In Between two Boys - Harry Styles & Louis Tomlinson

Elisabeth Victoria Vancover, bare prøv at høre hendes navn! Det giver allerede en association til det stærke køn, men giver navnet for meget at leve op til?
For Elisabeth's virkelighed er nemlig helt anderledes, hendes liv står i en stor kontrast.
En kontrast mellem Ying og Yang, det mørke mod det lyse.
For hvad sker der med en, når man skal vælge mellem to andre? Elisabeth's svar er rungende klart, hun kommer til at ødelægge nogen.
Men man bestemmer vel ikke hvem man forelsker sig i, eller hvem der er forelsket i en? Og er kærligheden ikke blot et reklamestunt, som slet ikke spiller nogen rolle?
- Faktisk betyder det ikke noget for Elisabeth, for hun er alligevel ødelagt indeni, når hun tager den altafgørende beslutning.

Tag et kig med ind bag tæppet, og find ud af hvem Elisabeth vælger
- Deltager i konkurrencen "VALENTINE 2017" med nr. 1

11Likes
2Kommentarer
5381Visninger
AA

18. Kapitel 1.16 - Unfair actions

Harry Edward Styles

 

Jeg vidste slet ikke hvad jeg gjorde i dette øjeblik, men jeg var sur, nej jeg var edderspændt rasende, og jeg vidste det var på grund af Elizabeth, og derfor skulle det jo også gå udover hende. Hun lå nede på gulvet og klynkede.

"Kan du ikke selv komme op?" Brølede jeg ned til hende. Hun peb. "Harry... please... hvad går der af dig?" Hun kiggede op på mig med tårefyldte øjne, og forsøgte at dække sit ansigt, bange for et slag. 
Jeg sparkede mine sko aggresivt af, tog min jakke af og smed den på gulvet, lige glad med om den blev beskidt, sørgede for at låse døren.
Elizabeth skulle smage sin egen medicin, om det så blev på den bløde eller den hårde måde. Hun er så forræderisk den kælling, at forlade mig og lade mig stikken, da jeg havde allermest brug for hende. Også at hun gav mig skylden for hendes bedrageri? Jeg havde aldrig troet sådan en djævel kunne leve i hende. Men jeg vidste at hun kunne lide mig, vidste at hun inderst inde elskede mig. Hun skulle bare lige hjælpes lidt på vejen, der ville følge til et vidunderligt forhold med mig.
Jeg tog fat i hendes arm og hendes kæbe, og trak hende op at stå, til vi havde øjenkontakt. Hun skævede nervøst ned på min hånd som holdte hendes arm i et fast tag. Jeg sendte hende et smil.
"Er du klar, baby?"
"Til hvad?" Stammede hun forskrækket. Jeg lagde hovedet på skrå og gav slip på hendes arm og også kæben. Hun begyndte at bakke tilbage, men jeg tog fat om begge hendes kinder med mine hænder, og trykkede hårdt hendes læber imod mine.
Hun spærrede sine øjnene chokeret op, og forsøgte forgæves at skubbe mig væk. Jeg skubbede hende op af væggen og pressede min krop op ad hendes. Hun forsøgte at få sine læber væk, men jeg tvang dem til at være imod mine, og jeg styrede hvornår hun kunne tage en indånding. Hun gispede alt imens hun forsøgte at slippe fri fra mit greb. Hun hamrede løs på min brystkasse med knyttede næver, og jeg blev til sidst så vred, at jeg tog fat om hendes håndled og svang dem over hendes hoved. Nu kunne jeg ikke styre hendes hoved på samme måde længere. 
"Harry! Stop!" Skreg hun med stemmen fuld af gråd, "jeg vil ikke det her! Giv slip!" Hun vred sig som en regnorm under mit greb.
Jeg gav slip med sådan en kort varsel at hun faldt direkte til jorden. Hun gav sig til at hulke. 
"Hvorfor gør du det her? Hvorfor?"
Jeg svarede hende ikke. Hvis hun ville være ulydig, så måtte vi tage de aller hårdeste midler i brug. 
Jeg hev hende op fra gulvet og trak hende med mig igennem hendes lejlighed, til jeg fandt hendes soveværelse.
Jeg vidste at hun ville, ja, hun ville trygle om det en dag, så jeg ville netop nu gøre hende en tjeneste.
Hun virkede langt mere skræmt da vi kom til soveværelset, og sendte da også et frygtfyldt hen imod mig. Jeg gik tættere på hende med et slesk smil på læben. "Nej? Ingen stearinlys? Ingen rosenblade?"
Hun bed sig hårdt i læben og forsøgte at bakke, men så faldt hun bare ned i sengen. Hun havde ingen udvej nu.
"Harry... nej..."
"Skat, jeg ved godt hvad jeg hedder," jeg skubbede hende ned at ligge, og lagde mig oven på hende. Hendes vejrtrækning var gispende. Det fik min indre lyst til at vokse, og jeg kunne mærke der ikke var lang vej før jeg måtte give efter.
Hun rystede under mig. "Vil du ikke nok.... lade være? Stop!"
Jeg kyssede hende hårdt på halsen, og holdte hendes krop fastlåst under min. Jeg kyssede hende op langs halsen og om bag øret til jeg nåede nakken. Jeg fjernede lidt af hendes hår, og tog godt fat inden jeg lavede et sugemærke. 
Hun stønnede af følelsen. Om det var nydelse ville jeg skyde på det var. Det kunne da på ingen måde gøre ondt. Hun kneb øjnene hårdt sammen, da jeg grinede hæst og lidt hånligt.
"Kan du lide det? Elisa?"
Hun holdte et hulk inde. 
Jeg tyssede blidt på hende, og lod min hånd glide ned langs hendes krop, ned til åbningen på hendes bukser. "Du har jo prøvet det før. Ingen grund til at være bange, vel?"
Hun rystede sammenbidt på hovedet. Jeg åbnede grådigt hendes bukser og hev dem lige så hurtigt af. Så skubbede jeg hende længere op på sengen, og åbnede de første knapper i min skjorte. 
"Resten må du selv klare," hviskede jeg sleskt, og kyssede hende vådt på munden. Hun lystrede ikke, og knep i stedet sine læber sammen. 
Fint, Elisabeth. 
Jeg tog hårdt fat om hendes hofter, og tvang min tunge ind imellem hendes læber så jeg kunne komme helt ind. Jeg tog fat om hendes ene hånd og satte den op til åbningen på min skjorte. 
Rystende knappede hun resten op, med tårerne trillende i hendes øjenkroge. Da hun efter alt for lang tid var færdig med at åbne skjorten, hev jeg hurtigt skjorten, men også mine bukser af.
Hun blev for alvor bange, da jeg tog fat i enden på hendes bluse og hev den af hende.
"Harry stop!" Skreg hun. 
Jeg kyssede hendes bryster, og lod mine læber komme helt ned til hendes trussekant.
"Du kan lide det... du sitrer under mine berøringer, elskede. Stop med at stritte imod."
Jeg førte min hånd om på hendes ryg. Hun forsøgte at fjerne den, og forsøgte at sparke mig væk fra hende.
"Stop!" Brølede jeg ned i ansigtet på hende.
"Nej!" Skreg hun tilbage. Hun forsøgte at fjerne mine hænder, men det endte med at hun blev trillet om på maven, og ligge. 
Hun hulkede ned i madrassen da jeg afklædte hende.
Så måtte jeg tage den bagfra.


-.-..-

Jeg var ikke sikker på om hun sov, eller om hun lod som om. Men uanset hvad, måtte jeg nok hellere tage tøj på og gå.
Jeg gav slip på Elizabeths nøgne krop, og gik hen for at samle mit tøj op fra gulvet. Jeg studerede hendes vidunderlige krop imens jeg tog tøjet på, men gjorde hende da den tjeneste at give hende en dyne på så hun ikke ville fryse. Jeg kyssede hendes pande væk som farvel, og frydede mig kort over det store sugemærke på hendes hals. Jeg følte mig tilfreds. Jeg følte jeg havde vundet. Jeg havde fået min værdighed og min status tilbage, og samtidigt også fået overbevist Elizabeth om, at jeg var den rigtige for hende.
Jeg havde ikke i sinde at gøre det samme én gang til, men hvis hun endnu ikke efter denne gang ville give efter overfor mig, så måtte jeg holde den barske tilgangsmåde. 
Jeg tog mine sko på, og samlede min jakke op fra gulvet. Jeg glædede mig helt til næste gang vi skulle ses. 
Lige da jeg trådte ud på gangen, gik jeg Louis i møde. Louis løftede mistænksomt øjenbrynene. "Hvad lavede du inde hos Elizabeth?"
Jeg kunne jo ikke sige, at jeg lige havde haft sex med hende. I stedet sendte jeg ham et smil. "Vi snakkede bare."
"Du slog hende ikke igen, gjorde du?"
"Slet ikke. Tag det nu roligt."
Louis sukkede opgivende og lod sine arme falde ned langs hans sider med et dybt suk. "Jeg stoler ikke helt på dig. Sidst du så hende og jeg var der, tog du fat i hende på en voldelig måde."
"Jeg har jo sagt, at vi bare snakkede. Og bland dig udenom hvad vi taler om." "Godt. Så lad mig da gå ind og tale med hende selv," han begyndte at gå hen imod mig og døren, men jeg lagde en hånd på hans bryst og holdte ham væk. 
Han åbnede chokeret munden. "Hvad? Hvorfor stopper du mig?" "Fordi hun sover. Hun gik i seng lige før. Du vil vel ikke forstyrre hende, vil du?" 
Han rynkede brynene en anelse forvirret. "Nej. Selvfølgelig ikke." "Og du ved jo hun er fra Amerika, der er der jo en anden tidszone. Og jeg er sulten. Skal vi ikke gå ind og få noget frokost?"
"Klokken er 17:30." "Så aftensmad. Kom nu!" Jeg skubbede ham hen mod vores lejlighed som jeg hurtigt fik låst op, og skubbede ham så derind. Han tog sine sko af og gik ud i køkkenet.
"Hvad har du lyst til?" Spurgte jeg energisk. Han trak på skuldrene, så en anelse fjern ud i blikket. "Jeg er ikke sulten. Kan du ikke bare finde noget til dig selv i køleskabet? Jeg skal forresten lige pisse," han rejste sig hurtigt igen, og gik ud af køkkenet, og ned ad mod toilettet.
Jeg var slet ikke sulten, og han vidste jeg fulgte en stram kostplan på grund af mine træningstider så havde jeg også en diæt jeg var på.
Jeg listede ud på gangen og hen imod toilettet, hvor jeg satte mig på hug uden for døren. Jeg kneb mine øjne sammen til en smal sprække, og kiggede ind af nøglehullet. Louis sad ikke engang på brættet. Og brættet var heller ikke slået ned, så han tissede ikke. 
Han tog sin telefon frem fra sin bukselomme med et anspændt udtryk i ansigtet. Han trykkede lidt på skærmen, og inden længe tog han telefonen op til øret.
Hvem ringede han til?
 Telefonen gik på svareren og han sukkede frustreret. 
"Hvad har han sagt til dig, Elizabeth?" Spurgte han sig selv.
Jeg stivnede. Selvfølgelig. Louis var helt sikkert dødforelsket i Elizabeth (for hvem var ikke det?) og var derfor bekymret for hende. Nej hvor sødt.
Jeg stillede mig op og gik et par skridt hen imod køkkenet. Lige om lidt ville han komme ud, og opdage jeg havde set ind til ham, hvis jeg ikke gik nu.
Jeg bad virkelig til, at Elizabeth rent faktisk sov, og derfor ikke ville høre sin telefon før om et par timer. Hun må da være godt udmattet, nu når vi fik en god omgang.
Jeg smilede skævt over episoden. Måske det var lidt synd for hende, at jeg havde tvunget hende på den måde, men hun ville indse at hun ville kunne lide det.
Før eller siden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...