How To Play the Game | Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2017
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Normalt ville skolens Queen B være sammen med skolens quarterback, men sådan er tilfældet ikke på Riverside High School. Her finder vi Crystal Johnson og Louis Tomlinson: De to mest populære personer på skolen. De kan ikke fordrage hinanden, men alligevel sender de lange blikke efter hinanden på gangen. Småskænderier bliver skabt over jalousi, komplikationer og ikke mindst en snert af kærlighed. Et spil bliver skabt imellem dem og spydige kommentarer finder sted på gangene. Der er en fin linje imellem kærlighed og had, men hvornår overskrider man den egentlig? | Deltager i "Valentine 2017" konkurrencen med valgmulighed nummer 1.

58Likes
20Kommentarer
5805Visninger
AA

3. "Starboy"


Traditionen tro efter den første fodboldkamp efter julen, holdt vi bålfest. Alle fra skolen var stort set mødt op - dem der i hvert fald gad at begive sig til at feste. Jeg trak i en hættetrøje og smækkede efterfølgende døren til min bil. Vi havde ikke vundet kampen, hvilket ikke ligefrem havde sat mig i festhumøret.

Langsomt begav jeg mig over mod bålet, hvor de fleste var samlet omkring. Jeg maste mig igennem et par folk for at nå frem til drengene, som jeg hang ud med; Liam og Niall. Den trofaste gruppe. Vi havde kendt hinanden i evigheder, bortset fra Niall der først lige var flyttet til byen i sommers.

Liam stak en øl i hånden på mig, som jeg hurtigt tog en tår af. "Harry og Zayn er her," sagde han med en urolig stemme. Han nikkede i retningen mod dem og rigtigt nok stod de henne ved den anden side af bålet. Harry og Zayn plejede at være en del af vores gruppe, men lige siden de droppede fodbolden fremfor alkohol og rygning, røg de ud af vores gruppe. Nu var de nærmere vores modstandere her på skolen.

Jeg spottede en langhåret blond pige lænet op af Zayn, hvilket fik mig til at kigge en ekstra gang. Ved siden af stod en rødhåret pige, hvilket afgjorde, at det måtte være Crystal og Veronica. Jeg rullede langsomt med øjnene. Niall opdagede det og skubbede til mig.

"Du er stadig ikke opsat på Crystal, er du?" spurgte han om, hvilket fik mig til at udstøde et kvast grin.

Jeg rystede hurtigt på hovedet af ham og grinede lidt af hans tåbelige tanke. "Hvorfor skulle jeg være det?" sagde jeg og lod som om, at det var jordens mest ligegyldige emne.

"Jeg checker bare," sagde Niall. "For så er du vel også helt ligeglad med, at Zayn lige har hevet hende med hen mod skoven?" sagde Niall henkastet. Jeg fik hurtigt rettet mit blik hen mod, hvor Zayn og Crystal havde stået for få sekunder siden. Og rigtig nok stod de der ikke længere.

"Jeg kunne ikke være mere ligeglad," sagde jeg tilfældigt. "Jeg glemte min mobil i bilen," fandt jeg hurtigt på og gav Niall min øl, så jeg ikke skulle slæbe på den. Jeg forsvandt ud af menneskemængden, men ikke i retningen af min bil. Jeg begav mig i stedet for over mod skoven, hvor Niall havde set Zayn og Crystal smutte hen.

Det var ikke, fordi jeg ville følge efter dem, men tanken om Zayn og Crystal gav mig en dårlig fornemmelse i maven. Jeg kendte Zayns ry. Og det var ikke ligefrem fordi, at hans ry var det bedste i byen.

Jeg kunne høre et lettere muntert grin, der afslørede, at Crystal var i nærheden. Jeg vidste stadig ikke hvorfor, at jeg fulgte efter dem. Jeg burde bare vende mig om og gå tilbage til bålet.

Men før jeg fik vendt mig om, hørte jeg Crystals skrig. "Stop, Zayn!" råbte hun. Jeg satte i et lettere løb i retningen af stemmen, hvor jeg fandt Zayn krøbet helt op af Crystal. Det lignede dog ikke, at Crystal var frivilligt med i det.

"Hey, gå væk fra hende Zayn," sagde jeg i en meget fattet tone. Jeg skulle ikke pisse Zayn af på nogen måde.

Zayn vendte sig over mod mig og klemte sine øjne en smule sammen, så han bedre kunne se mig. "Hvad?" sagde han en smule forvirret over, at der ligefrem var nogen, der turde sige noget til ham.

"Du hørte mig," sagde jeg roligt. "Hun gider dig tydeligvis ikke. Og jeg forstår hende udmærket." Mit blik var iskoldt, da Zayn trådte tættere på mig.

"Hvad er dit problem, Louis?" spurgte Zayn. "Du har haft dit sjov med hende. Lad nu mig få lidt," sagde han med et grin placeret på sine læber.

Jeg rystede på hovedet af ham og sukkede dybt. "Drop det, Zayn. Find en anden og lege rundt med."

Zayn trådte igen tættere på mig og stoppede foran mig. "Hør her, Starboy, det er sidste gang, at du trodser mig. Du får lov til at få Crystal, men hvis du nogensinde stopper mig igen, så kan du godt vinke farvel til hende, okay?" Han kiggede på mig med et bestemt blik. Jeg trak ikke en mine og sagde heller ikke noget, da han trådte forbi mig og slog sin skulder ind i mig. Få sekunder efter forsvandt han i retningen af bålet.

Jeg kiggede over mod Crystal, der så en smule forfærdet ud. Det lignede, at hun frøs, så jeg trak min hættetrøje af og kastede den over mod hende. Hun greb den med et uforstående blik.

"Det er anden gang, at du redder mig," sagde hun og gik et par skridt hen imod mig. Hun trak langsomt hættetrøje over sit hoved.

"Sørg for at der ikke bliver en tredje gang," sagde jeg koldt.

Hun kiggede lidt misvisende på mig og sukkede tungt. "Virkelig? Vil du køre det samme gamle spil, Louis? Lader som om, at jeg er fuldstændig ligegyldig for dig?"

"Jeg lader ikke som om, Crystal. Det er bare realiteten," sagde jeg og kiggede hende endelig i øjnene.

Hun grinede af mig. "Aha.. så det er derfor, at du har reddet mig to dage i træk? Fordi jeg er ligegyldig?" sagde hun med et hævet øjenbryn. "Flot, Louis," hun lagde et lettere tryk på mit navn og trak pludselig af min hættetrøje igen. Jeg rynkede lidt med øjenbrynene, da hun smed hættetrøjen ind i min favn. "Spar mig for alle dine løgne," sagde hun og gik forbi mig.

Jeg vendte mig om for at se hende gå væk fra mig. Jeg sukkede. Der var noget ved hende, der stadig gjorde mig pokkers forvirret. Der stadig fik mig til at føle.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...