In Between two Boys - Harry Styles & Louis Tomlinson

Elisabeth Victoria Vancover, bare prøv at høre hendes navn! Det giver allerede en association til det stærke køn, men giver navnet for meget at leve op til?
For Elisabeth's virkelighed er nemlig helt anderledes, hendes liv står i en stor kontrast.
En kontrast mellem Ying og Yang, det mørke mod det lyse.
For hvad sker der med en, når man skal vælge mellem to andre? Elisabeth's svar er rungende klart, hun kommer til at ødelægge nogen.
Men man bestemmer vel ikke hvem man forelsker sig i, eller hvem der er forelsket i en? Og er kærligheden ikke blot et reklamestunt, som slet ikke spiller nogen rolle?
- Faktisk betyder det ikke noget for Elisabeth, for hun er alligevel ødelagt indeni, når hun tager den altafgørende beslutning.

Tag et kig med ind bag tæppet, og find ud af hvem Elisabeth vælger
- Deltager i konkurrencen "VALENTINE 2017" med nr. 1

11Likes
2Kommentarer
4836Visninger
AA

4. Kapitel 1.2 – Touch of love?

Louis William Tomlinson

Jeg skulle faktisk rigtig have været ude og købe ind, da to unge kvinder fik min opmærksomhed. Eller nok for at være helt præcis, var det kun den ene kvinde der rigtige fangede min opmærksomhed.

For hendes øjne var som en hypoteserne, vanedannende stof. For selvom jeg ikke kendte noget til hende, var der alligevel noget der draget mig hen til hende på samme tid. Om det var de hypoteserne øjne som jeg snakkede om, eller om det var noget andet var jeg iver for at finde ud af, men jeg valgte at holde det køligt.
”Hvilken sal skal i af på?” jeg prøvede at gøre alt for ikke at sitre med hele kroppen i nærheden af hende, men har jeg sagt hvor svært det faktisk er. For det er det, altså hvis i spørg mig.  
”Ehm, femte sal” hendes stemme var sprød og jeg nikkede rystende inden jeg trykkede knappen ind. Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig viste hvad jeg gjorde før min stemme havde brudt barrikaderne ned.
”Jeg bor også på femte sal” jeg kunne have slået mig selv i hovedet hvis det ikke var fordi hendes øjne fangede mig igen. Hendes øjne som smilede til mig, hendes læber der var trukket op i et lille sukkersødt smil.
”Så kan det være i er naboer” hendes veninde daskede svagt til hende og den unge kvinde rødme stille. Hendes veninde virkede mere selvsikker end den unge kvinde gjorde, for hun rødmede igen.
”Hvad med at introducerer jer for hinanden?” hun skubbede blidt til hendes veninde og hendes veninde kiggede ned i gulvet inden døren åbnede sig. Jeg ved efterfølgende ikke rigtig hvad der skete for hun var forsvundet få sekunder efter, og min bryst følte en mærkelige tom følelse.
Jeg sværger at jeg ikke ved hvad der sker med mig, og det irritereret mig allerede som da hendes veninde gik ud og lod mig stå tilbage i skanken.

”Elisabeth, kan du stikke hovedet ud så jeg ved hvor du er!” hendes venindes stemme rungede igennem svanegangen og jeg stod stille henne ved døren og kiggede hen på hende. Det ville sige at hendes interessante veninde hed Elisabeth.
Lidt ligesom dronning Elisabeth, er det der kun har fået navnet fra?

”Elisabeth?!” hun bevægede sig længere ud af svanegangen og jeg gik stille efter. Jeg skulle trodsalt ind i min lejlighed, måske kunne jeg få Niall til at handle ind for mig, for han skulle alligevel komme her hen.
Jeg kan da ligeså godt prøve?

”Jeg er her” hun stak stille hovedet ud af døren ved siden af min. Det vil faktisk sige at hendes veninde havde ret, vi ville være naboer. Jeg ved nu ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for det er jo ikke sundt allerede at have det sådan her for en kvinde jeg ikke kender.
Jeg må være skør.
”Følger du efter mig?” hendes veninde vendte sig demonstrativ om og kiggede indtrængende på mig. Jeg rystede på hovedet inden jeg rømmede mig kort. ”Jeg bor i lejligheden ved siden af din veninde” min stemme var utrolig rolig, selvom resten af min krop var ved at gå op i limningerne.
”Ej undskyld!” hun lød undskyldende og jeg trak stille på skulderne. Jeg må nok indrømme at jeg ville have det på præcis samme måde som hende. ”Intet problem i det!” jeg stak nøglen i nøglehullet inden jeg drejede den op og åbnede døren.
”Hils din veninde og sig velkommen i bygningen” veninde uden navn nikkede undskyldende inden jeg trådte ind og lukkede døren. Nu skulle jeg bare få overtalt Niall til at køre forbi et supermarked, men det burde ikke være så svært igen.

 

In Between two Boys.

 

Jeg havde fået Niall til at købe maden, men så havde jeg også lovet ham at fortælle ham hvorfor jeg ikke var kommet ned i supermarked. Niall kendte mig åbenbart bedre end jeg kendte mig selv, for han vidste noget jeg ikke gjorde. Ellers var det bare en form for forsvarsmekanisme, jeg ville jo ikke allerede være vild med en fremmed person.

En ung kvinde med et sødt barnlig grin.
”Louis?!” en genkendelig stemme rungede igennem hele gangen som Niall kom ind. Har jeg sagt jeg fortrød at jeg havde givet dem en nøgle, men jeg var ung og jeg tænkte mig ikke rigtig om. Eller det er i hvert fald min undskyldning.
”Nialler?” jeg svarede Niall tilbage med en højlydt tone. For jeg sad på sofaen i min stue, og jeg vidste at Niall er allerede var gået ud i køkkenet og sat tingene på plads. Nok mere en undskyldning for at se hvad for noget sukker jeg havde i mine skabe, han ville bare blive skuffet. - For jeg manglede alt!

”Helt seriøst Lou, har du intet slik i dine skabe?” Niall stak betuttet hans ansigt ind i stuen hvor jeg sad. Jeg trak bare smilende på skulderne inden jeg sendte ham et smil.
”Desværre Nialler. Jeg har intet” Niall rystede mut på hovedet inden han kom løbende og kastede sig ned i den ledige sofa.
”Nu til noget mere interessant. Hvad sker der siden du ikke kan gå ud og købe ind?” jeg løftet øjenbrynene for at efterfølgende presse dem ned i en rynke. ”Noget mere interessant ind mad?” jeg kiggede drillende på Niall og Niall stak igen mut hans mund ud.
”Louis, du ved hvad jeg mener” han trak en af puderne ned og lagde sig bedre ovenpå den. Jeg trak på skulderne, for hvad ville han have mig til at sige, at jeg synes en fremmede ung kvinde var attraktiv, for det er der intet galt i.
”Har du mødt en?” han blev ved og jeg lagde mig bedre til rette, det var allerede et tegn til at aften kun ville omhandle denne emne. ”Hmm, skal vi ikke se noget fjernsyn” jeg bad til at han ville lade det ligge, men har jeg sagt jeg er aldrig heldig i forhold til mine ønsker.
For jeg har aldrig haft held i det.
”Louis?!” han skubbede sig længere ud mod sofaens kant. Ville det være ondt at ønske at han faldt ned og slog sig, bare så han tænkte på noget andet.
”Niall?!” jeg lagde mig ligeledes længere ud inden vi begge hørte dørklokken. Jeg ligeså vel som Niall vidste at det ikke var en af drengene, for de kom som de ville, uden at give et kald først. Så ergo måtte det være en anden person.
”Hvem kan det være?!” Niall rykkede sig helt ud inden han skubbede sig fri fra sofaen og lod hans ben komme op. Jeg vidste allerede hvad han ville og jeg lod ham gøre det, for hvad kunne der ske ved det.

Og når man snakker om ting man burde vide, så var det der skete efterfølgende helt det stik modsatte af det. For Niall kaldte på mig, og jeg kom tumlende ud til ham da jeg opdagede hvem det var.
Det var den unge kvinde Elisabeth fra elevatoren.
”Hej. Undskyld jeg forstyrre, men jeg...” hun skulle til at sige noget da Niall inviterer hende ind. For det er slet ikke akavede at Niall inviterer en fremmede person ind, selvom jeg nok inderst inde er glad for at se hende igen.
”Ellers tak, jeg tænkte om det var muligt at låne noget køkkengrej” hendes stemme var uskyldig og Niall kiggede indtrængende på mig. Jeg måtte til at manne mig op og ikke lige en fortabt hundehvalp.
”Hvad kunne du tænkte dig at låne?” min stemme er dirrende, men det virker kun til at det er Niall der ligger mærke til det. Måske skyldtes det at vi har kendt hinanden i over seks år, ellers er det noget andet.
”Ehm en si og en gryde. Mine ting er stadige i gang med at komme fra USA af” hun rødmer og jeg nikker stille, inden Niall som ingen situationsfornemmelse har i dette øjeblik afbryder min ikke eksisterende svar.
”Du kunne også komme med ind og spise. Vi laver alligevel for meget mad!” hun kigger smilende på Niall og skal til at svare da hendes veninde afbryder hende. ”Det vil hun gerne” hun skubber hende blidt længere hen mod døren og hendes veninde smiler til os.
”Jamen” hun bliver afbrudt igen og hun rødmer.
”Kom nu Elisabeth” og det er starten til vores spirende venskab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...