok lige skrive det ned. 11229098 
    "Noteret" siger jeg med et smil på læben. Han har også et smil på læben. Og et glimt i øjet. Så ser jeg Sophie komme udfra toilettet og jeg siger farvel eller ses. Åååh hans smil og åååh hans øjne. Gid han ikke var hiphopper eller gadedreng eller sådan noget i den stil.
    "Du er forelsket" siger min veninde da hun er nået helt hen til mig.
    "Meget forelsket"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...