How To Play the Game | Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2017
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Normalt ville skolens Queen B være sammen med skolens quarterback, men sådan er tilfældet ikke på Riverside High School. Her finder vi Crystal Johnson og Louis Tomlinson: De to mest populære personer på skolen. De kan ikke fordrage hinanden, men alligevel sender de lange blikke efter hinanden på gangen. Småskænderier bliver skabt over jalousi, komplikationer og ikke mindst en snert af kærlighed. Et spil bliver skabt imellem dem og spydige kommentarer finder sted på gangene. Der er en fin linje imellem kærlighed og had, men hvornår overskrider man den egentlig? | Deltager i "Valentine 2017" konkurrencen med valgmulighed nummer 1.

58Likes
20Kommentarer
5655Visninger
AA

4. "Bubblegum Bitch"


Jeg forstod ikke Louis. Jeg forstod ikke, at han lagde så meget energi i at redde mig og efterfølgende spille fuldstændig ligeglad. Han var definitionen af en god gammeldags idiot. Og alligevel - hver gang jeg så ham, faldt jeg ned i hans fælde. Ville han snakke med mig, snakkede jeg med ham. Jeg kunne ikke spille ligeglad så vel, som han kunne.

Langsomt drejede jeg omkring hjørnet på gangen og stødte næsten ind i en person. Da jeg endelig fik ordentligt øje på person, sukkede jeg dybt og rystede på hovedet for at forsætte min gang videre.

”Crystal,” sagde Louis bag mig og fulgte tydeligvis efter mig. ”Vent lige.”

”Nej,” sagde jeg stilfærdigt og vendte mig om, så han var ved at gå ind i mig. ”Jeg gider ikke lege dine små julelege, okay? Jeg er færdig med dig. Og denne gang er jeg helt færdig,” sagde jeg i en yderst bestemt tone.

Han sukkede lidt af mig og lagde hovedet lettere på skrå. ”Jeg har brug for din hjælp, Crystal.”

”Min hjælp? Wauw, Louis. Du har jo ikke bare for min hjælp,” sagde jeg og himlede lettere med øjnene af ham.

”Jesus, Crystal. Kunne du måske ikke bare lytte efter i to sekunder?” spurgte han om og hev mig med ind i pedellens rum. Jeg kiggede mig lidt omkring i rummet, der kun blev oplyst af en lille lampe i hjørnet. ”Jeg har brug for din hjælp.”

Jeg nikkede kort og forsøgte at lytte efter. ”Til hvad?” spurgte jeg om for at få ham til at uddybe sig.

”Du kender tydeligvis Zayn, ikke?” Jeg nikkede hurtigt til hans latterlige spørgsmål. ”Jeg vil have ham ned med nakken, og derfor har jeg brug for din hjælp. Du kan trænge ind til ham, ødelægge ham.”

Mine øjne blinkede et par gange for at opfange hele situationen. ”Hvorfor? Jeg mener, hvad har Zayn helt præcist gjort dig?” spurgte jeg om med store nysgerrige øjne.

”Det er en historie til en anden gang,” sagde han og skiftede hurtigt emne. ”Men er du med på at hjælpe mig?” spurgte han om med et seriøst blik i hans blå øjne.

”Hvad er det helt præcist, du vil have mig til at gøre?” spurgte jeg om med et lettere hævet øjenbryn. Jeg skulle have styr på detaljerne. Hvorfor skulle jeg overhovedet gøre det? Hvad fik jeg ud af det?

Louis hostede kort. ”Du skal få ham til at være i din hule hånd. Få ham til at tro, at du er hans. Og han er din. Zayn knytter sig let og hurtigt til folk og når de forlader ham igen, er han et stykke rod. Når du har klaret din opgave, så forsætter Niall, Liam og jeg,” forklarede han med et intenst blik i øjnene.

”Hvad får jeg ud af det?” Jeg lagde hovedet lidt på skrå og afventede et svar.

”Jeg ved, du dumper matematik. Jeg hjælper dig med at bestå,” sagde han og ramte et ømt punkt hos mig.

Jeg endte med at nikke. ”Okay, jeg hjælper dig med din åndsvage plan. Men på en betingelse. Du skal svare på dette spørgsmål,” sagde jeg, og han nikkede heldigvis hurtigt til min betingelse. ”Hvordan gør du det? Det ene øjeblik bekymrer du dig en smule og det næste øjeblik er du fuldstændig ligeglad. Hvordan?”

Han trak kort på skuldrene. ”Hvis jeg bekymrer mig alt for meget, føler alt for meget… Det gør mig svag, Crystal. Når jeg er ligeglad, behøver jeg ikke koncentrere mig omkring skyldfølelse, kærlighed og alt det andet,” forklarede han kort.

Jeg kiggede på ham med sammenknebne øjne og stolede ikke et sekund på dét, han sagde. Man kunne ikke bare skubbe ens følelser væk. Være ligeglad. Ikke fra det ene sekund til det andet. Men jeg valgte ikke at rode i det.

”Game on, Tomlinson,” sagde jeg med et lille smil på læben, da jeg trådte ud af pedellens rum.

* * *

Veronica sad plantet overfor mig ved kantinens bord og spiste sin salat i et skildpadde-tempo. Hun løftede sine øjne og ramte mine, hvorefter hun lavede en tåbelig grimasse. ”Hvorfor nedstirrer du mig sådan? Hvis du er sulten, så hent din egen salat. Lad mig spise min i fred,” sagde hun i en tvær tone.

”Jeg har indgået en aftale med Louis,” sagde jeg ud i det blå, og Veronica var ved at få salaten galt i halsen.

”Hvad?” sagde hun højt. ”Louis Tomlinson?” råbte hun næstede, og jeg tyssede ihærdigt på hende. ”Hvilken slags aftale?” Og for en gangs skyld råbte hun ikke, men hviskede derimod hen over bordet. ”Booty-call eller hvad?”

Jeg rullede hurtigt med øjnene af hendes barnlighed. ”Selvfølgelig er det et booty-call, Veronica,” sagde jeg ironisk. ”Hvad tror du selv?” sagde jeg i en dømmende tone.

Hun sukkede af mig, og jeg sukkede af hende. ”Men hvilken aftale er det så?”

”Jeg skal hjælpe med at ødelægge Zayn. Gøre ham mindre populær,” sagde jeg i et lavt toneleje.

Veronica nikkede langsomt, men kiggede stadig uforstående på mig. ”Undskyld mig, men var det ikke dig, der sagde for et par dage siden, at du ville gøre Louis mindre populær? Hvordan hænger det sammen?” spurgte hun om og ramte en udmærket pointe. Men det hele var planlagt. Ned til sidste detalje.

”Han hjælper mig med matematik,” brugte jeg som en god undskyldning.

Men Veronica hoppede ikke på det. ”Aha, så du hjælper Louis, fordi han hjælper dig med matematik? Det virker jo logisk nok,” sagde hun og rullede øjne af mig. ”Han er ikke ved at få grebet om dig igen, vel Crystal?”

Hendes spørgsmål kom lidt bag på mig, men jeg grinede bare lidt af hendes uvidenhed. ”Jeg er praktisk talt skolens dronning, Veronica. Det tager lidt mere en end fræk aftale at få mig helt over på hans team. Tror du ikke, at jeg også kan få noget ud af det her?” sagde jeg og hævede øjenbrynet på en djævels måde - eller det forsøgte jeg i hvert fald på.

”Crystal Johnson,” sagde Veronica overrasket. ”Hvad har du i tankerne?” spurgte hun om med et lille smil på læberne.

Jeg sendte hende et selvsikkert smil. ”Du ved, at jeg altid får, hvad jeg vil have. Og når jeg er færdig, vil Zayn være grædefærdig og Louis? Han vil ikke længere være fodboldholdets kaptajn.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...