Jeg må ikke...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2017
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Da den velhavende Mr. Not's datter, Juliana, på vej hjem fra en shoppetur støder ind i en gadedreng, der danser hiphop og går i løst tøj, ændres hendes liv fra sikkert og trygt til usikkert og...

2Likes
2Kommentarer
191Visninger
AA

3. Mødet

Da jeg kommer hen til Vivaldi står der ingen udenfor. Er han måske gået ind? Hvad er det der. Det Er Ham!!! Jeg har lyst til at springe i armene på ham men vent... skulle jeg ikke lade som om jeg ikke kendte ham eller sådan noget... 

"Hej Adam kan vi ikke vente med det store snak til vi er kommet indenfor?"

"Jo okay men hvorfor"

"Husk nu... først indenfor" okay hu så er det overstået så mangler jeg bare at fortælle ham det store dilemma. At jeg ikke må se ham. Det bliver meget svært men måske lettene. Hu.

Der kommer et pust ned fra loftet da vi går ind. Det føltes dejligt med en let brise over kroppen. 
    "Hvad vil du gerne have at spise?" Det var et meget interessant spørgsmål han kom med der. Hvad vil jeg endeligt have at spise? Hvad med Omelet. Ja omelet.
    "Jeg vil gerne have en omelet med lidt extra sovs på toppen og der skal være skinke og soltørrede tomater i" det var en overraskende lang bestilling for en omelet synes jeg selv. Og det gør han tydeligvis også for han løfter øjenbrynene og begynder at fnise.
    "Jeg mente altså ikke helt perfekt fortalt men bare sådan overårdenet"
    "Okay men nu har du altså fået den perfekt fortalte måde og ikke den overårnede" det er lettene at han ikke kan huske det spørgsmål som han kom med udenfor. 
    Vi sætter os hen til et rund bord med to stole og der kommer straks en mand hen til os og spørger hvad vi vil have at spise. 
    "Jeg vil gerne have en omelet med lidt extra sovs på toppen og der skal være skinke og soltørrede  tomater i... tak" hvad vil han egentlig have?.
    "Jeg vil gerne have en brunch og en extra yoghurt med honning... tak" 
Så ved jeg det... han kan lide brunch. Det er heldigt at...
    "Hvorfor ville du ikke have at vi skulle snakke udenfor?.. det var lidt som om du ikke gad at kendes ved mig" ... og dét var uheldigt. Han kunne godt huske spørgsmålet. Ups... men jeg må vel bare fortælle ham sandheden.
    "Øhm. Ja ser du sjov historie. Det er øhmm... det er bare fordi at... du ved... mine forældre er ikke så glade for hiphoppere... de syntes i er... hvordan skal jeg sige det.. uopdragne. Undskyld" hu det var svært og nu er jeg bare spændt på hvordan han tager det.
        "Hvad mener du med uopdragne?"
Åh nej ikke det!
    "Det er bare det med at i ligesom... stiller jer op på offentlig egendom og danser for -  som de siger det - at lokke piger som mig i deres arme og når vi så føler os trykke ved jer... begynder i bare på alt muligt dumt og... det er det dé tror i gør... men det gør du ikke... det ved jeg bare" så er der kun det tilbage med at jeg ikke må se ham. "Og af samme grund... må jeg ikke komme sammen med fyrer som jer og det her er første gang jeg er på date med en som jeg er forelsket i og ikke mine forældre." Jeg kan se at han er skuffet og ked af det så derfor fortsætter jeg"Men jeg har en måde hvor vi kan være sammen alligevel" 
    "Hvordan" jeg kan se at han bliver desperat i hele hovedet da han siger det.
    "Det er måske lidt krævende meen..."
    "Jeg lytter"
    "Vis du hver gang du skal se mine forældre tager pænt tøj på så kan jeg sætte dit hår dagen før... jeg lover at jeg ikke klipper i det!" Så er det fortalt... mangler jeg at fortælle noget? Nej det tror jeg ikke. Fri snak medmindre at han vil sige noget først...
    "Okay... det gør vi. Men er dine forældre egentlig så nemme at nare" ha nemt spørgsmål "Vis de ikke var havde jeg ikke sagt det. Men nu skal vi snakke om noget andet... har du prøvet brunchen før?" Stilsikkert ordvalg... nu ved han hvad jeg vil. 
    "Så kommer maden... mmm det ser lækkert ud" siger han vi sidder lidt i tavshed men så bryder han den
    "Nej jeg har faktisk aldrig prøvet brunchen før... men den smager rigtig godt" Fedt... når jeg kigger ham i øjnene nu er han ikke bekymret... han har fået det der romantiske blik i øjnene igen. Det blik jeg elsker. Han tygger færdig på sin mad og ligger hans bestik fra sig. Hvorfor det? Kan han ikke lide maden? Nej det må være noget andet.
    "Kan du ikke lide maden?" Ender jeg med at sige.
    "Jo det var ikke så meget det"
    "Hvad så?" Jeg kan mærke at det her bliver lidt mærkeligt så jeg tygger min mad færdig og  lægger mit bestik på bordet. Jeg begynder at kunne kende det her... han vil kysse mig. Hvad skal jeg gøre? Han begynder at læne sig ind over bordet og hen til mig. Jeg lukker øjnene og gør det samme. Bare hen imod ham. Jeg kan mærke nervøsiteten komme op i mig som et spyd. Da vores læber møder hinanden kan jeg mærke lykken bruse op i mig. Hans læber føles bløde mød mine og jeg kan mærke kysset helt nede i maven hvor sommerfuglene blomstrer frem helt inde i mig. Det føles fantastisk. Han begynder at åbne munden så jeg gør det samme og lidt efter er det blevet til et vildt kys fyldt med lykke og glæde. Jeg elsker kysset og det føles som om at han også gør det så vi bliver ved i lidt tid. Pludselig kommer en tjener hen og spørger os om vi mangler noget. Det er lidt akavet at han har set os kysse men okay... det var jo ikke værere.
    "Nej ellers tak"  for det gør vi jo ikke.
    "Tak" det kommer lidt mærkeligt at han siger tak men det må han kunne se så derfor siger han "Tak for kysset" 
    "Selvfølgelig... for kysset" måske ikke et særlig godt svar men alligevel "Jamen så selvtak"
    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...