Kender du det?


Det er på samme tid frigørende og desperat.

Selvsmagende skriblerier om at jeg er ligegyldig.

1Likes
0Kommentarer
140Visninger
AA

2. Dag 29: Jeg bryder - åbenbart - en vane om få timer!

21-29 dage. Så lang tid tager det bryde en vane. Det siger, givetvis skattefinansieret, humaniora-forskning. Hvor går grænsen mellem kærlighed og vane?

 

Elsker vi vaner så meget, at vi elsker det (hende), som udgør fundamentet for vanerne. Kunne jeg have erstattet min, nu eks, kæreste med enhver anden, som havde opført sig på en måde, der havde gjort det muligt at opbygge de samme vaner. Og så savnet denne erstatning ligeså meget. Betyder det egentlig noget, hvem hun var, eller kun noget, hvad hun muliggjorde for mig?

 

Vores lykke er livet igennem forundelig statisk - det viser alle undersøgelser. Kæmpe livsbegivenheder giver skvulp på lykke-kurven. Dødsfald, skilsmisser, fyringer. Men inden for ganske kort tid efter, er vores lykke på samme niveau som forinden. Hele livet igennem. Ingredienserne betyder intet, det er vigtighed, vi opfinder, for at give tilværelsen en større mening. I virkeligheden er vi bare til. Som simple dyr navigerer vi bedst muligt ud fra simple drifter. En af disse er, at vi har brug for vores vaner. Og vi bliver kede af det, hvis nogen ødelægger vores vaner. Tilsyneladende i 29 dage. Det vil jeg vurdere efter midnat, hvor 29 bliver til 30 dage siden min kæreste forlod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...