How To Play the Game | Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2017
  • Opdateret: 24 mar. 2018
  • Status: Færdig
Normalt ville skolens Queen B være sammen med skolens quarterback, men sådan er tilfældet ikke på Riverside High School. Her finder vi Crystal Johnson og Louis Tomlinson: De to mest populære personer på skolen. De kan ikke fordrage hinanden, men alligevel sender de lange blikke efter hinanden på gangen. Småskænderier bliver skabt over jalousi, komplikationer og ikke mindst en snert af kærlighed. Et spil bliver skabt imellem dem og spydige kommentarer finder sted på gangene. Der er en fin linje imellem kærlighed og had, men hvornår overskrider man den egentlig?

62Likes
32Kommentarer
9560Visninger
AA

12. "The End of Our Story"


To måneder havde passeret. Louis og jeg havde selvfølgelig snakket sammen og prøvet at forsætte det, som vi havde startet. Men vi vidste begge to, at det ikke ville holde i længden. Louis havde brug for at få styr på sit liv, før han nogensinde kunne være sammen med mig. Og ingen vidste, hvor længe det ville tage. Men han havde brug for det.

Og jeg havde også brug for at få styr på mit nye liv. For en gangs skyld var jeg mere passioneret i timerne og jeg havde skabt nye venner, rigtige venner. Veronica og Niall var blevet dronning og konge til Prom, men jeg havde klappet i mine hænder, da det skete. Det betød i sidste ende ikke vitterligt meget for mig.

Et smil faldt på mine læber, da jeg begav mig ned ad gangen. For første gang følte jeg mig glad. Det hele var ikke gået som planlagt, men om en lille måned ville jeg være færdig her. Jeg ville lægge Riverside High School bag mig og drage mod college. Et college som jeg selv havde bestemt. Ikke Brown, som mine forældre ellers havde bestemt.

Jeg slog døren op og gik udenfor, hvor maj-solen ramte min hud. Men en hånd omkring min arm fik mig til at stoppe. Jeg vendte mig om og fik øje på Louis. Automatisk smilede jeg.

”Hey,” forsøgte jeg at sige, men det lød mere som en slags mumle. Hans øjne ramte mine og han smilede forsigtigt. ”Hvordan går det?” spurgte jeg om og smilede. Jeg ønskede Louis det bedste. Selvom vi ikke var endt sammen, så var han stadig en del af mit liv. Det ville han altid være.

”Faktisk godt. For en gangs skyld. Men jeg er mere end klar til at forlade den her skole,” sagde han og smilede et oprigtigt smil. Man kunne nemt se, at det gik bedre for ham. For to måneder siden havde han knækket, men han var på vej op ad igen. ”Det har været noget af en rejse, har det ikke?” spurgte han om med et lille bittersødt smil på læben.

Jeg nikkede. Det havde været en lang rejse. Fyldt med opture og nedture. Minder for livet. Men også en masse smerte og hjertesorger. ”Så hvad nu?” spurgte jeg om. Louis trak på skuldrene. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg spurgte om, men måske håbede jeg et eller andet sted, at der var plads til mig i Louis’ liv igen. ”Er det her slutningen?” Endnu et spørgsmål forlod mine læber.

Louis gik langsomt bag ud. ”Jeg vil aldrig være god nok til dig, Crystal. Og jeg vil ikke leve et liv, hvor jeg hele tiden skal lade som om, at jeg er det.”

Og med de ord bakkede Louis langsomt ud af mit liv. Vi blev gradueret og vores vej skiltes. Og det var min historie. Jeg startede ud som skolens dronning, men fandt mig en ny plads, som jeg var langt mere tilfreds med. Jeg mødte mit livs kærlighed, som jeg formentlig aldrig ville glemme. Men jeg vidste også, at der ventede et helt nyt liv med nye minder og oplevelser lige om hjørnet.

Men vigtigst af alt: Der ventede mig et liv, hvor det var tid til at fokusere på mig selv.

 

5 år senere

Et sammenstød med en person på gaden fik min indkøbsvarer til at falde på jorden. Jeg sukkede og så håbløst ned på jorden på mine tabte varer og den mælk, som nu flød over jorden.

”Jeg beklager virkelig,” sagde personen, og jeg rettede for første gang mine øjne mod vedkommende. ”Crystal?” sagde han, da vores øjne mødtes. Smilet afslørede de stadig hvide tænder og et øjeblik stod alt stille.

”Louis?” sagde jeg dog overrasket og vendte tilbage til verdenen. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg om og refererede til, hvad han lavede tilbage i Riverside.

Han begyndte langsomt at samle mine varer op, så godt han nu kunne. ”Familie besøg. Og hvad med dig? Jeg troede, du ville forlade Riverside for evigt,” sagde han og kiggede mig i øjnene.

Jeg trak på skuldrene. ”Det var åbenbart ikke meningen,” sagde jeg med et ambivalent smil.

Han nikkede langsomt. ”Har du tid til en kop kaffe? Og så kan jeg bagefter købe dig en ny karton mælk,” sagde han og smilede. Og jeg nikkede. Hele mit hjerte ville gerne drikke kaffe med ham.

Og et kvarter senere sad vi på en lille café og delte vores historier omkring vores liv. Det hele var ved det gamle.

Men det var begyndelse på en ny historie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...